Ny forskning: Meningsmålinger flytter 10 mandater i politisk petriskål

Fremgang i en meningsmåling til et politisk parti kan få endnu flere vælgere til at hoppe med på vognen og stemme på partiet. Det kræver blot, at vælgerne læser en artikel om fremgangen, viser eksperiment foretaget af forskere på Københavns Universitet.

Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt på vej ned til sin valgbus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En vælger, der læser en artikel om et parti, der går frem i meningsmålingerne, bliver mere tilbøjelig til at stemme på partiet.

Det viser ny forskning netop offentliggjort i tidsskrift for politisk videnskab, Politica.

Og der er grund til at forske i, hvordan meningsmålinger og artikler om resultaterne af denne slags målinger påvirker vælgerne.

I folketingsvalgkampen 1998 var der 177 artikler med henvisninger til meningsmålinger, mens tallet for 2011-valgkampen var hele 358. Det svarer til knap 18 artikler hver dag i den 20 dage lange valgkamp.

Forskere fra Københavns Universitet har foretaget et eksperiment for at undersøge, om politiske meningsmålinger påvirker vælgerne. Resultatet er overraskende klart: Deltagerne i eksperimentet bliver i høj grad påvirket af at læse artikler om meningsmålinger.

Konkret viser eksperimentet, at der er en forskel i Socialdemokraternes tilslutning på 5,7 procentpoint - eller hvad der svarer til 10 mandater - mellem dem, der har læst en artikel om, at partiet går frem og dem, der har læst, at Socialdemokraterne går tilbage.

Forskerne foretog et lignende eksperiment for de Konservative, og her viste resultatet en forskel på 2,7 procentpoint - eller fem mandater - for dem, der læste om partiets fremgang i forhold til dem, der læste om tilbagegang til partiet. Begge forskelle er statistisk signifikante.

Se resultatet af eksperimentet herunder.

»Man går i samme retning som en måling,« konkluderer Jens Olav Dahlgaard, ph.d.-studerende ved Statskundskab på Københavns Universitet og en af forfatterne bag undersøgelsen:

»Når et parti går frem, hopper man med på vognen. Når et parti går tilbage, kan vælgerne enten følge målingen eller tænke, at partiet behøver støtte og derfor stemme på dem. Den første effekt er stærkest. Vælgerne forlader den synkende skude.«

Bandwagon-effekten

Forskerne kalder vælgernes tendens til at følge udviklingen i meningsmålingerne for bandwagon-effekten. Altså en slags henvisning til, at man gerne vil være med, hvor musikken spiller:

»Man diskuterer ofte, om meningsmålinger påvirker vælgerne. Vores undersøgelse viser, at vælgere hopper med på vognen,« siger Dahlgaard.

Han er dog forsigtig med at overføre effekten fra eksperimentet til virkelighedens vælgere. På samme måde som forskere inden for lægevidenskaben mildt sagt er forsigtige med at overføre eksperimenter i petriskåle til patienter.

»Vores forskning viser, at vælgerne bliver påvirket af den information, der er i meningsmålinger. Hvis man laver et eksperiment, kan det rykke op til et par procentpoint. Men man skal være varsom med at tage effekten med ud i verden,« siger Jens Olav Dahlgaard og fortsætter:

»Men jeg kan ikke afvise, at der også findes en effekt ude i virkeligheden.«

Ifølge Jens Olav Dahlgaard har undersøgelser af lignende eksperimenter vist, at resultaterne også holder i virkeligheden, selvom effekten her er langt mindre end i eksperimenterne.

Meningsmålinger bør ikke forbydes

På dagen for kommunalvalget i 2013 præsenterede DR en såkaldt exit-prognose fra Epinion, som slet ikke ramte det endelige valgresultat, der forelå få timer efter.

Den skæve måling fik debatten om et forbud mod meningsmålinger til at blusse op: Bør man forbyde målinger på valgdagen eller flere dage før, fordi de kan påvirke vælgerne?

I den forbindelse var valgforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen ude med et forslag om et forbud mod meningsmålinger fra 14 dage før valget.

»De giver støj i en demokratisk proces, og det er der slet ikke nogen grund til,« sagde han til Politiken.

Forskerne bag eksperimentet mener dog ikke, at man bør forbyde offentliggørelsen af meningsmålinger op til valg. De påpeger, at et forbud ville være en fordel for de store partier, fordi de ville have råd til at lave deres egne målinger, mens mindre partier ikke ville have samme ressourcer.

»Et forbud ville skævvride og være til fordel for de store partier,« konstaterer Jens Olav Dahlgaard.

Naivt at holde målinger ude af landet

Frankrig har indført en regulering af meningsmålingerne op til valg, hvilket blot har resulteret i, at målinger af de franske vælgere bliver offentliggjort i blandt andet belgiske og schweiziske medier. Og det er en anden grund til ikke at indføre et forbud mod meningsmålinger, mener Jens Olav Dahlgaard.

»Kan man forhindre svenskere i at lave meningsmålinger og offentliggøre dem i Danmark,« spørger han retorisk.

I stedet lægger han op til, at medierne skal gøre sig mere umage med at lave journalistik på baggrund af meningsmålinger:

»Medierne påvirker vælgerne på alle mulige måder. Derfor er medierne nødt til at overveje, hvordan de formidler målinger, og hvad der kan være konsekvenserne af det. Man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man skyder det af sted.«