Må man le af Vladimir Putin?

»Latteren tillader os at overleve de hårde tider,« siger Sergej Jolkin. Han er en af de få russiske satiretegnere, der stadig gør grin med landets præsident, Vladimir Putin.

Sergej Jolkin har tegnet denne tegning til Politiko med reference til russiske ambassadørs udtalelser om, at Danmark kan blive mål for et russisk atom-angreb. Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Vladimir Putin står foran en labyrint. Vejen frem er vidt åben, men Putin går ikke fremad. Han drejer først til venstre og farer vild i en lang gang. Så går han til højre lige lukt ind i en blindgyde.

Tegningen ligger et stykke nede i bunken på Sergej Jolkins lille arbejdsværelse. Præsidenten ser ud, som han gør på de fleste af skitserne i stakken: Lille og forvirret. Den absolutte modsætning af den præsident, som millioner af russere ser på stats-TV hver aften: Den stærke og ufejlbarlige Vladimir Putin.

Og det er sådan set pointen, siger tegneren Sergej Jolkin, mens han vender Putin i hånden­.

»Putin går ad veje, der ikke giver mening. Det ville være lettere ikke at erobre Krim-halvøen. Han kunne bare sidde og sælge olie og gas, og alt ville være godt. Men han vælger den umulige vej,« siger Sergej Jolkin og fortsætter: »Og deri består hans ufejlbarlighed.«

Tegningerne af russiske politikere flyder på Sergej Jolkins arbejdsbord. De fylder på hans computer og sætter deres præg i hele hans lille lejlighed her i en forstad til Moskva. De er resultatet af halvandet årtis arbejde som en af Ruslands mest kendte satiretegnere­.

Engang var han en af mange i den branche­. Da han indledte tegnerkarrieren i 1990erne, boblede den politiske humor frem i den russiske hovedstad. Et af Ruslands mest sete TV-programmer var et grovkornet satire­show, hvor landets ledere, inklusive en ung Putin, blev klædt af i en mellemting mellem »The Daily Show« og »Jullerup Færgeby«. Satire var hverdag.

I dag er Sergej Jolkin en sjælden fugl i Putins Rusland. Den politiske opposition er næsten udraderet. Præsidentens modstandere beskyldes for at være landsforrædere. Og på stats-TV kunne ingen drømme om at tage den mindste smule gas på selveste Vladimir­ Putin.

Men det gør Sergej Jolkin.

Tegning: Sergej Jolkin Fold sammen
Læs mere

Længere nede i bunken af tegningerne ligger hans kommentar til krigen i Ukraine. Denne gang har den befippede Putin sparket hele foden gennem nabolandets hoveddør. »Det er ikke mit ben,« indvender præsidenten­.

»Effekten er, at når man tegner magten, Putin og Medvedev, så forekommer de ikke længere så frygtindgydende. Det er en måde at ophæve helligheden på og få dem ned på jorden,« siger Sergej Jolkin.

Derfor optræder Putin ofte i Jolkins værker. Faktisk så tit, at det næsten kan blive trættende for ham selv.

Sergej åbner en mappe på computeren. Den hedder »PU« og gemmer 956 tegninger af den russiske præsident. Det er bare fra det seneste par år.

»Det er Putin-Putin-Putin-Putin-Putin. Det bliver nogle gange for meget Putin. Så har jeg lyst til noget andet,« siger han.

Hvorfor tegner du ham så?

»Fordi han har raget al magten til sig. Ingen beslutninger tages uden hans tilladelse eller viden. Alle er bange for at gøre noget uden om ham,« siger Sergej Jolkin.

At tegne de ansvarlige er en pligt for en karikaturtegner, mener han.

»Latteren tillader os at overleve i hårde tider«.

Få vil bringe Putin-karikaturer

Tegningen af Putins fod i døren blev trykt i den engelsksprogede avis The Moscow Times. Andre af Jolkins tegninger bringes på den russiske netavis Polit.ru eller på radio­stationen Svobodas netside.

Men antallet af medier, der tør røre ved en Putin-tegning, er blevet færre. For år tilbage tegnede Jolkin for en af landets største aviser, Isvestija. Det samarbejde ophørte, da det statslige gasselskab Gazprom overtog avisen i 2005. Senere arbejdede han for det statsejede RIA-Novosti, indtil Putins uofficielle »informationsminister«, Dmitrij Kiseljov, sidste år blev indsat som øverste chef. Det var Kiseljkov, der bragte Ruslands atomarsenal ind i primetime, da han i et nyhedsprogram mindede om, at russiske missiler kan »forvandle USA til radioaktiv aske«.

Satiretegningerne har på den måde vist sig at være et ganske præcist barometer for den politiske udvikling i Rusland.

»Redaktørerne vil ikke have politiske tegninger mere. De frygter ikke fængsel, men de frygter, at avisen kan blive lukket. Der kan komme inspektioner, for eksempel. Brandvæsnet, skattevæsnet, sundhedsmyndighederne. Eller deres kontor bliver opsagt. Sådan fungerer systemet,« siger Sergej Jolkin.

Tegning: Sergej Jolkin Fold sammen
Læs mere

Bevægelsen har været glidende. De første år af sit styre måtte også Putin finde sig i spot og spe. Et år efter hans indsættelse som præsident i 2000 viste satire-programmet »Dukkerne« ham stadig i skikkelse af en uduelig ægtemand, der løb skrigende bort fra bryllups­natten med Moder Rusland. Kort efter blev TV-kanalen NTV overtaget af Gazprom, og programmet blev lukket.

