Naalakkersuisut? Forstå det grønlandske valg på fem minutter

En bilagssag, dystre økonomiske udsigter og en mulig folkeafstemning om uran eller ej. Det er nogle af hovedingredienserne i det grønlandske valg, som bliver afgjort på fredag. Forstå, hvad der er på spil i landet, som Danmark støtter med et årligt bloktilskud på 3,6 mia. kr.

Valgmøde i Nuuk før det grønlandske valg afholdes den 28. Fra venstre: Aqqaluaq B. Egede (IA), Sara Olsvig (IA), Mette Rasmussen (Siumut), Kim Kielsen (Siumut). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønland skal til stemmeurnerne fredag den 28. november, efter Aleqa Hammond den 1. oktober trak sig som partiformand for regeringspartiet Siumut og udskrev nyvalg.

Hammond trak sig, da det blev afsløret, at hun som landsstyreformand havde brugt 106.000 kr. af selvstyrets penge på blandt andet flybilletter og hotelophold til familien. Partiet Atassut samt fire ministre valgte derfor at trække sig fra regeringen. Selv fastholder hun, at der er sket en fejl.

Læs mere: Det grønlandske selvopgør skal gøre en ende på magtmisbrug

Forud for Hammonds bilagssag var gået en periode med politisk uro, fyringer og udskiftninger i regeringen. Partii Inuit trak sig i januar 2014 som parlamentarisk støtteparti på grund af uoverensstemmelser om bl.a. uranudvinding. Og den tidligere landsstyreformand Hans Enoksen valgte i samme måned at melde sig ud af Siumut for at stifte det nye parti Naleraq.

Dermed blev Hammonds flertal reduceret fra 18 til 16 mandater - blot ét mandat mere end oppositionens 15 mandater.

Stillingen

Partiet Siumut har haft magten i Grønland siden 1979 med undtagelse af perioden 2009-2013, hvor IA med Kuupik Kleist i spidsen ledede regeringen.

Ifølge den seneste meningsmåling foretaget af HS Analyse i samarbejde med avisen Sermitsiaq i fører Siumut (Grønlands pendant til Socialdemokraterne) knebent efter at have været bagud til oppositionspartiet IA (som svarer til SF).

Tredjestørste parti er Demokraterne (som svarer til Radikale), efterfulgt af Det nye Partii Naleraq med den tidligere Siumut-politiker og landsstyreformand Hans Enoksen i spidsen. Færrest vælgere vil stemme Atassut (som svarer til Venstre) og det nationalistiske Partii Inuit.

Valgtemaerne

Valgets vigtigste temaer er de dystre økonomiske udsigter i Grønland samt spørgsmålet om uranudvinding.

Grønlands økonomi
Der er dystre udsigter, hvad angår Grønlands budgetter. Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) har ifølge Information tidligere i år udtalt, at der er behov for at forbedre budgetterne med omkring 1 mia. kr. hvert år frem mod 2040 for at skabe balance mellem indtægter og udgifter i Grønland. Omregnet til danske forhold ville det svare til, at den danske stat skulle spare over 100 mia. kr. hvert år.

Nogle af årsagerne til den dystre økonomiske situation er bl.a. en stigende ældrebyrde, høj arbejdsløshed, faldende fiskepriser og udsigten til at miste en stor skatteindtægt fra MT Højgaards datterselskab, Greenland Contractors, der har mistet en kontrakt på at drive dele af Thule-basen. Det skal et amerikansk firma nu stå for.

Ifølge Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd i Grønland, befinder landet sig i den »værste situation i mange år«.

Udvinding af uran
I december 2012 vedtog selvstyret den såkaldte storskalalov, der af grønlandske medier også refereres til som »kineserloven«. Storskalaloven har gjort det lettere for udenlandske firmaer at ansætte minearbejdere fra ikke EU-lande til lønninger, der svarer til forholdene i hjemlandet.

Storskalaloven vakte store forhåbninger om et grønlandsk undergrundseventyr, mulig selvstændighed og økonomisk uafhængighed fra Danmark.

Der er imidlertid ikke blevet boret efter olie i farvandene siden 2011. Og det engelske mineselskab London Mining, der havde til hensigt at udnytte storskalaloven til at udvinde jern nord for Nuuk, er gået i betalingsstandsning på grund af Ebola-epidemien i Sierra Leone, hvor selskabets hovedindtægter kommer fra.

Et mineprojekt i Sydgrønland, hvor der skal bores efter sjældne jordarter og uran, er det eneste spinkle håb for et grønlandsk mineeventyr. Der er dog bekymringer om miljøpåvirkningen i nærområdet. IA's leder Sara Olsvig vil desuden have en folkeafstemning om uranspørgsmålet. Det mener Siumut-leder Kim Kielsen ikke er nødvendigt.

Relationen til Danmark
I valgkampen i 2013 var Aleqa Hammond meget eksplicit omkring sit ønske for grønlandsk selvstændighed. Siumuts opbakning fra den grønlandske befolkning blev derfor betragtet som et ønske om selvstændighed. Det bragte flere gange Hammond på konfrontationskurs med den danske regering. Det gjaldt især et krav om erstatning til juridisk faderløse grønlændere samt spørgsmålet om Danmarks indflydelse på Grønlands uranpolitik.

Artiklen fortsætter under billedet...

ARKIVFOTO 2014 af Landsstyreformand Aleqa Hammond og Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Men trods grønlændernes håb om selvstændighed er det fortsat svært at se, hvordan et selvstændigt Grønland vil kunne hænge sammen økonomisk.

