Mystikken om højere løn er nu så massiv, at det kan ende i et selvmål

Hvis ikke statsministerens meget luftige og ukonkrete tilsagn om højere løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte kan afskrives som valgflæsk, rejser det en række spørgsmål. Det ene er, hvad statsministeren stiller op med den lønkomité, regeringen nedsatte for af analysere kønsskævheder i lønstrukturen.

Statsminister Mette Frederiksens tilsagn til offentligt ansatte om højere løn kom pludseligt. Og for mange også overraskende. Derfor sidder de nu rundt om på hospitalerne, i regionerne, i faglige organisationer – og formentligt også på personalestuerne – og river sig i håret:

Hvad er det, statsministeren mener?