Nu vælter pengene igen ind: Kan de blå partier overbevise os om, at skattelettelser ikke er onde?

Mens det såkaldt økonomiske råderum igen og igen bliver opskrevet, nedtoner de borgerlige partier kampen for skattelettelser. Grundlæggende mangler de at formulere et projekt, der sætter grænser for den kollektive velfærd. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) ventes i dag at offentliggøre, hvor meget det økonomiske råderum vokser med frem mod 2030. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

I dag bliver vi alle sammen rigere. I hvert fald på papiret, i regeringens regneark. 

Finansministeriet har igen kigget ned i krystalkuglen og ventes fredag at fremlægge en forudsigelse af, hvor meget der er tilovers, når alle de faste og planlagte regninger i det offentlige er betalt frem til 2030.