Mette Frederiksen har ikke glemt Arne

På S-kongressen gjorde statsministeren det klart, at hun fortsat vil bane vej for, at nedslidte kan komme tidligere på pension.

Socialdemokratiet Kongres 2019
Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, hilser på Arne efter hendes tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter , lørdag 14. september 2019. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Der gik et sus gennem kongressalen i Aalborg, da Mette Frederiksen lørdag henvendte sig til Arne – nærmere bestemt den snart 60-årige bryggeriarbejder, Arne Juhl, der blev ansigtet på Socialdemokratiets valgløfte om, at nedslidte danskere skal have adgang til en tidligere pension.

Under overskriften »Nu er det Arnes tur« argumenterede Mette Frederiksen under valgkampen for, at der burde indføres en ret for nedslidte til at komme tidligere på pension, men hendes idé blev kritiseret for at være ukonkret og urealistisk.

I stedet for at pakke sit forslag sammen har Mette Frederiksen siden sommerens regeringsskifte valgt at sige, at det hører til en af S-regeringens vigtigste prioriteringer at hjælpe de nedslidte, og ved at invitere Arne med til kongressen understregede hun alvoren.

»Jeg har ikke brugt fire år på at genopbygge tilliden til Socialdemokratiet. For så nu at løbe fra det vi sagde i valgkampen,« lød det fra Mette Frederiksen.

Dermed intensiverede hun også presset mod Kristian Thulesen Dahl for at få DF til at medvirke til, at der kan laves en løsning for Arne.

»Ingen kan gemme sig bag jura og teknik,« sagde Mette Frederiksen med henvisning til et nyt notat fra Beskæftigelsesministeriet, der åbner for, at en ret til tidlig pension kan gennemføres inden næste valg.

Til foråret vil regeringen fremlægge en konkret model, og til den tid vil det blive afgjort, om Frederiksen leverer varen – eller om beskyldningen om løftebrud for alvor vil bide sig fast. Med sin tale forhøjede hun indsatsen og satte streg under, at hun ikke har tænkt sig at opgive sin plan.

Men faktum er, at hun stadig ikke har leveret. Hun har højst udskudt regnskabets time.

Politikeren i centrum

Statsministeren var uden sammenligning politikeren i centrum, da lørdag blev rammen om hele tre politiske møder – hos S, DF og de Radikale – og hun valgte bevidst at zoome ind på regeringens signaturprojekter:

¤ Den vigtigste opgave for regeringen handler ifølge Frederiksen om at styrke velfærden, og hun fremhævede de nye aftaler, der styrker økonomien i regionerne og kommunerne. Snart fremlægges et finanslovsforslag, og næste skridt bliver bl.a. at indføre minimumsnormeringer i børneinstitutionerne og ansætte mere personale på sygehusene, ligesom regeringen forbereder en reform, der skal give offentligt ansatte større frihed.

¤ Nok så interessant fremhævede hun også udlændingepolitikken – velvidende at hun i disse dage bliver kritiseret for at have gennemført stribevis af lempelser. I S forsvarer man lempelserne, men man er klar over, at én lempelse for meget vil kunne underminere partiets skifte i retning af en strammere udlændingepolitik.

I sin tale slog hun fast, at hun er klar til at gøre op med symbolerne i udlændingepolitikken. Men i samme moment understregede hun, at de bærende elementer i udlændingepolitikken består – herunder reglerne for asyl, familiesammenføring, permanent ophold og statsborgerskab, ligesom bandepakken og ghettoaftalen står uændret. Samtidig annoncerede hun, at regeringen er klar til at straffe hårdere, når det f.eks. gælder Syrien-jihadister og bandemedlemmer, samt slå hårdt ned på brugen af sprængstoffer og den vanvidskørsel med »muskelbiler«, som Berlingske har afdækket. Signalet var klart, at hun ikke kun vil lempe, men også stramme.

¤ Dernæst slog hun til lyd for regeringens ambitiøse mål om, at drivhusgasserne skal reduceres med 70 pct. i 2030. En klimalov skal være på plads inden jul, og derfra vil de konkrete planer for alvor blive rullet ud.

At partifællerne var ellevilde, var åbenbart. Gang på gang blev hun afbrudt af klapsalver.

Set udefra består en stor del af Mette Frederiksens projekt dog fortsat mest af overskrifter, og derfor bliver det afgørende, hvordan regeringen vil udforme sine planer, og hvordan den vil finde sine flertal, når Folketinget åbner i oktober.

Mat stemning i Herning

Mens håbet var lysegrønt hos socialdemokraterne, der mødte deres formand med stående bifald, var stemningen mere mat i Herning, da Kristian Thulesen Dahl mødte baglandet efter afklapsningen ved valget.

Han tog selv brodden af kritikken, da han selvironisk fortalte om et minde fra barndommen, da han stillede op som målmand i en kamp, som hans hold tabte. 27-1.

»Den følelse, jeg husker fra dengang – den fik jeg igen den 5. juni,« lød det fra Kristian Thulesen Dahl med klar adresse til valget.

Han fortalte derefter, hvordan han havde været på rundrejse til DFs 98 lokalforeninger for at uddrage en lektie fra valget – og finde en vej frem.

Sat på kort formel handler de vigtigste erkendelser om, at det havde været en fejl ikke at gå i regering efter valget i 2015, da DF bragede frem og lagde grunden for et blåt flertal. Fra talerstolen indrømmede han også, at DFs samarbejde med S blev for bombastisk og havde skabt tvivl om DFs rolle som borgerligt parti.

Endelig erkendte han, at forbindelsen til DFs bagland havde været for ringe, og at DF havde kommunikeret dårligt – for eksempel ved at bruge ord som »paradigmeskifte«, som folk ikke forstod, selv om målet var at sikre, at flygtninge og familiesammenførte ikke længere automatisk skal blive i Danmark, men skal rejse hjem, når forholdene er sikre nok i hjemlandene.

Endelig lød en erkendelse af, at DF-toppen skal gå mere til stålet over for modstandere som f.eks. Morten Østergaard, Zenia Stampe og Pernille Skipper. Hvilket var en sjælden indrømmelse af, at DF-toppen blev udmanøvreret i valgkampen.

Politisk vil DF kæmpe for asylstop og sikre, at flere udlændinge bliver sendt hjem, ligesom DF vil slå hårdere ned på kriminelle udlændinge. Thulesen vil også fastholde en kritisk tilgang til EU, når EU går for langt i forhold til nationalstaterne. Ældrepolitikken skal skærpes – bl.a. med kravet om, at ældre, der har behov, skal kunne komme på plejehjem. Han erklærede sig parat til at arbejde for en stor sundhedsaftale til foråret – også selv om regionerne kommer til at bestå. Han advokerede for, at udviklingen i samfundet skal komme hele Danmark til gode, og som noget nyt understregede han, at DF vil medvirke til en grøn omstilling.

Efter talen syntes Kristian Thulesen Dahls budskaber at være godkendt, men DFerne ved godt, at vejen tilbage til fordums styrke bliver lang og svær.

Anderledes begejstring var der hos de Radikale, der med partileder Morten Østergaards ord er kommet tilbage »i centrum« efter partiets valgsejr.

Klapsalverne lød så højt, at de næsten overdøvede det faktum, at de Radikale for første gang i mange år ikke er medlem af en socialdemokratisk regering – men tværtimod er lukket ude af ministerkontorerne.

I Statsministeriet venter Mette Frederiksen spændt på at se, hvordan de Radikale vil forvalte den position.