Overleveren

Det hedder sig, at han stod på en rasteplads næsten klar til at trække sig for et år siden. Latterliggjort, ydmyget og tæt på udstødt af sine egne. Men Lars Løkke Rasmussen gav aldrig op. Nu står han til at blive statsminister igen.

Foto: Keld Navntoft

Historien om Lars Løkke Rasmussen kan skrives ned til to sætninger:

Den der giver op, vinder aldrig.

Den der vinder, giver aldrig op.

De politiske kommentatorer har døbt ham »the comeback kid«, han skal være gjort af et særligt »stof«. Natten mellem torsdag og fredag stod han der igen. Træt, slidt, bulet og skramlet med det dårligste resultat for Venstre i 25 år. Vinder af Folketingsvalget 2015 med Blå Bloks 90 mandater mod Rød Bloks 89. Ét mandat fra katastrofen. Ét.

Folketingsvalget 2015 er fortællingen om LLR: En enestående politisk vinder. Men i tilfældet Lars Løkke Rasmussen bør man rimeligvis sætte »vinder« i anførselstegn.

Han taber valget, men vinder magten. Han er svækket, men må opføre sig magtfuld.

Det bedste man kan sige er måske, at det kunne have endt meget, meget værre.

Formandsopgøret

»Lars Løkke Rasmussen rejste fra gravens rand«. Sådan hed det om det melo­dramatiske hovedbestyrelsesmøde for et år siden i Odense. Det var her, Lars Løkke skulle forklare sig over for partiet og kun akkurat fik afværget et formandsskifte, da gruppe­formand Kristian Jensen angiveligt rystede på hånden stillet over for udsigten til stemme­slugeren Søren Gades comeback.

Hvis det var, hvad Lars Løkke Rasmussen gjorde i Odense – »rejste sig fra gravens rand« – måtte Lars Løkke, for nu at blive i det morbide billedsprog, kravle hen over kadaveret af en af sine mest loyale politiske kammerater i går.

Finansordfører Peter Christensen brød selv nyheden på sin Facebook-profil:

»Venstre har fået en røvfuld af Dansk Folke­parti, og det har jeg også.«

»PC«, som han kaldes, blev offer for Dansk Folkepartis kanonvalg i Sønderjylland. Den elektrikeruddannede Peter Christensen blev trukket i Folketinget i 2001 af Anders Fogh Rasmussens valgsejr. Han forsvarede Lars Løkke Rasmussen så indædt i den første af Løkkes bilagssager i 2008, at oppositionen hånligt døbte ham Venstres »bilagsordfører«. Han endte som skatteminister og har siden valget i 2011 fungeret som Venstres chefforhandler­.

Et tab for Venstre, som havde set ham som et godt bud på en finansminister i en regering­.

»Angiveligt er min gæve, gode stærke ven, Peter, PC, faldet ved valget i Sønderjylland,« skrev Søren Pind ikke uden patos på Facebook­:

»Det er godt nok en hård besked at sluge.«

En anden af Søren Pinds venner, integrations­ordfører Martin Geertsen, ventede på nyt om sin fremtid i København, hvor det så ud til at blive en tæt afgørelse mellem­ ham og Jan E. Jørgensen.

»Det gik ikke,« måtte Martin Geertsen konstatere sidst på eftermiddagen.

Søren Pind kommenterede:

»Det her er simpelt hen en rædselsfuld dag.«

Mens udfordreren Lars Løkke Rasmussen og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hadede hinanden intenst over fire TV-dueller, skovlede Dansk Folkeparti stemmer ind på det, partiet med slet skjult stolthed selv døbte verdens kedeligste kampagnestrategi: Du ved, hvad vi står for.

Nu tæller Venstre sine faldne, og Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen cirkler rundt om magten i Danmark.

»Jeg roste hans valgkamp. Så roste jeg også den rolle, Solrun har taget. Der er ingen tvivl om, at hun har været der for ham. Det er ikke sådan noget Bill og Hillary Clinton-agtigt noget. Det er ikke spil for galleriet. Det virker som en familie i harmoni med sig selv og hinanden,« fortæller Søren Gade. Fold sammen
Læs mere

Underbukser og flyture

Siden Romerrigets dage har idealet for en statsmand og politisk leder heddet »Vir fortis et gravis«. Den stærke, alvorlige mand.

