Personopgør sætter historieskrivningen på pause

Berlingske giver dig her historien om, hvordan en af danmarkshistoriens største historiske kulegravninger kunne gå i hårdknude, inden den rigtigt kom i gang.

En undersøgelsen af den danske krigsindsats i Irak er strandet på grund af personspørgsmål. Her er danske soldater fra Camp Eden på patrulje i landet.
Læs mere
Fold sammen

Inde bag armerede døre i Holbergsgade i det indre København sidder en lille gruppe mennesker, som forsøger at skrive historie.

Der er noget Holbergsk over det. På flere måder. En alvorlig situation med en snært af tragikkomik. En historie om jagten på sandheden, med stridende personsager og en leder, der opfattes som inkompetent til opgaven.

Det handler om Irakkommissionen. En af danmarkshistoriens største kommissions­undersøgelser, som under stor politisk polemik blev nedsat i 2012 for at kulegrave baggrunden for den danske deltagelse i Irakkrigen.

Store og politisk følsomme spørgsmål som Danmarks krigsdeltagelse, overholdelse af international ret og behandling af fanger skulle sættes ind i en juridisk sammenhæng. Men mere end to år efter, at kommissionen blev nedsat, er arbejdet gået i hårdknude.

Højest usædvanligt er kommissionens medlemmer havnet i en personstrid, som er så udtalt, at den er havnet på justitsministerens bord. Samarbejdet er reelt sat på hold, indtil ministeriet har afgjort, hvordan man kommer videre. De færreste forventer, at kommissionen kan fortsætte med den samme holdopstilling.

Forelagt situationen kalder formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, sagen for »enestående«.

»Det kan jo undre en, at der går to år, og så kommer det frem i pressen, at de ikke kan enes og ikke har foretaget sig noget. Jeg kan ikke mindes, at det er sket før. Jeg kender ikke til fortilfælde,« siger Mikael Sjöberg.

Stridens kerne er ledelsen af kommissionen. Ifølge Berlingskes oplysninger er det en udbredt opfattelse blandt flere af de involverede, at formanden, Michael B. Elmer, ikke er kompetent nok til at udfylde opgaven.

Omvendt argumenterer formanden for, at det har taget lang tid at få sikkerheds­godkendt kommissionens lokaler og sikkerhedsudstyr af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og at dét er den primære årsag til forsinkelsen­.

Splittelsen betyder, at kommissionen har sat deres ellers regelmæssige møderække på hold. Og selv om kommissionen blev nedsat tilbage i november 2012, har man endnu ikke formået at afhøre ét eneste vidne.

Redegørelser afleveret

Miseren nåede et hidtil dramatisk højdepunkt den 5. oktober 2014, da de to menige kommissionsmedlemmer, advokat Jeppe Skadhauge og juraprofessor Jørgen Albæk Jensen, bad om et møde med Justitsministeriet om sagen. De havde fået nok. Daværende departementschef, Anne-Kristine Axelsson, fandt allerede dagen efter tid i sin kalender til et møde med kommissionens medlemmer.

Ifølge Berlingskes oplysninger handler uenigheden primært om tilrettelæggelsen af arbejdet. Selv om alle tre medlemmer fra begyndelsen har været sikkerhedsgodkendt, og kommissionens sekretariat har kunnet gå i gang med at indsamle dokumenter fra dag ét, har formanden lagt op til en lidt anden fremgangsmåde.

Han har i højere grad ønsket at indsamle alle dokumenter, før man for alvor kunne gå i gang med at analysere papirerne. Men de øvrige kommissions­medlemmer undrede sig over, at de ikke kunne gå i gang med at kulegrave de tusinder af offentligt tilgængelige dokumenter i sagen.

Efter mødet i Justitsministeriet blev de stridende parter inklusive udspørgeren, advokat Jens Lund Mosbek, bedt om at udforme en skriftlig redegørelse til ministeriet. De to menige medlemmer afleverede knap 20 A4-sider, formand Michael B. Elmer indsendte i omegnen af 30 sider. Derefter svarede de skriftligt på hinandens kritik.

Ingen af de involverede parter ønsker dog at udtale sig om mødet den 6. oktober eller den interne strid.

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger kommissionsformand Michael B. Elmer.

Kort efter mødet skiftede regeringen justitsminister. Mette Frederiksen (S) overtog posten den 10. oktober, men har endnu ikke truffet en afgørelse i sagen. Hun har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske om sagen, og det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra ministeriets kontorchef på området, Louise Vadheim Guldberg.

Omfattende sikkerhedsforanstaltninger

Mens kommissionsmedlemmerne strides, forsøger kommissionens sekretariat at arbejde videre. Mens de allerførste møder blev holdt i Sø- og Handelsretten, hvor Michael B. Elmer er tidligere vicepræsident, har Irakkommissionen siden fået lokaler hos Sundhedsministeriet i Holbergsgade 6.

Bag de topsikrede døre sidder et lille sekretariat, som dog har haft svære arbejdsbetingelser. Først i efteråret 2014 fik kommissionen den endelige sikkerhedsgodkendelse, som gjorde, at højt klassificerede dokumenter fra PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kunne frigives til kommissionen.

