Mette Frederiksen har toptunet sit maskinrum

Køreplanerne i Statsministeriet står i skarp kontrast til den uro og det kaos, der præger Venstre og hele blå blok.

Hjælp til udsatte børn, antiterrorstramninger og stort strategimøde: Statsminister Mette Frederiksen (S) har haft en travl uge på både de ydre og indre linjer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Så gik nok en uge, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) effektivt satte dagsordenen på Christiansborg. Omgivet af udvalgte ministre var hun i mandags med til at præsentere en plan, der skal gøre det lettere at flytte børn fra forældre, der udsætter deres børn for massivt omsorgssvigt. Torsdag fremlagde hun tiltag, der skal ramme blandt andet IS-jihadister.

Begge udspil har været intenst debatteret i fuld offentlighed. Men det mest interessante i uge 3 fandt sted på fortrolige møder. Mandag havde statsministeren samlet ministre, særlige rådgivere og departementschefer til seminar, og dagen efter blev blandt andet afdelingschefer fra ministerierne indbudt for at høre om regeringens planer og arbejdsform.

Møderne markerer, at statsministeren både har store politiske ambitioner, og at hun vil sætte nye standarder for regeringsledelse. Det skal blandt andet ske ved hjælp af nye principper for ministrenes arbejde, fireårsplaner og et fast greb om egne dagsordener, så ministrene ikke ender med at blive kastebolde for enkeltsager og låses fast i krisehåndtering.

På seminarerne blev der også gjort status for de første 200 dage. Selv om kritikerne med rette kan sige, at der udestår mange vigtige beslutninger og forhandlinger om for eksempel klimahandlingsplaner og pension til Arne, har Mette Frederiksen nået flere vigtige milepæle, og det blev pointeret på seminaret:

  • Danskerne skulle se, at regeringen ville investere i velfærd, og de første skridt er taget med blandt andet finanslovsaftalen, selv om regeringen fortsat mangler at levere på for eksempel løftet om tidlig pension til nedslidte.
  • Vælgerne skulle opleve, at regeringen vil følge en ambitiøs miljø- og klimapolitik. Første afgørende skridt blev taget med klimaloven før jul, og i de næste måneder skal klimahandlingsplanerne på plads, bland andet i tæt samspil med dansk erhvervsliv.
  • Danskerne skulle forsikres om, at Mette Frederiksen vil fastholde en stram udlændingepolitik – hvilket stort set er lykkedes, selv om der er sket flere lempelser. Statsministeren ønsker ikke at give yderligere indrømmelser.
  • Befolkningen skulle se, at S-regeringen kan regere, og på det punkt kan statsministeren i dag henvise til, at der er indgået stribevis af aftaler, at udenrigspolitiske sager – som da Donald Trump ud af det blå ville købe Grønland – er blevet håndteret, og at regeringen i høj grad har formået at styre uden om skandaler.

Set fra Mette Frederiksens bord skal det helst fortsætte sådan. Alle ministre kender tallene – 70/30 – der betyder, at de skal bruge langt det meste af deres tid på at udvikle og gennemføre politik, mens alt det, der kan forstyrre, ikke må tage overhånd.

Blandt de ni nye principper for ministrene lyder det første: Vi er politikere! Det kan synes såre banalt. Men det skal understrege, at ministrenes opgave er at udvikle politik og flytte landet. Statsministeren og hendes rådgivere med Martin Rossen i spidsen ved nemlig alle, at ministre hurtigt kan drukne i drift eller forsvinde i boblen på Borgen.

Helt overordnet er det politiske udgangspunkt fortsat valgløfterne og forståelsespapiret, der blev forhandlet på plads med SF, de Radikale og Enhedslisten efter valget. Dertil kommer en række »signaturprojekter«, som favner de vigtigste mål, og som senere skal give grundlag for genvalg.

Hver eneste minister har således haft møder med Mette Frederiksen for at blive skarpe på netop deres mission, og her har de blandt andet skullet svare på spørgsmålet: Hvad vil du huskes for?