Tænk Cæsar, tænk Anders Fogh Rasmussen­.

Vi ved lidt for meget om Lars Løkke Rasmussen til, at han passer ind i den skabelon.

Vi ved, at partiet betaler hans under­bukser. Vi ved, han har fløjet dyrt. Vi ved, at han har været glad for en fadbamse i ny og næ. Vi ved også, at han viste sig som en søvnig forhandlingsleder under COP15 i København­.

Venstre har selv lanceret ham som Lille Lars fra Græsted. Men det var, som om det blev for småt for de danske vælgere og måske især dele af Venstres bagland: Lille Lars fra Græsted fedtende rundt med sine bilag i underbukser betalt af partiet.

Lars Løkke Rasmussen angrede og lovede at stramme op efter hovedbestyrelsesmødet i Odense i sommer. Op til dette valg tabte han sig 11-12 kilo. Hans nærmeste er imponeret. Gade fortæller:

»Jeg har fulgt det her helt tæt. Det er en transformation, han har været igennem helt fysisk. Han har tabt 10-12-15 kilo. Han er dedikeret gået ind i det. Han har løbet, han har cyklet, han er kommet op i gear...«

Tre dage før valgets udskrivelse, 24. maj, stod Venstre til 23,2 procent af stemmerne. Men fundamentet var skrøbeligt. Selv det mindste vindpust kunne blæse hans troværdighed omkuld. Alt, hvad det krævede, var en anekdote fra en lille virksomhed ved navn Panorama. Ugen efter stod Venstre til 20,8 procent.

»Det var ikke den bedste start på en valgkamp, at vi ikke med det samme kunne levere dokumentation til jer journalister. Det gav bøvl,« siger Søren Gade, som dog samlet set mener, at valgkampen er mere end godkendt for Lars Løkke Rasmussen:

»Han har gjort det forrygende, formen har været stigende. Lars arbejder ekstremt godt under pres, dér er han virkelig stærk. Det har vi også set her.«

Lars Løkke Rasmussen har flere styrker, men ingen steder står han stærkere, end når den politiske kamp kæmpes på hans to hjemmebaner. Han har sat sig i spidsen for årtiers modernisering af sundhedsvæsenet. Og så har han uforfærdet angrebet overførselsindkomsterne under parolen: Det skal kunne betale sig at arbejde.

Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i den sidste duel på DR inden valget. Fold sammen
Læs mere

Alligevel havde de fleste kommentatorer Lars Løkke Rasmussen som taber af den første af valgets TV-dueller. Han virkede defensiv – og der blev gisnet om, at det kunne skyldes frygt for at skræmme de kvindelige vælgere væk, hvis han dominerede Helle Thorning-Schmidt. Men man kunne faktisk også fornemme en vis frygt langt ind i Venstre for, at Lars Løkke Rasmussen simpelthen ikke var dér, hvor han skulle være. At han var ude af stand til at dominere sin modstander.

Så var det, som om Lars Løkke Rasmussen gjorde, hvad han har gjort så tit. Han arbejdede sig ind i valgkampen, nu som underdog. I den anden TV-duel endte slaget uafgjort, og de to sidste havde flere og flere ham som vinder. Samtidig fyldte flygtninge mere og mere på dagsordenen.

Lars Løkke Rasmussen gik ind i valg­kampen med det, der ifølge et af tidens løsener kaldes en »robust« føring i menings­målingerne. Da han gik ud af valgkampen, var der dødt løb.

Thulesen vandt for Løkke

I dag kender vi resultatet: Dansk Folkeparti er tre mandater større end Venstre. Partiets leder Kristian Thulesen Dahl har fået fintalt sine personlige stemmer: Kristian Thulesen Dahl opnåede ifølge DR 57.371 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds, hvor han er opstillet. Ved folketingsvalget i 2011 fik valgets største stemmesluger Lars Løkke Rasmussen (V) til sammenligning 56.265 personlige stemmer. Antallet af Lars Løkke Rasmussens personlige stemmer er endnu ikke gjort op, men en foreløbig fintælling viste i går aftes, at Venstres formand, der stiller op i Sjællands Storkreds, har opnået 33.393 personlige stemmer.

