Nu gik det lige så godt for Pape Poulsen: Hånden på rattet er blevet mere usikker

Først var De Konservative ikke med i særloven om ukrainske flygtninge, så meddelte partiet, at det alligevel stemmer for. Konservative aflyser skattelettelser, og Konservativ Ungdom anbefaler et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Søren Pape Poulsen har lagt sig på midten i blå blok, og det er ikke altid nemt.

Den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, er havnet i midten af blå blok, hvor hans armbevægelser ikke er så store, og hvor blikket er stift rettet mod Statsministeriet. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der er noget ved de selvsikre konservative, man har lagt mærke til på Christiansborgs gange.

Partiformand Søren Pape Poulsen er blevet mere stille. Og den sikre hånd, han har haft om partiet, er på det seneste blevet mere usikker.