Siden er der udviklet fireårsplaner for ministerierne i samspil med Statsministeriet. Der findes også mere kortsigtede planer for første halvår og andet halvår af 2020. Og i det daglige udarbejdes der 14-dages kommunikationsplaner, som gør rådgiverne – blandt andre Martin Justesen i Statsministeriet – i stand til at styre offentliggørelsen af regeringens initiativer. Dermed undgår man også, at ministrene spærrer vejen for hinanden.

Signaturprojekter

Blandt signaturprojekterne er blandt andet planen om tidlig pension for nedslidte, indsatsen for at styrke klima og miljø, fastholdelsen af en stram udlændingepolitik og initiativer for at styrke integrationen og slå ned på blandt andet social kontrol og kriminalitet. Det står også højt på dagsordenen at sikre balance mellem by og land. Og samlet skal der føres en økonomisk politik, der sikrer en sund økonomi og skaber nye arbejdspladser. Det gælder for flere af regeringens initiativer, at de skal have en ekstra politisk dimension.

For eksempel handler de kommende forhandlinger om en ny udligningsordning mellem kommunerne ikke blot om en kompleks teknisk omlægning. Set med Mette Frederiksens øjne handler udligning også om sammenhængskraft og solidaritet på tværs af kommunegrænserne og dermed i velfærdssamfundet.

På samme måde skal forhandlingerne om at styrke politiet ikke kun handle om netop politietaten. Overordnet set skal danskerne genvinde troen på, at politiet er tæt på, og at den offentlige sektor løser borgernære opgaver. I samme perspektiv ser hun pensionen til den meget omtalte Arne fra valgkampen som et sindbillede på retfærdighed for de ældre, som i et langt arbejdsliv har leveret deres.

»Indtil nu har planerne givet Mette Frederiksen en noget nær perfekt start som statsminister.«


Hele masterplanen kan ses på Martin Rossens tavle i Statsministeriet, hvor regeringens mål er oplistet, og hvor grønne, gule og røde lys markerer, om alt kører planmæssigt, om der er grund til øget fokus – eller om advarselssignalet lyser højrødt.

På seminarerne blev et citat fra tidligere præsident i USA Dwight Eisenhower lagt frem. Citatet hedder: »Plans are worthless, but planning is everything.«

Umiddelbart lyder ordene selvmodsigende. For hvorfor lave planer, hvis de er værdiløse? Svaret er, at gode planer gør det nemmere at producere en brugbar strategi, når verden ændrer sig. Præcis samme princip styrede Anders Fogh Rasmussen efter, da han sad i Statsministeriet.

Det siger sig selv, at præsentationerne på seminarerne tegnede et rosenrødt billede af alt det, som Mette Frederiksen & co. vil opnå. I virkelighedens verden mangler hun i høj grad fortsat at nå sine største og vigtigste mål. Hun er heller ikke herre over, hvordan støttepartierne vil agere. Og endelig vil økonomisk tilbageslag lynhurtigt kunne ændre afsættet for hendes planer.

Styring og kontrol

Men indtil nu har planerne givet Mette Frederiksen en noget nær perfekt start som statsminister, og seminaret styrkede gejsten hos et toployalt ministerhold – ligesom embedsmændenes invitation til maskinrummet gav dem en større forståelse for regeringens politiske pejlemærker.

Kritikere vil vrænge ad styringen og kontrollen. Andre vil fremhæve professionalismen og anerkende det grundlæggende ønske om at vise, at regeringen kan levere varen i en tid, hvor millioner af vælgere har tabt troen på de gamle partier og har sat gang i dramatiske politiske opbrud i USA og Europa.

I et snævert perspektiv blotlægger seminarerne, at V-formand, Jakob Ellemann-Jensen, og blå blok står med en udfordring. Mens Mette Frederiksen holdt seminar, måtte Ellemann ved ugens start bruge al sin kraft på først at pande Kristian Jensen ned og dernæst at stoppe intern uro.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator