Pape Poulsen nærmer sig afgørende beslutning – derfor udfordrer han Ellemann-Jensen

Den konservative formand kan ikke trække den længere. I den kommende uge vil en bombe efter alt at dømme blive smidt i den blå familie på Christiansborg. Og det er ikke noget, der nødvendigvis øger mulighederne for en borgerlig valgsejr.

Det Konservative Folkepartis partileder, Søren Pape Poulsen, kan ikke trække den længere. Snart fortæller han det, som de fleste allerede har gættet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han har tænkt sig om længe.

Venstres Claus Hjort Frederiksen opfordrede ham allerede i januar og i kraftige vendinger til at melde klart ud, så han kunne blive »trykprøvet«. Borgerlige partiledere har gjort det samme.

Nu er den konservative leder, Søren Pape Poulsen, efter eget udsagn snart færdig med at tænke.

Til B.T. sagde han i denne uge, at han »meget snart« vil fortælle vælgerne, om han stiller op til det kommende folketingsvalg som kandidat til at blive statsminister.

I partitoppen er de fortsat meget hemmelighedsfulde. Der tænkes, overvejes og vejes for og imod til det sidste, må man forstå. Et godt bud er dog, at bomben springer på onsdag, når De Konservative holder pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde på Egelund Slot i Nordsjælland.

Og et endnu bedre bud er, at det bliver et ja tak. Selvfølgelig stiller Søren Pape Poulsen i den kommende valgkamp op som kandidat til landets øverste politiske post. Der er rigtigt meget, der taler for, og kun få argumenter imod for den konservative leder.

På den absolutte plusside tæller, at blå blok nu har en reel chance for at vinde valget. Hvis man skal tro meningsmålingerne, er der dødt løb mellem rød og blå blok – og hvis Moderaterne skulle ende med at hælde til blå side, er der endda et pænt forspring.

Så hvorfor ikke melde sig ind i en vinderkamp? Hvis der som tidligere på året var en tydelig udsigt til fire år mere med Mette Frederiksen, kunne Pape Poulsen lige så godt melde pas og lade Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, indkassere dette nederlag.

I dag ser verden anderledes ud.

Bære ham ind

Og så er der det med opbakningen til Søren Pape i blå blok. Inger Støjberg, som i mange år har været Søren Pape Poulsens nære ven, ser ud til at komme i Folketinget med et betydeligt antal blå mandater. Politisk ligger de to tæt. Og selvom hun stjæler nogle af De Konservatives stemmer, og selvom hun tidligere som næstformand i Venstre har udtalt, at hun vil »bære Jakob Ellemann ind i Statsministeriet«, vil det styrke Søren Pape Poulsen med Danmarksdemokraterne solidt repræsenteret i Folketinget.

Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg har i flere år været personlige venner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hos De Konservative har man masser af målinger, som viser, at Søren Pape Poulsen er det borgerlige Danmarks foretrukne statsminister. Næsten uanset, hvad man måler på af egenskaber, så fører den konservative leder stort. Og forspringet ser endda ud til at øges.

En måling i B.T. viser, at der blandt alle vælgere – altså både røde og blå – er 70 procent, som foretrækker Pape Poulsen, mens 30 procent foretrækker Ellemann-Jensen som statsminister, såfremt valget står mellem de to. Den slags lægger et stort pres og er meget svært at ignorere for en partiformand.

Det sidste argument for, at Søren Pape Poulsen i den kommende uge springer ud som statsministerkandidat, er forestillingen om det modsatte: Tænk, hvis ikke han gør.

Den eneste chance

Søren Pape Poulsen har i forhold til sit image den udfordring, at han opfattes som en, der kan have svært ved at træffe hurtige og svære beslutninger. Hvis ikke han stiller op, vil det hurtigt blive udlagt som et tegn på svaghed og et udtryk for, at han alligevel ikke turde, da det kom til stykket.

Bolden lå på straffesparkspletten, og Pape Poulsen tog tilløb, men fik gelé i benene. I baglandet vil det udløse dyb skuffelse – den chance, som Søren Pape Poulsen får ved det kommende folketingsvalg, er måske den eneste, han får.

Det, der taler imod, er, at de for tiden meget bevægelige meningsmålinger kan udvikle sig i en retning, så De Konservative ender som det kun tredjestørste borgerlige parti efter Venstre og Danmarksdemokraterne. I den situation kan det hurtigt blive lidt komisk selvsikkert at have rakt hånden op for gerne at ville være den.

Statsminister Mette Frederiksen er en sikker vinder, hvis der er to og ikke en borgerlig statsministerkandidat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det andet, som må være en overvejelse på negativsiden, er, hvad endnu en statsministerkandidat  gør ved blå bloks chancer for at gå til valg med syv eller otte partier – alt efter om Moderaterne tælles med – og hele to statsministerkandidater.

Spørgsmålet om, hvilket parti der støtter hvilken statsministerkandidat og med hvilke krav, vil i en valgkamp fylde uforholdsmæssigt meget, ligesom rivaliseringen mellem Venstre og Konservative vil blive meget tydelig og måske udviske indtrykket af, at der reelt er et alternativ til Mette Frederiksen.

Spørgsmålet om Pape eller Ellemann som blå statsminister handler for vælgerne om lederskab, personlig troværdighed og den slags – men det handler også om politik.

Jakob Ellemann-Jensen er i gang med at gøre sit parti mere midtsøgende. Fredningen af Arne-pensionen, velfærdsløftet om at de offentlige udgifter skal følge demografien og en ikke helt så skarp profil på udlændinge er nogle af elementerne i dette.

Hvis man skal forsøge at holde lidt styr på de mange blå partier, kunne man forenklet forestille sig en gruppe bestående Venstre, Moderaterne og Liberal Alliance omkring Ellemann-Jensen som statsminister, og en anden gruppe bestående af Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne omkring Pape Poulsen.

En liberal og en konservativ borgerlig retning.

Ingen af de blå partier har naturligt nok lagt deres lod i den ene eller den anden vægtskål. Og det er langtfra sikkert, at de vil gøre dette inden et folketingsvalg.

Et skræmmebillede

En af de oplagte vindere ved Pape Poulsens kandidatur vil være Socialdemokratiet. Regeringen vil i en valgkamp helt åbenlyst kunne spille på den borgerlige splittelse: De kan ikke engang finde ud af, hvem der skal være statsminister …

Dertil kommer, at Søren Pape Poulsen formentlig er lettere for Socialdemokratiet at bruge som skræmmebillede. De Konservative vil afskaffe Arne-pensionen og dæmpe væksten i de offentlige udgifter.

I fagforbundet 3F er man angivelig i gang med at forberede en skarp kampagne med et efterhånden berømt klip fra Folketingssalen, hvor den konservative leder kalder Arne-pension for »ren socialisme« og frihed for »andre folks penge«.