»For at sætte kommissionen i stand til at modtage sådant materiale har der måttet gennemføres foranstaltninger med henblik på at sikre, at kommissionen i de lokaler og på det IT-udstyr, som kommissionen får stillet til rådighed, kan håndtere dette materiale i overensstemmelse med de gældende regler herfor,« skrev Irakkommissionen i en kort redegørelse til Folketingets Forsvarsudvalg i april 2014.

Arbejdet er ikke blevet lettere af, at de sidste fuldmægtige i sekretariatet først er blevet ansat i august og september sidste år. I begyndelsen kunne man ikke finde de rette medarbejdere, og så måtte man genopslå tre stillinger i forsommeren 2014.

»Du skal deltage i behandlingen af det omfattende materiale, som kommissionen skal gennemgå, og i forbindelse med afhøringer for kommissionen skrive udkast til protokol (referat),« stod der blandt andet i jobopslaget.

Op mod én million papirer

Det er et større maskineri, som regeringen har rullet i gang. Ud over de offentligt tilgængelige dokumenter er blandt andre Stats­ministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps, Rigspolitiet og PET blevet bedt bidrage til undersøgelsen.

For at indsamle de mange dokumenter har Forsvarskommandoen nedsat en særlig »task force« til at samarbejde med Irak­kommissionens sekretariat. To faste medarbejdere fra forsvarsstaben i København og to medarbejdere fra Hærens Operative Kommando i Karup arbejder på at finde dokumenter til kommissionen.

»Der tales i de tidlige overslag om op til en million stykker papir,« skrev forsvaret i en pressemeddelelse.

Som den eneste fuldtidsansatte af de tre kommissionsmedlemmer er det formandens overordnede ansvar at tilrettelægge arbejdet. Michael B. Elmer blev den 11. juli 2012 udpeget som formand af Østre og Vestre Landsret. Og spørger man formanden for Den Danske Dommerforening er det ikke en naturlig rolle for en dommer at stå i spidsen for indsamlingen af så stor en mængde materiale.

»Det er en usædvanlig rolle for en dommer at skulle lede en undersøgelseskommission. En dommer arbejder jo normalt med at fælde dom, efter at flere sider af en sag er blevet fremført. Men i en undersøgelses­kommission skal dommerne jo også lave hele forarbejdet. Han skal undersøge, ja nærmest efterforske sagen,« siger dommerformand Mikael Sjöberg.

Formand Michael B. Elmer lægger dog mest vægt på den langsommelige proces med at få udleveret de hemmeligtstemplede dokumenter.

»Det er klart, at når man ikke kan komme nogen vegne, fordi man ikke er sikkerhedsgodkendt og derfor ikke kan få udleveret dokumenter, så opstår der frustrationer. Det kan jo ikke undgås, når vi ikke kan få de dokumenter, der er relevante, fordi vi ikke kan opbevare dem på en betryggende måde,« siger Michael B. Elmer.

Hvis du selv skal sætte ord på processen de seneste to år, hvordan lyder det så?

»Hvor vil du hen med det? Vil du have, at jeg skal beskrive, om det er gået godt eller skidt?«

Ja, netop.

»Man har givet os fem år. Og nu kritiserer man os allerede for ikke at være kommet med en beretning. Det er tidligt,« siger han.

Kommissionen har fået fem år til at nedkomme med en beretning om den danske krigsdeltagelse, som i den grad delte vandene, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2003 besluttede at sende danske soldater i krig uden et klart FN-mandat.

Fogh lagde flere gange vægt på, at Iraks diktator, Saddam Hussein, lå inde med masseødelæggelsesvåben, og beslutningen slog en dyb kile ned mellem VKO og det øvrige folketing. Fogh argumenterede for, at Danmark burde vise mod og følge amerikanerne, mens venstrefløjen beskyldte ham for at være mere interesseret i at rende i hælene på den amerikanske præsident Bush.

Således lå det den tidligere SF-formand Villy Søvndal og hans daværende parti­løjtnant, Thor Möger Pedersen, på sinde at få en undersøgelse af hele Irakkrigen med i regeringsgrundlaget fra 2011.

Sagen deler fortsat vandene på Chris­tiansborg.

»Det her er en speget sag. Det er en måde at jagte politiske modstandere på. Kigger man på forløbet, så har regeringen lavet en selvskabt plage, fordi det her kan ikke lade sig gøre,« siger Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen.

For Enhedslisten er det afgørende, at de interne problemer ikke påvirker undersøgelsen­.

»Vi bør lære af de seneste års erfaringer med krig. Der er tale om kæmpe store og meget afgørende spørgsmål, som man skal have kompetencerne til i den her kommission, og det er justitsministeren opgave at sikre det,« siger forsvarsordfører Nikolaj ­Villumsen.

Kommissionsmedlemmerne Jørgen Albæk Jensen eller Jeppe Skadhauge har ikke ønsket at udtale sig om sagen.