Pia Olsen Dyhr fejrer formidabelt comeback for SF

SF-formand Pia Olsen Dyhr følger den stik modsatte kurs af de Radikale: Hun satser på tæt samarbejde med Mette Frederiksen og S-regeringen.

To politikere, som har grund til tilfredshed: Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, og SF-formand Pia Olsen Dyhr, som samler sit parti til landsmøde i denne weekend. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

I rød lejr er Pia Olsen Dyhr og Morten Østergaard som dag og nat.

Mens den radikale leder udsteder så talrige trusler mod regeringen, at han er begyndt at blive sammenlignet med den tidligere LA-leder Anders Samuelsen, har Dyhr valgt at samarbejde tæt med statsminister Mette Frederiksen.