LONDON: »Slap nu af, kvinde.«

Så havde den skotske nationalist Alex Salmond med bramfrie udtalelser som varemærke for alvor meldt sin ankomst i Westminster.

I sidste uge gjorde Salmond sig bemærket under en ophedet ordveksling i Underhuset med Anna Soubry, den konservative minister for mindre virksomheder, og en Twitter-storm rejste sig over bemærkningen med anklager mod Salmond for at være »sexistisk«.

Det minder om den danske kontrovers om politikeres sprogbrug, der blev antændt af TV-debatten mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) søndag aften på DR. Begge statsministerkandidaterne blev bagefter kritiseret for at tale nedladende til modparten, Thorning med et »åh hada« til Løkke og Løkke med et »der er rigtig mange ting, du ikke forstår« til Thorning. Den sidstnævnte bemærkning blev straks koblet sammen med Danske Spils reklamekampagne »Der er så meget, kvinder ikke forstår«.

I den britiske udgave havde det nyvalgte SNP-medlem forinden erklæret, at Soubry »burde være et eksempel for nye medlemmer i stedet for at vimse rundt som en anden forstyrret juniorminister«.

Men det var den sidste tilføjelse, der var værst. Det konservative medlem af Underhuset Sarah Wollaston erklærede, at »det er helt upassende i vor tid at sige det til en kvindelig kollega. Det er sexistisk«.

En del kommentatorer og bloggere fulgte op, og de fleste dvælede ved, at premierminister David Cameron i 2011 under en debat sagde »slap nu af, søde« til et fremtrædende, kvindeligt parlamentsmedlem for Labour. Camerons kontor prøvede at kalde det »en sjov bemærkning«, men kort efter så premierministeren sig nødsaget til at undskylde, at han havde »dummet sig«.

Den hårde kamp for at blive taget alvorligt

Eksemplerne på mandlige politikeres bemærkninger om kvinder får særlig opmærksomhed i Storbritannien, hvor mange kvindelige politikere fortsat føler, at de må kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. Birkbeck College udsendte i 2004 resultaterne af en undersøgelse, hvor kvindelige parlamentsmedlemmer sagde, at den nedværdigende behandling var et problem.

Et eksempel fra rapporten var, at nogle mandlige parlamentsmedlemmer reagerede på kvindelige talere ved at holde hænderne op, som om de befamlede bryster, mens de sagde »meloner«.

Siden er der blevet valgt langt flere kvinder i Underhuset. Mens Margaret Thatcher i sin tid blev hyldet for sin styrke og mandighed, var den skotske SNP-leder Nicola Sturgeon den netop overståede valgkamps mest populære og karismatiske politiker. Hun fik stor omtale for sin påklædning med røde nederdele og højhælede, røde sko, men det var tydeligvis en stil, som hun havde valgt at benytte aktivt i sin kampagne.

Mand og mand imellem er der fortsat plads til bemærkninger i den mere underlødige afdeling, der traditionelt har været en fast bestanddel af den politiske debat i Storbritannien. Salmond sagde i valgkampen, at som »de fleste overklassedrenge« stikker Cameron af, hvis der er udsigt til slagsmål. Cameron sagde fra baggrunden i et TV-program, »er det Salmond?«, da værten introducerede den nye gæst, der kunne stjæle tegnebøger, uden at man ville bemærke det.

»Strandfigur-klar«

Det fik et par kommentarer med på vejen, men vakte ikke synderlig opmærksomhed. Cameron blev til gengæld i sidste uge på morgen-TV spurgt af den kvindelige vært om, hvad han »tænkte«, da han så »de mest fantastiske billeder« af hustruen Samantha fra ferien på Ibiza, hvor man kunne se hende i bikini »fuldstændig strandfigur-klar«.

Cameron nøjedes klogeligt med at mumle, at han var »heldig at have en så vidunderlig hustru«. Hvorefter han selv blev spurgt om, hvordan han ville blive klar til sommeren.

Det kvindelige underhusmedlem og den yngste siden valgreformen i 1832, 20-årige Mhairi Black, har kaldt parlamentet »en ren drengeklub« med en »højtravende og arrogant« omgangsform. Men det vakte større debat, da en kvindelige Labour-politiker sendte en lyserød bus rundt i landet for at få kvindelige vælgere i tale.

Alle skal passe på i en tid med sociale medier, og hvor både den politiske kamp og kampen for rettigheder bliver ført overalt. Man vil sandsynligvis aldrig mere overhøre noget tilsvarende som en berømt ordveksling mellem Winston Churchill og Labour-politikeren Bessie Braddock.

Braddock: »Winston, du er fuld, og hvad, der er værre, er, at du er modbydelig fuld.«

Churchill: »Bessie, min kære, du er grim, og hvad der er værre, du er modbydelig grim. Men i morgen vil jeg være ædru, og du vil fortsat være modbydelig grim.«

Replikskiftet er ofte citeret, men ingen kan være sikre på, at ordene faldt sådan.

I dag ville det være på YouTube og Twitter, og selv en Churchill, der er blevet kåret som alletiders største brite, ville have svært ved at slippe godt fra det.