Om få dage detonerer hendes supervåben – et valgløfte, der aldrig er set før

Det skal flytte de sidste stemmer til rød blok og er i effekt på vælgerne blevet sammenlignet med Arne-pensionen. Men højere løn til udvalgte offentlige grupper risikerer at genoplive karakteristikken af den magtfuldkomne statsminister. Nu vil hun også bestemme ansattes løn.

Statsminister Mette Frederiksen (S) risikerer at få dem på nakken, som ikke kan se sig selv i de principper, der skal udløse højere løn. Niels Ahlmann Olesen

Valgkampen går nu ind i sin sidste fase, den sidste uges afgørende slutspurt. Og Socialdemokratiet har gemt sit stærkeste våben til sidst. Om få dage detonerer det.

Ifølge den seneste Kantar Gallup-måling skal der ikke flyttes mange stemmer over midten, før Mette Frederiksen efter valget har det samme røde flertal som i dag. Og i regeringspartiet er man parat til at sætte alt ind.