Løkke i delikat nabostrid

Flygtninge- og migrantkrisen tester naboskabet mellem Danmark, Tyskland og Sverige.

Mens Sverige indfører midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og sverige, indfører Danmark transportøransvar, så transportvirksomheder fremover skal tjekke ID hos rejsende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Der hersker ikke just fred og fordragelighed over ligusterhækken til vores nære naboer.

I Tyskland og Sverige har kansler Angela Merkel og statsminister Stefan Löfven valgt en markant anderledes tilgang til indtoget af flygtninge og migranter, der bevæger sig op gennem Europa.

Angela Merkel bredte billedligt talt armene ud for at favne de mange tusinde flygtninge, der var strandet. Mange roste efterfølgende kansleren for at have forlenet Europas stærkeste nation med et nyt image, og i internationale medier som The Economist blev den tyske »velkommen-kultur« beskrevet i begejstrede vendinger.

Også Sverige er blevet fremhævet for at have taget imod mange flygtninge og migranter.

Omvendt har Danmark fået kritik for at have anlagt en kurs, hvor det mest har handlet om at afskrække flygtninge og migranter fra at komme hertil.

I ugens løb udtalte den svenske integrationsminister, Morgan Johansson, med direkte adresse til Danmark: »Vi har nået vores loft. Det har Danmark ikke.« Ordene faldt i forbindelse med, at den svenske regering varslede kontrol af rejsendes ID i håbet om at få asylansøgere til f.eks. at vælge Danmark som destination.

Dermed gentog Johansson en udbredt svensk kritik af, at Danmark ikke har påtaget sig et tilstrækkeligt ansvar under krisen.

Løkke afviser

Kritikken blev pure afvist af Lars Løkke Rasmussen, som langede ud efter svenskernes politik. »Svenskerne har haft deres egen udlændingepolitik, og den er de åbenbart ved at segne under. Det, der er optræk til nu, er, at man tager instrumenter i brug, hvor man i virkeligheden tvinger udviklingen i Øresundsregionen baglæns. Med risiko for tabte arbejdspladser og tabt velstand. Det er et svensk problem. Det er skabt af Sverige. Det er ikke skabt af os,« lød det fra statsministeren.

Fredag kom Danmarks forhold til Tyskland i søgelyset.

Her udtalte Anke Spoorendonk, som er delstaten Slesvig-Holstens justits- og europaminister, at det nære dansk-tyske forhold risikerer at lide skade med regeringens planer om at indføre transportøransvar og få f.eks. DSB-personale til at kontrollere pas og visum for at bremse flygtningestrømmen ind i Danmark.

»Det er et meget problematisk initiativ. Det vil jeg ikke lægge skjul på,« lød det fra Anke Spoorendon. Hun påpegede, at der længe har været en fælles ambition om at udvikle samarbejdet hen over grænsen, så arbejdstagere, studerende og virksomheder kan krydse frit. »Ud fra den fælles målsætning er jeg meget ked af, at det danske initiativ om transportøransvar vil kunne føre til, at vi ikke længere vil have tog, som kører over grænsen, og at busforbindelsen vil blive afbrudt,« sagde politikeren.

I et interview forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at transportøransvaret er et nødvendigt onde, og at det bliver indført som modsvar på, at Sverige opruster sin grænsekontrol og fra den 4. januar vil kunne tvinge tog- og færge­operatører til at kontrollere, om alle passagerer har gyldigt ID. Ifølge ministeren vil den øgede svenske kontrol kunne føre til »en enorm ophobning af asylansøgere på eksempelvis Københavns Hovedbanegård«.

Forløbene illustrerer, at flygtninge- og migrantkrisen tester naboskabet. Flere eksperter og erhvervsfolk har advaret om, at kontroverserne kan skade Danmarks omdømme og gøre det sværere at få støtte fra magtfulde Tyskland, når der f.eks. skal behandles vigtige sager i EU, hvor Danmark har interesser på spil. Nogle frygter, at det samarbejde, som i de seneste årtier er oparbejdet mellem Tyskland og Danmark, vil blive afløst af en ny koldfront.

Debatten har flere facetter

At meget er på spil er åbenbart. På den anden side udgør beretningen om Danmark som en yderligtgående strammer-nation langt fra hele historien, ligesom det hører med, at de tyske og svenske positioner i asylpolitikken er mere facetterede, end det ofte fremgår.

Realiteterne er, at Sverige er i fuld gang med at indføre en markant mere restriktiv asylpolitik. Det skyldes selvfølgelig de dramatiske logistiske og økonomiske udfordringer, som tilstrømningen udløser, men det skyldes også, at de etablerede partier har måttet rette ind efter vælgerne. Som bekendt brager Sverigedemokraterne frem i store dele af Sverige.

I Tyskland er asylpolitikken også blevet strammet, og Angela Merkel har langt fra en samlet befolkning bag sig i forsøget på at introducere en ny velkommen-kultur. Tværtimod viser målingerne, at en stor del af de tyske vælgere er bekymret over tilstrømningen.

Det åbne og ubesvarede spørgsmål er, hvordan forholdet mellem Tyskland, Sverige og Danmark vil udvikle sig, hvis vi i løbet af kort tid når et punkt, hvor flygtninge og migranter fysisk vil blive skubbet frem og tilbage mellem landenes grænser.

Uden koordinering og fælles løsninger vil det kunne få de hidtidige skærmydsler til at ligne en søndagsudflugt.