Masseindvandring skaber konflikt som aldrig før

I et par uger har en dokumentarserie fra TV 2 skabt debat om skyggesiderne ved navnlig den muslimske indvandring. Fronterne står skarpere end nogensinde.

Angela Merkel. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAI PFAFFENBACH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søndag vil der være internationalt fokus på valgene i en række tyske delstater, for resultaterne vil give et signal om, hvorvidt kansler Angela Merkel er på vej til at blive bortdømt af tyskerne i større skala eller ej.

Valget vil også give et fingerpeg om, hvor vidt tysk politik fremover vil blive præget mere af partier, som kører kampagner for at stoppe den massive strøm af flygtninge og migranter.

Flere målinger indikerer, at Angela Merkels CDU-parti står til en afstraffelse, men der er usikkerhed om, hvordan tyskerne reelt vil stemme, ligesom det er uklart, om det er lykkedes for kansleren at sælge budskabet om, at EU og Tyrkiet – med en kontroversiel aftale – måske vil kunne dæmpe tilstrømningen udefra.

Tyske iagttagere ser valgene i delstaterne som en folkeafstemning for eller imod Angela Merkel og især den flygtningepolitik, hun har stået i spidsen for. I store dele af den tyske befolkning er utrygheden vokset så meget, at det indvandrerkritiske parti – Alternative für Deutschland – er braget frem. At noget voldsomt kan være på vej er desuden blevet understreget af resultater fra andre valg i den seneste tid, hvor det højre­radikale parti Nationaldemokratische Partei Deutschlands er gået markant frem enkelte steder.

Der er selvsagt enorm forskel på tysk og dansk politik, men et blik på virkeligheden herhjemme viser, at det politiske slag om indvandringen ligeledes spiller en dominerende rolle.

I et par uger har en dokumentarserie fra TV 2 skabt debat om skyggesiderne ved navnlig den muslimske indvandring. Udsendelsen er blevet kritiseret for at trække billedet hårdt op, men dokumentarens fortjeneste har været at påvise, hvordan der i miljøerne omkring en række moskeer trives holdninger, der er ude af trit med det omgivende danske samfund.

I optagelser udført med skjult kamera har seerne været vidner til, hvordan imamer praktiserer massiv kvindeundertrykkelse – bl.a. ved at erklære, at kvinder har pligt til at give sex til deres mænd og ved at fastslå, at kvinder kan blive nødt til at acceptere, at deres mand tager en kone nummer to – ligesom imamer har opfordret til fysisk afstraffelse af børn, som ikke beder efter forskrifterne. Der har også været eksempler på imamer, der advarer kvinder mod at søge et job, hvis de skal arbejde sammen med mænd. Kort sagt promoverer disse imamer budskaber, som direkte underminerer målet om at få flere med indvandrerbaggrund flyttet fra passiv forsørgelse til job.

I flere situationer forsøger imamerne at holde kvinder – som klager over, at de har været udsat for vold – væk fra de danske myndigheder.

Tilbage står et grelt billede af, at disse imamer i høj grad vender ryggen til det danske samfund, bortset fra når de skal hente offentlige støttekroner til at drive deres moskeer og koranskoler, eller når de rådgiver andre muslimer om, hvordan man henter flest penge ud af de offentlige kasser.

Enkelte imamer har givet udtryk for, at de ser muslimernes indtog i Europa og Danmark som en form for overtagelse. I TV 2 formulerede Mohammad Fouad al-Barazis det sådan, at muslimer er i gang med at »åbne« nyt land, og selv om denne tankegang er ekstrem, er der åbenlyst lagt op til en fremtidig magtkamp om, hvor meget islamiske normer og idealer skal påvirke det danske samfund. Og de konflikter vil sandsynligvis blive skærpet i takt med, at indvandringen fortsat vil vokse.

Men også opgøret om indvandringens økonomiske omkostninger vil komme til at fylde endnu mere – ikke mindst i en situation, hvor dansk økonomi er presset. I kølvandet på udsendelserne har økonomer og tænketanke lagt statistik på bordet, som viser, at cirka halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrere lever på overførselsindkomst – hvilket koster det danske samfund milliarder hvert år. Forskerne har også påvist, at i de næste generationer forlader mange børn og unge med indvandrerbaggrund folkeskolen uden elementære kundskaber og dermed uden chance for at få uddannelse og job.

Hvad kommer alt dette til at betyde politisk? I modsætning til i Tyskland har vi herhjemme længe haft en direkte, åben og hård debat om indvandringen, men det er tydeligt, at fronterne også i Danmark står skarpere end nogensinde. Opgøret om i hvor høj grad Danmark skal være et multikulturelt og multireligiøst samfund spidser til, og det samme gør holdningen til de parallelsamfund og ghettoer, hvor moskeer, friskoler og dubiøse muslimske foreninger reelt modarbejder det omgivende samfund.

Dette opgør vil være med til at afgøre, hvordan danskerne vil stemme ved valgene, og det vil få betydning for mange vælgeres støtte til internationale konventioner og organisationer som FN og EU. Nye målinger viser, at danskernes EU-skepsis vokser, og man skal være døv og blind, hvis man ikke ser det som udtryk for mange vælgeres ligeledes voksende frustration over et EU, der er blevet klædt af til skindet under de seneste måneders usammenhængende og kaotiske forsøg på at håndtere tilstrømningen af flygtninge og immigranter til kontinentet.