Markante forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder

Mens der er argumenter for at fastholde grundskyld, er dækningsafgiften en helt arbitrær særskat på virksomheder: Det er ganske enkelt en pengemaskine.

På ejendomme med fabrik og lager eller på forretningsejendomme er den samlede ejendomsbeskatning i 2015 ca. 200 gange større i den højest beskattede kommune end i den lavest beskattede kommune.
Læs mere
Fold sammen

Fra virksomhedernes synspunkt opfører de danske kommuner sig vidt forskelligt. Det gælder både i tilgangen til virksomhederne selv og til deres generelle rammebetingelser. Eksempelvis kostede det i 2014 ca. 800.000 kr. at få behandlet en byggesag på en 5.000 m2 lager- eller fabriksbygning i Københavns og Frederiksberg Kommune, mens bl.a. Odense og Helsingør helt har afskaffet gebyr på byggesager.

På ejendomsbeskatningen (dvs. grundskyld og dækningsafgift) møder virksomhederne også helt forskellige vilkår, alt efter hvor de er placeret. Afhængig af, om man ser på ejendomme med fabrik og lager eller på forretningsejendomme, er den samlede ejendomsbeskatning i 2015 ca. 200 gange større i den højest beskattede kommune end i den lavest beskattede kommune. For en gennemsnitlig fabriks-/lagerejendom på 13.000 m2 opkræver Københavns ­Kommune over 1,1 mio. kr., mens Jammerbugt Kommune­ opkræver ca. 6.000 kr. For forretningsejendomme (som gennemsnitligt er på 5.000 m2) spænder beskatningen fra under 8.000 kr. i Læsø Kommune til ca. 1.678.000 kr. i Københavns Kommune.

Grundskyld en del af årsagen

Når ejendomsbeskatningen af virksom­heder er så forskellig kommunerne imellem, skyldes det bl.a. grundskylden. Her ligger Gentofte lavest med 16 promille, mens kommuner som København, Kalundborg, Hjørring, Norddjurs, Fanø, Odsherred, Halsnæs og Læsø går til maksgrænsen på 34 promille. Alligevel ligger grundskylden for en standard forretningsejendom på 7.650 kr. på Læsø og 193.040 kr. i Gentofte. Årsagen er, at både beskatningspromillen og beskatningsgrundlaget (dvs. grundværdien) har betydning for grundskylden. Og grundværdien er mange gange højere i hovedstads­kommuner som Gentofte end på Læsø. Når man skal afgøre den reelle beskatningsbyrde, som kommunerne pålægger virksomhederne, er det derfor nødvendigt at medtage de kommunale forskelle i både skattesatserne og beskatningsgrundlaget.

Det gør sig også gældende for den anden del af ejendomsbeskatningen: Dæknings­afgiften. Beskatningsgrundlaget for dæknings­afgiften er den del af ejendomsværdien, som ikke er jord, dvs. værdien af bygningerne. Og det, man beskatter, får man typisk mindre af. Dækningsafgiften er derfor særligt problematisk, fordi den hæmmer virksomhedernes incitamenter til kvalitets­byggeri, vækst og jobskabelse. Derfor har 56 af de 98 kommuner klogelig valgt ikke at opkræve dækningsafgift. Men der er 42 kommuner, hvor politikerne har valgt at opkræve afgiften.

Det er nærliggende at tro, at de 42 kommuner med dækningsafgift har et lavt provenu fra grundskyld og derfor må finde yderligere finansiering. Men det er lige modsat. De kommuner, der opkræver mest i dækningsafgift, er typisk kommuner, hvor virksomhederne betaler mest i grundskyld. Danmarkskortet viser, at dækningsafgiften i høj grad er et storbyfænomen, som rammer virksomheder i hovedstadsområdet særligt hårdt. Med enkelte undtagelser (Frederiksberg og Egedal) ligger alle de storkøbenhavnske kommuner påfaldende tæt på maksgrænsen på 10 promille i dækningsafgift.

I næsten hver femte danske kommune er dækningsafgiften på over 100.000 kr. for en gennemsnitlig ejendomsstørrelse med fabriks- og lagerbygninger, og i kommuner som Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, København og Gentofte opkræver man over 300.000 kr. For en gennemsnitlig forretningsejendom svarer dækningsafgiften i København, Gentofte og Frederiksberg til hhv. 772.000 kr., 368.000 kr. og 314.000 kr. Ikke småpenge!

En pengemaskine

Mens der er argumenter for at fastholde grundskyld, er dækningsafgiften en helt arbitrær særskat på virksomheder. Dækningsafgiften er, trods manglen på fagligt grundlag, blevet en pengemaskine for nogle kommuner. Men det er ikke gratis at opkræve denne ejendomsskat. Det går ud over erhvervsvenligheden, investeringerne, væksten, jobskabelsen og i sidste ende lønningerne. Derfor bør de sidste 42 kommuner reducere – og allerhelst fjerne – dækningsafgiften og dermed nedbringe den samlede erhvervs- og ejendomsbeskatning.

 

 

 

 

Kilde: CEPOS på baggrund af Skats vurderingsstatistik 2012 samt KLs opgørelse af skattesatser for 2015.