Grønlændernes håb for selvstændighed fik ellers for alvor vind i sejlene, da det såkaldte hjemmestyre i 2009 blev erstattet af et selvstyre. Dermed overtog Grønland også forvaltningen af undergrunden. Siden 1979, hvor Grønland fik hjemmestyre, har de grønlandske politikere løbende overtaget en række politiske ansvarsområder. Da Grønland ikke selv har kunnet finansiere disse sagsområder, har de modtaget et såkaldt bloktilskud fra Danmark.

Med selvstyreloven blev bloktilskuddet fastfrosset til 3,6 mia. kr. årligt. Den betød desuden, at Danmark anerkender grønlændere som et selvstændigt folk, hvilket i sidste ende er en forudsætning for løsrivelse og eventuel ny statsdannelse ifølge international ret.

Partierne og personerne

IA - Inuit Ataqatigiit blev dannet som en politisk gruppering i 1976 og blev i 1978 et reelt parti. Det blev dannet i forlængelse af protester mod Danmarks ønske om brug af olie i den grønlandske undergrund. IA mener overordnet, at kun Grønland skal have adgang til deres undergrund, og at Grønland skal gøres uafhængigt af Danmark. På den politiske højre-venstre-skala placerer partiet sig som venstreorienteret og kan sammenlignes med SF. Formand er Sara Olsvig. Partiet blev den store sejrherre ved valget i 2009, hvor den tidligere formand, Kuupik Kleist, blev landsstyreformand.

Læs mere: Portræt: Hun er Grønlands næste store håb

Sara Olsvig (IA) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang.

Formandens blå bog: Sara Olsvig

36 år, har en datter på otte år.

Formand for Inuit Ataqatigiit (IA) siden maj 2014. Medlem af Landstinget siden 2013. Antropolog fra Københavns Universitet i 2008, bachelor i kultur- og samfundshistorie fra Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i 2002. Koordinator for menneskerettigheder og executive director i inuit-organisationen ICC Greenland fra 2009 til 2011. Medlem af Folketinget for IA fra september 2011 til september 2014. Bl.a. formand for Grønlandsudvalget samt Folketingets repræsentant i organisationen Arktiske Parlamentarikere (formand fra 2013 til september i år).

Siumut er Grønlands socialdemokratiske parti, som blev stiftet tilbage i 1977. De ønsker blandt andet et selvstændigt Grønland, men det skal ske via en styrkelse af hjemmestyret og i samarbejde med Danmark. Partiet har haft posten som landsstyreformand fra hjemmestyrets dannelse i 1979 og helt frem til 2009, hvor partiet for første gang måtte se sig slået. Aleqa Hammond genvandt posten til partiet ved valget i 2013. Ved valget i 2013 opnåede Siumut en betydelig fremgang, og det blev igen Grønlands største parti. Partiet fik hele 42,8 pct. af stemmerne. Da Aleqa Hammond måtte træde tilbage efter skandalesagen om misbrug af offentlige midler, blev Kim Kielsen valgt som ny formand.

Kim Kielsen (Siumut) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang.

Formandens blå bog: Kim Kielsen

47 år, gift med Judithe Kielsen, har to børn.

Formand for Siumut og fungerende landsstyreformand siden oktober 2014. Minister for miljø og natur samt boliger i Aleqa Hammonds regering. Medlem af Landstinget siden 2005. Oprindeligt sømand, men senere uddannet politibetjent. Arbejdede i politiet i Grønland fra 1996 til 2003. Drev fra 2003 til 2005 et projekt for børn og unge med problemer.

Partii Naleraq er et helt nyt parti, som er dannet af tidligere landsstyreformand Hans Enoksen. Partiets kerneområder er fiskeri, bygder og yderområder, som Enoksen mener forsømmes af de resterede partier. Partiet blev stiftet i januar 2014, og skulle samle 964 underskrifter for at kunne blive opstillingsberettiget. Han meldte sig ud af Siumut ugen inden, at han offentliggjorde planerne om sit nye parti.

Hans Enoksen (Partii Naleraq) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang.

Formandens blå bog: Hans Enoksen

58 år, har to børn.

Formand for Partii Naleraq siden januar 2014. Medlem af Landstinget siden 1995. Landsstyreformand fra 2002 til 2009 og formand for Siumut fra 2001 til 2009. Uddannet inden for handel.

Partii Inuit er et relativt nyt parti, der blev stiftet i januar 2013. Partiet nægter at tale dansk og går ind for total løsrivelse fra Danmark. Partiet vil heller ikke deltage i vælgermøder, der afholdes på dansk. Formand for partiet er Nikku Olsen, som tidligere har siddet i bestyrelsen for partiet Inuit Ataqatigiit. Partiet fik 6,4 pct. af stemmerne ved valget i 2013 og indgik i koalitionsregering med Siumut og Atassut, men blev smidt ud af regeringen efter syv måneder.

Demokraatit er stiftet i 2002 og slår sig op på at være et socialliberalt parti, der vægter økonomisk ansvarlighed højt. Bag stiftelsen står Per Berthelsen, som oprindeligt var medlem af Siumut. Formand er Andreas Uldum, og partiet står stærkt blandt vælgere med dansk baggrund. Partiet fik kun 6,2 pct. af stemmerne ved valget i 2013.

Atassut blev formet som egentligt parti i 1981. I starten af sin levetid havde partiet en solid tilslutning i den grønlandske befolkning, men har siden kæmpet med dårlige valgresultater. Ved sidste valg i 2013, fik partiet 8,1 pct. af stemmerne og indgik efterfølgende i regeringskoalition med Siumut og Partii Inuit. Atassut forlod regeringen efter Aleqa Hammond blev beskyldt for misbrug af offentlige midler. Formand for partiet er Knud Kristiansen.