Det blev på pladsen foran Eigtveds Pakhus, at de tre regeringspartier trådte frem med planerne om et juridisk indgreb mod afbrænding af koraner i Danmark.
I midten udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). På hver sin side havde han justitsminister Peter Hummelgaard (S) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Igennem fire år har danskerne ellers vænnet sig til, at store kriser håndteres kraftfuldt af chefen selv, statsminister Mette Frederiksen (S).
Hvis presset mod Danmark i kølvandet på afbrænding af koraner er så stort, og truslerne fra den muslimske verden har det omfang, som regeringen giver udtryk for, og hvis den krise, som Danmark er havnet i, gør det nødvendigt juridisk at gribe ind …
Ja, hvor er statsministeren så?
Under coronakrisen og efter Ruslands invasion af Ukraine udmærkede Mette Frederiksen sig ved kontant krisestyring på pressemøder i Spejlsalen i Statsministeriet.
Men ikke denne gang. Mette Frederiksen har overladt den aktuelle krise til sin udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mens hun selv – temmelig uvant – opererer i kulissen. I weekenden kunne den svenske statsminister, Ulf Kristersson, således fortælle, han havde talt med sin danske kollega om håndteringen af koranafbrændingerne.
Gift for Løkkes strategi
Det betyder ikke, at de tre regeringspartier står splittede om indgrebet. Tværtimod. Internt har man arbejdet på det gennem et stykke tid, og alle bakker op.
Men for regeringen er der en stor fordel ved, at kommunikationen er overladt til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ud over at det er hans ministerium, der overvåger reaktionerne i de muslimske lande.
Det forbud, som skal forhindre afbrænding af koraner foran ambassader, er, uanset hvordan man vender det, en retræte i forhold til den stramme værdipolitik, som Socialdemokratiet har anlagt på udlændingeområdet.
Både Socialdemokratiet og Venstre er derfor sårbare over for beskyldningerne fra blå blok om »et knæfald for islam«. Siden Muhammedkrisen har det været skiftende regeringers kurs at afvise ethvert krav om at begrænse ytringsfriheden af hensyn til religiøse følelser.
Inger Støjberg kaldte søndag regeringens bebudede indgreb for »et skelsættende øjeblik i nyere dansk historie«. Selvom det måske er lige lovlig store ord fra en nordjyde på en sommerdag, har Inger Støjberg ret i, at der er tale om et markant kursskifte.
Et skifte, der ligger helt i tråd med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens nye udenrigspolitiske strategi om »pragmatisk idealisme«, som blev formuleret i foråret.
Den nye strategi kom, godt et år efter at den tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde fremlagt sin strategi, som gik i mere værdipolitisk retning. Danmark skulle dengang kaste sig ind kampen for demokratiske værdier og respekt for menneskerettighederne.
I dag ønsker Danmark at spille en større rolle internationalt som »pragmatisk« brobygger, og i det lys er de eskalerende afbrændinger af koraner den rene gift.
I forsommeren samlede regeringen med Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, i spidsen en række højtstående embedsmænd fra hele verden for at indlede en fredsproces i Ukraine.
Mette Frederiksen har været på officielt besøg i Egypten og uofficielt lagt billet ind på posten som generalsekretær i NATO, mens Lars Løkke Rasmussen er i tæt kontakt med sin tyrkiske kollega om Ukraine, NATO og afbrændinger af koraner.
»Det duer simpelthen ikke,« sagde udenrigsministeren søndag med henvisning til afbrænding af koraner. »Der er krig i Ukraine. Der er mere end nogensinde brug for, at vi laver partnerskaber med de lande, man omtaler som det globale syd. Lige nu er det modsat. Vi er nødt til at få bragt det til ophør.«
På den måde er den politiske konflikt helt klassisk og ligner tidligere ophedede politiske diskussioner om, hvor meget trusler mod dansk sikkerhed, eksport og internationalt omdømme skal vægte i forhold til de frihedsværdier, vi hylder.
Det var Lars Løkke Rasmussen, der som statsminister og formand for Venstre ophævede blasfemiparagraffen i 2017. Paragraffen kriminaliserede personer, der »offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse«, og den ville givetvis have kunnet standse afbrændingerne af Koranen.
Dengang stemte Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget imod ophævelsen med henvisning til, at paragraffen ikke var begrænsende for den fri debat. I det lys giver det en vis mening, at det nu er Løkke, der må stå for kursskiftet, mens Socialdemokratiet holder sig i baggrunden.
