Løkke kæmper for at samle Venstre inden valget

På Venstres landsmøde i Herning forsøger Lars Løkke Rasmussen at samle sit parti, som i øjeblikket fremstår polariseret.

Lars Løkke Rasmussen er fortsat manden i centrum i Venstre, men han kæmper for at få resten af partiet med sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er på jagt efter formularen, der kan få partifællerne til at kæmpe sammen – i stedet for mod hinanden – frem mod næste valg.

Det blev tydeligt, da han lørdag formiddag talte på Venstres landsmøde i Herning.

Her forsøgte han at samle Venstrefolket. Men han valgte også side.

Indledningsvis kredsede han om begreberne frihed og fællesskab, der set med hans øjne tegner de værdier, som Venstre i snart 150 år har brugt som pejlemærker, og som han gerne vil have sine egne og vælgerne til at samle sig om igen.

Det er værdier, der skal være i balance. For som han sagde: »Intet sundt fællesskab uden personlig frihed.«

Han sammenlignede Danmark med USA, og han fremhævede, at vi har fundet en unik balance: »Hvor friheden er så stor, at man ikke føler sig bundet. Og hvor fællesskabet – sikkerhedsnettet – alligevel er så stærkt, at man godt tør gå ud på linen.«

Måske sad enkelte tilhørere lidt uroligt på sædet under denne del af talen. For Løkke talte på et principielt plan. Men snart blev det tydeligt, hvorfor han har konkrete grunde til at betone budskabet om frihed og fællesskab:

¤ For det første håber han, at han har fundet et samlingspunkt for et parti, som i faretruende grad trues af skel mellem f.eks. land og by, liberalister og nationalkonservative, strammere og slappere – og ja, nu også med en potentiel magtkamp mellem Kristian Jensen og Inger Støjberg om formandsposten. Med henvisningen til partiets arv – frihed og fællesskab – håber han, at alle vil samle sig om det fælles gods.

¤ For det andet er han klar over, at når S-formand Mette Frederiksen kalder på stærkere fællesskaber, har hun fat i et tema, som appellerer til mange i en polariseret tid. Løkke vil vise, at S-ledelsen ikke har monopol på de fællesskaber, som har været med til at skabe velfærdssamfundet og sikret velstand og tryghed for de fleste danskere.

Men nok så vigtigt brugte han også talens principielle lag til at melde ud om værdipolitikken. Han understregede vigtigheden af personlig frihed, men fastslog, at frisind ikke er holdningsløshed, og at frihed ikke skal forveksles med grænseløshed.

»Når nogen vil indskrænke vores rummelighed. Når nogen vil formørke vores oplyste samfund. Når nogen vil sætte religiøse love over verdslige. Når nogen vil lænke vores frihed. Ja, så må vi overfor frihedens fjender i ord og handling forsvare vores åbne samfund,« sagde han.

I forlængelse af dette budskab fortalte han, hvorfor det har været nødvendigt at lukke de muslimske friskoler, som efter hans mening har misbrugt friskoletraditionen til at etablere skoler, der formørker fremfor at oplyse. Han gik også ind i den følsomme debat om, hvorvidt et håndtryk skal besegle et dansk statsborgerskab.

Igen var han klar i mælet, da han lagde vægt på, at håndtryk også handler om principper – nemlig om ligestilling: »Helt ærligt: Hvis man er så inderligt imod ligestilling mellem mænd og kvinder, at man vil lade et håndtryk – et håndtryk! – stå i vejen for at få et dansk pas, så er det måske også bedre, at man bliver fri,« sagde han.

I forhold til udlændinge- og asylpolitikken understregede han, at Danmark ikke vil kunne holde til at tage imod strømmen af flygtninge og migranter, der enten flygter fra konflikter eller ønsker et bedre liv i Europa.

Han erklærede også, at han forstår de mange borgere, som er bekymret over indvandringen.

»Jeg forstår godt, at regeringer i Europa er faldet på de her spørgsmål. Folk kræver, med rette, at kunne genkende deres land,« sagde han.

I den forbindelse henviste han til, at regeringen og DF i disse uger forsøger at lave en aftale, som skal betyde, at flygtninge kun skal være i Danmark midlertidigt, så de ikke bliver til indvandrere.

»Vi skal behandle mennesker på flugt anstændigt. Vi skal insistere på, at de tjener deres egne penge. De skal dygtiggøre sig. Men vi skal også bede dem rejse tilbage, når freden sænker sig. Så de kan bruge deres erfaringer fra Danmark til at genopbygge det fællesskab, som de selv kom fra,« sagde han.

Han erkendte, at det ikke bliver let: »Men det er alligevel det moralsk rigtige. Vi skal ikke gøre flygtninge til indvandrere! Vi skal passe på Danmark. Så vi kan genkende vores land.«

Undervejs gjorde han også et overraskende stærkt udfald mod de dele af dansk erhvervsliv, som på det seneste har svigtet omverdenens tillid til, at de driver deres forretninger på et holdbart grundlag.

»Store, ellers velrenommerede virksomheder har tilsyneladende haft afdelinger, der er blevet misbrugt som hvidvaskcentraler af østeuropæiske rigmænd. Ja, selv de advokater, som skulle hjælpe os med at holde orden i tingene undersøges nu for at have spillet på to heste. Vi er desværre igen blevet mindet om, at man godt kan gå klædt som en forretningsmand, og så alligevel ikke være andet end en gemen tyveknægt, som stjæler fra fællesskabet,« fastslog Lars Løkke Rasmussen.

Opfordringen til de virksomheder, som har svigtet, var ikke til at misforstå: »Ryd op. Nu. Ellers gør andre det for jer.«

Samlet var det en tale med flere formål. Først og fremmest var den rettet mod Venstres bagland, hvilket kan synes mærkeligt så kort tid før et valg – men hvis ikke Løkke får skabt større intern samling, vil han og Venstre stå svagt i den kommende valgkamp.

Dernæst gjorde han sin position tydelig i udlændingepolitikken, som bliver et afgørende omdrejningspunkt i valgkampen. Set i det lys var talen et klart signal til Kristian Thuelsen Dahl og Dansk Folkeparti om, at Venstre gerne vil have en aftale. Løkke ved godt, at det kan blive historisk dyrt for Venstre og blå lejr, hvis samarbejdet med DF ikke styrkes i den kommende tid.

Dette signal fra Løkke er allerede blevet forstået af DF-ledelsen. Men det er – nu som før – afgørende, at forhandlingerne om paradigmeskiftet i asyl- og udlændingepolitikken ender med en aftale.

Ellers vil Løkkes afsæt til den kommende valgkamp blive forvandlet til politisk kviksand.