Panorama-manden og den politisk farlige virkelighed

Under valgkampe har politikere altid haft travlt med at fortælle vælgerne, hvor godt de kender den virkelige virkelighed uden for Christiansborgs mure – men det koster dyrt, når der skabes tvivl om fakta.

Morten Broager, ejeren af virksomheden Panorama, var en af hovedpersonerne på valgkampens andendag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En stjernestund for dansk presse vil det næppe komme til at stå som, da den med kameraer og mikrofoner jagtede Panorama-direktøren Morten Broager ind gennem Tivoli i Købehavn, hvilket gik så hedt for sig, at en kameramand væltede over en bænk.

Selv syntes hovedpersonen egentlig at tage postyret med ophøjet ro efter at have været Danmarks mest efterspurgte mand i det første døgn af valgkampen 2015.

Ifølge eget udsagn havde han fået 400 opkald fra journalister, inden han på vej til Go’ Aften Danmarks studie torsdag aften fortalte sin version af den sag, der red Lars Løkke Rasmussen som en mare allerede fra få timer efter valgudskrivelsen­.

Naturligvis søgte pressen – trods optrinnet i Tivoli – at få svar.

Panorama-manden: Løkker taler sandt

For Løkke brugte i sin første valgtale rengøringsvirksomheden Panorama i Glostrup til at lancere sit store slag­nummer om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Her fortalte han historien om, hvordan en medarbejder sagde op og sagde nej tak til den overenskomstmæssige løn, fordi vedkommende lige så godt kunne modtage kontanthjælp. Ikke underligt, at han hurtigt kom i modvind. For ifølge flere beregninger er eksemplet faktuelt forkert, når man tager udgangspunkt i, at Panorama betaler løn efter overenskomst på 139 kroner, hvilket følge fagforbundet ville give 22.300 kroner om måneden. Kontanthjælpen er 14.203 kroner om måneden. Men da Morten Broager endelig svarede pressen, bakkede han op om Løkke: Han havde vitterligt sagt, sådan som Løkke havde refereret ham for i sin første valgtale.

Uanset den præcise sandhed – som stadig blafrer lidt i vinden – kan hele polemikken få store følger for Lars Løkke Rasmussen.

Politikere i virkeligheden

Under valgkampe har politikere altid haft travlt med at fortælle vælgerne, hvor godt de kender den virkelige virkelighed uden for Christiansborgs mure – men det koster dyrt, når der skabes tvivl om fakta som i Løkkes sag fra Panorama. Det mest berømte eksempel er fra valgkampen i 2007, hvor SFs Villy Søvndal under en debat sagde, at han vel havde besøgt 20 plejehjem uden at finde et eneste, hvor der var ansat mere personale. Det rigtige antal besøgte plejehjem var fem.

Selv internt i blå blok har der efter de første dages valgkamp bredt sig en stemning af, at den mand, som de vil gøre til statsminister, har fået en rigtig dårlig start. Der tales på de indre linjer allerede om muligheden for indkaldelse til krisemøde i begyndelsen af næste uge for at få strategien tilbage på skinner.

Svag opbakning

I forvejen anser danskerne Lars Løkke Rasmussen som en politiker uden stor troværdighed og moral efter alle sagerne om flyrejser på 1. klasse, tøj betalt af partiet og anklager om at være lidt for glad for fadbamser. Derudover har det ikke gavnet V-formanden, at han så tidligt i valgkampen tumler en smule rundt i en af partiets mærkesager. Med fnidder og fakta-rod, der har fjernet opmærksomheden fra en større fortælling om, hvad Venstre vil med Danmark.

Panorama-sagen har ikke hjulpet til at skabe opbakning – snarere tvært om – og selv om rød blok fortsat er bagefter, viser målinger tæt på dødt løb mellem blokkene her få dage efter udskrivelsen af valget. Dette er stærkt overraskende, efter at rød blok indtil for blot en uge siden rodede rundt nede på 45-46 procent i nogle målinger.

Lige nu står statsministeren stærkt med tirsdagens valgoplæg, hvor hoved­budskabet var, at Danmark er kommet ud af krisen, og at der frem mod 2020 vil være et råderum til at øge velfærden med i alt 39 mia. kroner, som skal bruges på bl.a. bedre sundhed, ældrepleje, børne­institutioner og uddannelse. Alt sammen fremhævet som en modsætning til Lars Løkke Rasmussens mål om at fastholde et udgiftsstop. Men i første valguge fik det størst indflydelse, at Løkke stødte ind i et faktatjek af én enkelt oplevelse. Læren er, at man kan slå sig gevaldigt på den virkelige virkelighed uden for Christiansborg.