Mette Frederiksen åbner for 33 mulige regeringer: Her er de gode, de onde og de helt umulige

Der er sat gang i bogstavlegen på Christiansborg. For første gang i årtier går en statsminister til valg med en dør åben for at danne en regering hen over midten. Men sætter man fantasien i sving, hvad kan det så ende med?

Om få dage samles alle Folketingets partier og mange andre til Folkemøde i Allinge.

Som altid bliver en meget bred vifte af emner sat til debat. Men det, som kommer til at dominere både i sidegaderne og i mange taler, vil være statsministerens overraskende melding fra grundlovsdag, hvor hun åbner for at danne en regering hen over midten.