Mens de nørkler med en »kedelig finanslov«, buldrer en brand uden for vinduerne

Sundhedsvæsenet er på vej ind i en alvorlig krise på grund af mangel på varme hænder. Og regeringen ved reelt ikke, hvad den skal stille op. Det sprængfarlige emne er bragt ind i slutspurten om »den kedeligste finanslov i mands minde«.

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil lette foden fra speederen og håber på et forlig om finansloven for 2022 i løbet af en uges tid. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

Sygehusdirektører er dybt bekymrede, det samme er lægerne og patienterne. Nogle taler om et truende kollaps, andre ligefrem om fare for menneskeliv og under alle omstændigheder om udsigten til lange ventelister.

Regeringen står med en gigantisk udfordring – en cocktail af vrede og trætte sygeplejersker, influenzavirus, ferieafvikling efter en lang strejke og corona har ramt sundhedsvæsenet. Og det er kun begyndelsen.