Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I øjeblikket ligger Nye Borgerlige til en vælgeropbakning på 2,2 procent - dog med en statistisk usikkerhed på 0,4 procentpoint. Det viser Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger.
Det er primært vælgere fra Dansk Folkeparti, der har set lyset hos det nye parti. Ifølge en analyse af vælgervandringer foretaget af Gallup, kommer den største gruppe af partiets vælgere fra Dansk Folkeparti.
Nye Borgerlige har nu været opstillingsberettiget i over en måned, og i Barometeret har Nye Borgerlige ligget stabilt over spærregrænsen siden den 17. oktober. Det nye parti lader således til at have haft held med at tiltrække vælgere.
Det er dog ikke kun Dansk Folkeparti, partiet kaprer vælgere fra. Også Socialdemokratiet, Konservative, Liberal Alliance og Venstre synes at aflevere vælgere til partiet.
Netop Dansk Folkeparti har haft det særdeles svært i meningsmålingerne de seneste uger. I dag står partiet til en tilslutning på blot 16,5 procent i Berlingske Barometer mod 21,1 procent ved sidste års folketingsvalg. Denne markante vælgernedgang er kommet oven på sagen om Dansk Folkepartis misbrug af EU-midler.
I Berlingske Barometer er rød blok fortsat størst med 51,6 procent mod blå bloks 48,4 procent.
Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.