For statsminister Mette Frederiksen er kommunalvalget et regulært midtvejsvalg. En pil op eller ned, som vil få betydning for hendes styrke resten af valgperioden.
16. november er det første gang, at Socialdemokratiet skal møde vælgerne, efter at Mette Frederiksen blev statsminister i 2019. Hvis hun skal fastholde det momentum, som hun og Socialdemokratiet har haft efter coronakrisen, skal det materialisere sig i et kommunalvalg, der er bedre eller lige så godt som valget for fire år siden.