Nu kan Vestager & co. gå i gang. De kan næsten kun skuffe

Onsdag godkendte et flertal i Europa-Parlamentet den nye EU-Kommission. Dermed kan Margrethe Vestager og hendes kollegaer for alvor påbegynde arbejdet i næste uge. Opgaverne står i kø.

Margrethe Vestager (tv.) sammen med Ursula von der Leyen. Margrethe Vestager bliver på ny konkurrencekommissær, mens hun som en af EU-Kommissionens viceformænd også får ansvaret for digitalisering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick Seeger/AFP/Ritzau Scanpix

Det positive først: Ursula von der Leyen synes vanskelig at bringe ud af fatning.

Den tyske politikers begyndelse som ny formand for EU-Kommissionen har i bedste fald ellers været tumultarisk. Hun kom akavet fra start i juli, da kun et meget spinkelt flertal i Europa-Parlamentet godkendte hende som ny formand. Siden måtte den tidligere tyske forsvarsminister se flere af sine kommissærkandidater blive afvist af samme parlament, og endelig måtte Ursula von der Leyen efter længere tids kritik ændre titlen på en af sine kommissærers ressortområder.

Hver især små indrømmelser og bump på vejen, der dog ikke synes at have slået den 60-årige tysker ud. Smilet og optimismen har været intakt hele vejen igennem, og onsdag var der for alvor grund til begge dele: Et sikkert flertal i Europa-Parlamentet godkendte hendes nye kommission – herunder danske Margrethe Vestager – der med en måneds forsinkelse kan indlede sit arbejde fra 1. december.

Tak på 27 forskellige sprog. Ursula von der Leyen kan endelig – efter en måneds forsinkelse – indlede arbejdet med sin nye kommission.

Og så det negative:

Den nye kommissions opgave synes monumental: I løbet af de første 100 dage har kommissionen lovet at komme med politiske udspil, der skal adressere klimakrisen og det de facto-nedbrudte europæiske asylsystem for at nævne to af de mest presserende områder.

En »eksistentiel« kamp

I sin tale i Strasbourg onsdag kaldte Ursula von der Leyen kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer for »eksistentiel«. Det forventes, at kommissionen om få uger vil præsentere et udspil, døbt European Green Deal, der vil præsentere et bud på en politisk kurs til at gøre EU C02-neutralt i 2050.

Vejen til det kræver først og fremmest enorme investeringer i ny teknologi og klimavenlige løsninger, men også i form af kompensationer til de medlemslande – navnlig østpå – hvis økonomi i høj grad er bundet op på produktionen af kul. Interesserne er med andre ord modsatrettede, og der venter store slagsmål forude.

På asylområdet forekommer opgaven lige så vanskelig. En række lande – herunder Danmark – har i frustration over det nuværende asylsystem præsenteret sine egne bud på et nyt system, og også her strider interesserne i forskellige retninger.

Derudover skal Ursula von der Leyen og hendes kommission bokse med et uforudsigeligt Europa-Parlament, hvor de to største grupper, socialdemokraterne i S&D og de konservative i EPP, ikke længere har flertal alene, og hvor halvdelen af det 751 mand store parlament er valgt ind for første gang. Allerede under kommissærhøringerne stod det klart, at det var et mere uforudsigeligt og kampvilligt parlament.

Endelig er der Det Europæiske Råd, hvor regeringscheferne sidder. Også her synes magtbalancen under opbrud: Tysklands kansler Angela Merkel er på vej ud og har det seneste år virket famlende. I stedet har Frankrigs præsident Emmanuel Macron i det tyske fravær ført taktstokken, men navnlig forhandlingerne om Brexit og senest i spørgsmålet om udvidelsen mod øst har franskmændene periodevis forekommet kontrære.

De aktuelle forhandlinger om det syvårige budget har ligeledes blotlagt dybe uenigheder mellem landene.

Med andre ord står Ursula von der Leyen, Margrethe Vestager, Frans Timmermanns og de øvrige kommissærer over for et uprøvet parlament og splittet råd og med en række presserende sager på bordet, hvor løsningerne er vanskelige at nå frem til.

Paradoksalt nok syntes forventningerne til den nye kommission historisk høje. Over 50 procent af vælgerne på tværs af medlemslandene stemte ved valget i maj – den højeste valgdeltagelse siden 1994. Fremgangen for de grønne partier såvel som de nationalkonservative partier er blevet læst som et opråb til Bruxelles om at finde holdbare løsninger på klimakrisen og flygtningekrisen.

Vælgerne risikerer at blive slemt skuffede.

Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.