Pludselig er kortere uddannelser ikke »ultimativt« – hvad sker der?

Den omstridte forkortelse af kandidatuddannelser var central på Marienborg i december. Nu er kravet ikke ultimativt. Reformens mål om at øge arbejdsudbuddet med knap 6.000 ligger til gengæld fast, og oppositionen får svært ved at finde alternativer.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har fået en bunden opgave. Hendes reform af de videregående uddannelser, som skal skaffe knap 6.000 ekstra i arbejdsudbud. Hvordan er tilsyneladende underordnet. Ida Marie Odgaard

Som ugerne går, kræver det en stadig højere akademisk grad at forstå den reform af de videregående uddannelser, der forhandles om hos uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Det, der i valgkampen handlede om færre akademikere, bekæmpelse af uddannelsessnobberi og behovet for, at unge – frem for at tage lange forskeruddannelser – bliver håndværkere og frontpersonale i velfærdsstaten, er endt i en strid om en procentsats.