Gennem de sidste 12 måneder har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) igen og igen advaret om, at Danmark er sårbart over for digitale angreb.
Han har påpeget, at antallet af angreb stiger. Han har sagt, at de udføres af både enkeltstående hackere, kriminelle netværk og organisationer, der får diskret støtte af statslige aktører – sådan som det organiseres bl.a. i Rusland og Kina. Han har også gjort det klart, at angrebene kan få dramatiske konsekvenser, hvis det f.eks. lykkes at lamme finansielle transaktioner i stor skala eller påvirke arbejdsgangene på et hospital.
På den baggrund har han advokeret for, at virksomheder og offentlige myndigheder skal opruste deres digitale forsvarsværker for at kunne afværge angrebene – hvad enten der er tale om forsøg på økonomisk svindel, industrispionage eller et angreb mod vital digital infrastruktur.
Undervejs har man kunnet høre kritikere mumle, at ministeren vist trak truslerne lige lovligt skarpt op for at kunne bane vej for det kommende forsvarsforlig og det substantielle løft af forsvaret, som regeringen har lovet.
Læser man den nye rapport fra World Economic Forum – Global Risks 2018 – kan det imidlertid konstateres, at Claus Hjort Frederiksen fokuserer på en reel og presserende udfordring. For blandt de største trusler i verden rykker cyber security – eller manglen på samme – højt op på listen.
Af samme grund bliver cyber security et vigtigt punkt på dagsordenen, når de mere end 70 stats- og regeringschefer sammen med lederne fra verdens største virksomheder mødes til årsmødet i World Economic Forum i Davos i næste uge.
Her vil man kunne følge, hvordan de senere års fejring af de nye digitale muligheder er afløst af stigende bekymring over de digitale trusler. Mange har kastet sig ud i den digitale tidsalder uden at have forstået rækkevidden af de risici, der er dukket op.
For et land som Danmark – der hører til et af de mest digitaliserede i verden – bliver diskussionerne i Davos om cyber security vigtige. Og der er næppe tvivl om, at de danske deltagere – som bl.a. tæller statsminister Lars Løkke Rasmussen – vil lytte intenst med. Det samme vil ledere fra landets største virksomheder, herunder topledelsen fra A.P. Møller - Mærsk, som sidste sommer blev udsat for et voldsomt cyberangreb.
I den nye rapport fra WEF beskrives det, hvordan både antallet og konsekvenserne af cyberangreb stiger. Et konkret eksempel er WannaCry-angrebet, som påvirkede 300.000 computere i 150 lande. Det noteres også, at angrebene bliver mere sofistikerede, og at de i stigende grad rettes mod vital infrastruktur og strategisk vigtige industrier.
Truslerne mod verdens stabilitet kommer imidlertid langtfra alene fra cyberspace.
Tværtimod er det måske mest opsigtsvækkende i den nye rapport, at den tegner et foruroligende billede af, at gamle Moder Jord vånder sig under presset fra forurening, uhæmmet jagt på ressourcer og menneskeskabte klimaforandringer. Ser man på listen over de største trusler, er flere af dem direkte relateret til voksende miljø- og klimaproblemer.
Som det fremgår af dagens Berlingske, kommer det ikke som en overraskelse for tidligere miljøminister Ida Auken, som i de seneste år har været tilknyttet World Economic Forum for at udarbejde politikker til at nedbringe forurening, bremse overforbruget af ressourcer og udvikle bæredygtige energiløsninger.
Ida Auken advarer om, at vi kun har set begyndelsen af, hvad miljø- og klimaproblemerne kan udvikle sig til, når der f.eks. opstår mangel på drikkevand rundt om i verden. Hun fortæller om store landområder, der bliver umulige at bebo som følge af tørke – eller det modsatte: massive oversvømmelser. Og hun forudser, at klimaflygtninge i milliontal vil lægge endnu hårdere pres på Europa end i dag, hvis de ikke kan overleve hjemme.
Det lyder dystert, og eksperterne i World Economic Forum lægger heller ikke skjul på alvoren. Men samtidig fremhæver de, at problemerne kan løses via et intensiveret internationalt samarbejde, og de påpeger, at den globale vækst – kombineret med teknologiske fremskridt – gør det muligt at styre uden om katastrofen. »Sammen har vi ressourcerne samt videnskabelig og teknologisk indsigt til at undgå det,« lød det fra Klaus Schwab, da grundlæggeren af World Economic Forum præsterede rapporten.
Skal hans ønske gå i opfyldelse, kræver det imidlertid, at det internationale samarbejde rent faktisk styrkes på et tidspunkt, hvor mange eksperter frygter for yderligere polarisering og ser risici for flere konflikter mellem stormagterne samt en opblussen af regionale kriser.
I dette geopolitiske spil kan lille Danmark selvsagt kun spille en begrænset rolle. Men når det kommer til at tackle miljø- og klimaudfordringerne, kan vi faktisk spille en vis rolle. Og det sker.
Selv om der på hjemlig grund jævnligt rettes kritik af, at regeringen ikke er grøn nok, er Danmark fortsat en rollemodel, og danske virksomheder besidder unikke kompetencer, når det handler om at udvikle grønne, bæredygtige og energieffektive løsninger.
Når årsmødet i World Economic Forum går i gang i næste uge, vil man af samme grund se statsminister Lars Løkke Rasmussen arbejde på at sætte fart i det globale initiativ, som han lancerede under FNs generalforsamling i New York i september.
Under overskriften P4G – »Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030« – er han i gang med at samle en gruppe lande, der vil arbejde for at fremme FNs verdensmål og leve op til målene i FNs klimaaftale fra Paris. Ud over Danmark er Chile, Etiopien, Kenya, Mexico, Sydkorea, Vietnam og Colombia med, mens der er dialog med bl.a. Kina, Sydafrika, Holland og Indonesien. Endelig er mere end 90 globale storbyer – samlet i netværket C40 – gået med.
De involverede lande skal gøre en ekstra indsats for at sikre, at FN når de 17 bæredygtighedsmål, og det skal især ske via offentlig-private partnerskaber, der skal levere grønne og bæredygtige løsninger til en række af verdens udviklingslande – og netop her har dansk erhvervsliv stærke kompetencer.
Det kan godt være, at Danmark ikke fylder meget på verdenskortet, men på dette felt fylder vi mere, end vores få kvadratmeter lægger op til, og kan derfor være med til at mindske truslerne i verden anno 2018.