Løkke i storpolitisk drama om skat

I længere tid har det været tydeligt, at Lars Løkke Rasmussen har haft udsigt til et svært og potentielt farligt forhandlingsforløb om skattelettelser senere på foråret.

Foto: Sara Gangsted. Det bliver en svær balanceakt for statsministeren i foråret. De stærkt stigende udgifter til flygtninge presser de offentlige budgetter, og det vil gøre det svært at finde penge til skattelettelser, som Liberal Alliance kræver. Samtidig signalerer Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i stigende grad modvilje mod at bruge penge på skattelettelser.
Læs mere
Fold sammen

Det er lyden af en forudsigelig bombesprængning, der brager gennem Christiansborg.

I længere tid har det været tydeligt, at Lars Løkke Rasmussen har haft udsigt til et svært og potentielt farligt forhandlingsforløb om skattelettelser senere på foråret.

Dels har det været åbenbart, at regeringen har haft svært ved at finde den nødvendige finansiering til at levere skattelettelser, der vil kunne mærkes. De stærkt stigende udgifter til flygtninge presser de offentlige budgetter, og det vil gøre det svært at finde penge til at lette skatten på arbejde for folk med lave indtægter, ligesom det vil være vanskeligt at lette skatten på den sidst tjente krone – sådan som Liberal Alliance ønsker det.

Dels har det stået klart, at regeringen har manglet en sikker køreplan for forhandlingerne. På det seneste har Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i stigende grad signaleret modvilje mod at bruge penge på skattelettelser, ligesom de to partier med stadigt mere stålsat retorik har lagt afstand til topskattelettelser.

Dermed har regeringstoppen kunnet set direkte ind i et forhandlingsforløb, som med alt for stor sandsynlighed ville kunne ende i et sammenbrud.

Den risiko ønsker regeringstoppen naturligvis ikke at løbe, og derfor var det ikke tilfældigt, at Løkke indledte 2016 med en nytårstale, hvor han advarede om, at udgifterne til flygtninge er ved at gøre dybe indhug i de midler, som ellers skulle være brugt til at investere i velfærd og lette skatten på arbejde.

Mandag satte finansminister Claus Hjort Frederiksen trumf på ved at sætte ord på overvejelser, som i ugevis har cirkuleret i regeringstoppen – nemlig at det kan blive nødvendigt at udskyde skatteforhandlingerne.

Det har øjeblikkeligt fået lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, til at true med at trække stikket på regeringen, eftersom partiet sidste sommer fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skal ændres på topskatten. Bliver forhandlingerne ikke gennemført, vil LA se det som et brud på regeringsgrundlaget, lyder det fra Samuelsen.

Også arbejdsgiverorganisationer som DI og Dansk Erhverv er bekymrede og utilfredse over udsigten til udskudte eller måske aflyste skatteforhandlinger. I arbejdsgiverorganisationerne har man længe været optaget af at få gjort noget ved topskatten, og man har påpeget, at det vil være billigst og mest effektfuldt at sætte ind her.

Protesterne sætter selvsagt regeringen under pres. Omvendt viser alle meningsmålinger, at danskerne ikke har skattelettelser som deres vigtigste prioritet netop nu. Tværtimod er vælgerne mere end noget andet optaget af, at politikerne finder holdbare løsninger på flygtninge- og immigrantkrisen.

Claus Hjort Frederiksens melding sætter derfor også Liberal Alliance og organisationer som Dansk Industri under pres:

• Liberal Alliance risikerer reelt at tabe flere års dygtigt arbejde og fremgang på gulvet med et brag, hvis Samuelsen & co. ender med at vælte regeringen. Derfor kommer LA-lederen til at tænke mere indgående over den alt-eller-intet-strategi, som han lige nu lufter over for medierne i et forsøg på at true regeringen.

• Dansk Industri kan heller ikke regne med at køre på frihjul. Det er nemt at forlange lettelser af topskatten, men hvis man samtidig er under anklage for ikke at ville gøre nok for at få flygtninge og indvandrere væk fra overførselsindkomster og ind på arbejdsmarkedet, står man ikke stærkt. Og DI bliver netop nu – sammen med fagbevægelsen – kritiseret for sin modstand mod den form indslusningsløn, som kunne være med til at få flere mennesker med udenlandsk baggrund i job.

Når det er sagt, er truslen om at udskyde skattelettelserne selvfølgelig først og sidst et svaghedstegn for en regeringschef, som har gjort »straksopbremsning« af flygtningestrømmen og mærkbare skattelettelser til mærkesager.

Præcis som andre politiske ledere har oplevet det før ham, mærker Lars Løkke Rasmussen nu, hvordan han får sin propaganda tilbage i hovedet som en susende boomerang midt i en tid med uhyre krævende og komplekse udfordringer.