»Jeg tror ikke, at Putin er nogen stor humorist,« siger Sergej Jolkin.

Ti år senere, under de store demonstrationer i Moskva mod valgsvindel i 2011 og 2012, var både aviser og TV under Kremls kontrol, og satiren rykkede online. »Vi ved godt, at du vil tredje gang, men vi har hovedpine,« skrev Twitter-fænomenet »Kermlin« til sine over en million følgere om Putins forsøg på at erobre præsidentposten tredje gang.

Men siden annekteringen af Krim-halvøen og krigen i Ukraine har virkeligheden overgået selv de bedste humorister. Oppositionen – og Sergej Jolkin – har i årevis latterliggjort statsmediernes tilbedelse af Putin.

Sidste år holdt lederen af en kendt konservativ bevægelse i Moskva, Dmitrij Enteo, en forelæsning, hvor han argumenterede for, at Putin ikke kun var hellig i overført betydning. Nej, Vorherre havde vitterligt taget ophold i den russiske præsident.

»Vladimir Putin er blevet et levende tempel. Gud har taget bolig i ham. Det er et faktum,« sagde en alvorlig Dmitrij Enteo.

Satire en sag for politiet

Hjemme ved spisebordene gør mange russere sig naturligvis stadig lystige over det politiske cirkus. Men i offentligheden er selv mild satire blevet en sag for politiet.

Da Putin annekterede Krim-halvøen angiveligt for at beskytte russisktalendes rettigheder, foreslog en journalist fra den nord­russiske by Vologda, at Putin straks sendte tropper for at befri den russiske provinsby fra de korrupte lokale magthavere.

»Vi taler alle sammen russisk her, og vores rettigheder bliver hele tiden overtrådt,« skrev han på Facebook.

Journalisten blev efterfølgende kaldt til afhøring hos politiet og beskyldt for ekstremisme­.

For bare en måned siden blev en af Putins mest stålsatte kritikere, Boris Nemtsov, skudt og dræbt midt i Moskva. En række Putin-loyale bevægelser havde længe stemplet ham som »landsforræder«.

Den hadske stemning har fået de fleste af Sergej Jolkins tegnerkolleger til at søge mod mere ufarlige emner.

»Det eneste, de ønsker, er primitiv humor. For eksempel vittigheder om de drikfældige og dumme,« siger Sergej Jolkin.

Hans frimodige tegninger har til gengæld gjort ham til mål for trusler. På Facebook og Twitter kalder anonyme brugere ham for både forræder og det, der er værre. En dag fik han tilsendt et par krykker med posten.

»Jeg prøver at lade være med at se på det. Men ikke desto mindre så påvirker det mig,« siger han.

»Kejseren har jo ikke noget på overkroppen!« Tegning: Sergej Jolkin Fold sammen
Læs mere

Intolerancen vokser

Selv om Putin ifølge meningsmålinger rider på en tårnhøj popularitet, så er Kreml blevet stadigt mere intolerant over for politisk satire de seneste år.

»Hvis man ikke er valgt demokratisk, så frygter man latteren,« sagde den russiske satiriker Viktor Sjenderovitj i et tidligere interview med Berlingske.

Men når fjernsynet hver aften fortæller om krig og angivelige trusler fra Vesten, så griner de færreste. Så indtræder en undtagelses­tilstand.

»Folk er blevet bange,« siger Sergej Jolkin.

Kun halvt i spøg taler han om to nye »partier« i Rusland efter annekteringen af Krim for et år siden. På den ene side »fjernsynspartiet«. Det er patrioterne, der tror på det, Kreml siger på skærmen: Fascister har taget magten i Ukraine, og NATO ønsker at angribe Rusland. Det andet parti kalder han »køleskabspartiet«. De har blikket rettet mod tomme hylder, stigende priser og Putins økonomiske uføre.

»TV-partiet er det største. Det er den mest tragiske vittighed i Rusland. Hvis du stopper dem på gaden og spørger, om de vil genindføre censuren, så råber de JA!,« siger Sergej Jolkin.

Da 11 ansatte på satirebladet Charlie Hebdo blev dræbt i et terrorangreb i Paris i januar, var reaktionen bemærkelsesværdigt blandet i Rusland. Yderligtgående ortodokse kristne grupper roste ligefrem terroristerne. Budskabet på Ruslands statslige TV var, at provokationer er usunde og farlige.

»I Frankrig er der sådan en tradition for at tegne kirken og politikerne. I Rusland var der sådan en tradition i 1990erne. Men det var en parentes. Nu styrer Rusland tilbage på sine gamle spor,« siger Sergej Jolkin.

Hvorfor så fortsætte med at tegne?

»Der findes et ordsprog: Gør, hvad du må. Ske, hvad der vil.«

Tegning: Sergej Jolkin Fold sammen
Læs mere

Han er stille et par sekunder.

»Hvis der ikke var den propaganda på TV og i alle aviserne, i måske 99 procent af medierne, så ville alt ændres. Men jeg ved ikke, hvornår det sker. Måske går der ti år,« siger tegneren.

Indtil videre dominerer ’TV-partiets’ billeder af Vladimir Putin næsten totalt. Et af dem er den muskuløse Putin, der poserer i bar overkrop i Sibirien på en serie officielle fotografier fra Kreml.

Den topløse Putin optræder også på en af Jolkins tegninger i stakken. Men ved siden af kejseren og hans manglende klæder står drengen fra eventyret og peger: »Han er jo nøgen på overkroppen!«