Kristian Thulesen Dahl vandt et godt stykke ad vejen valget for Lars Løkke Rasmussen­. Som en redaktør på Kristeligt Dagblad konstaterede på valgnatten:

»Lars Løkke Rasmussen står til at blive statsminister i Kristian Thulesen Dahls regering­.«

Det ændrer ikke ved, at Lars Løkke Rasmussen har fået mandat til at lede forhandlingerne om en flertalsregering bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Det arbejde bliver ikke nødvendigvis let.

Hvis Margrethe Vestager viste skræmmende styrke i Det Sorte Tårn, da det seneste regeringsgrundlag skulle skrives, må det være for intet at regne mod den styrke, Dansk Folkeparti nu kan gå ind i forhandlingerne med på ryggen af deres knusende valgsejr. Det er ikke til at sige, hvad der bliver tilbage af udgiftsstop og opgøret med overførselsindkomster, når først forhandlingerne med DF er overstået.

På den anden side står opkomlingene fra Liberal Alliance med en mandatfremgang på fire. Anders Samuelsen kan bare vente på at pudse sin profil som den mest liberale stemme i dansk politik.

Gade slog til igen

Søren Gade selv fik et flot valg i Aalborg. Med 28.916 stemmer blev Venstre-politikeren den kandidat, der hev flest stemmer hjem, og han slår sin egen rekord fra Vest­jyllands Storkreds.

Sammen med de andre Venstre-folk lod han natten mellem torsdag og fredag klapsalverne brage op imod Lars Løkke Rasmussen til valgfesten på Christiansborg, selv om resultatet for Venstre isoleret set ifølge Løkke selv var et nederlag. Sådan er politik, forklarer en usentimental Søren Gade fredag. Regeringsmagten heler på magisk vis ethvert parti, og hvad der kunne være endt i et rædsomt eftermæle for Lars Løkke Rasmussen og et opgør om arven efter Løkke. I stedet fik TV-seerne et varmt knus mellem Kristian Jensen og Inger Støjberg.

»Sidste valg havde Helle Thorning-Schmidt­ det dårligste valg for Social­demokraterne i 100 år. men hun blev statsminister. Det her er det dårligste valg for Venstre i 25 år, men Lars leverer statsminister­posten. Det er, hvad det handler om. Så har du nået det mål, du har sat dig, selv om man aldrig kan være tilfreds med at sætte 13 mandater til. Det er vi heller ikke. Men tag ikke fejl: Vi ville ikke bytte en lille fremgang for statsminister­posten. Politik handler om magt. Magt får du mest af, hvis du har statsministerposten. Sådan er det.«

Det særlige stof

Derfor er Søren Gade også fuld af beundring for det, Lars Løkke Rasmussen har udrettet.

»Det er ikke bare en journalist-kliché, når man kalder Løkke en fighter eller »the comeback kid«. Nu skal jeg ikke få det til at lyde, som om jeg er bedste ven med Lars. Men jeg har været i politik med Lars i mange år, og det her overrasker mig ikke. Jeg indrømmer blankt, at det har været sindssygt spændende her til sidst. Det blev trods alt så tæt. Det kunne være blevet både en dreng og en pige. Men jeg har haft en tro på projektet. Lars er utrolig sej. Lars og Helle Thorning-Schmidt har noget til fælles: De kan tage nogle tæsk.«

Og så kommer den igen: »De er gjort af et helt specielt stof,« siger Søren Gade.

Lars Løkke Rasmussen selv virkede dybt bevæget, da han takkede sine børn og sin hustru, Solrun, for støtten igennem en meget vanskelig periode i hans liv og partiet. For Søren Gade var det – næstefter valgsejren – aftenens højdepunkt og nøglen til at forstå, hvor Lars Løkke Rasmussen henter sin styrke.

Her er, hvad Søren Gade sagde til Lars Løkke Rasmussen på valgnatten, da Løkke gjorde det igen:

»Jeg roste hans valgkamp. Så roste jeg også den rolle, Solrun har taget. Der er ingen tvivl om, at hun har været der for ham. Det er ikke sådan noget Bill og Hillary Clinton-agtigt noget. Det er ikke spil for galleriet. Det virker som en familie i harmoni med sig selv og hinanden­.«