Løhde er en af Løkkes solstrålehistorier

Sundhedsminister Sophie Løhde er regeringens spydspids på et område, som er med til at definere, hvor vælgerne sætter deres kryds, når næste valgdag kommer.

32-årige Sophie Løhde har taget vejen gennem nordsjællandsk amts- og kommunalpolitik til at blive et af Venstre-regeringens trumfkort som sundheds- og ældreminister. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Når Lars Løkke Rasmussen mandag inviterer til møde på Marienborg, vil han være flankeret af sundheds- og ældreminister Sophie Løhde – som i al stilfærdighed er blevet en af de største succeser på hans ministerhold.

Mødet handler om, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at hjælpe demente og pårørende. Som Løkke og Løhde skriver i en kronik i dagens Berlingske, er demens en sygdom, som ikke blot kan tage livet af et menneske, men også tager livet fra mennesket, mens pårørende magtesløse må se til, at det menneske, de engang kendte så godt, forsvinder for øjnene af dem.

På Marienborg skal ca. 50 inviterede gæster – lige fra danske og internationale eksperter til pårørende – komme med ideer til at styrke behandlingen af de demente og give bedre støtte til pårørende. Et af de centrale budskaber vil være, at der er for stor forskel i indsatsen for demente og deres pårørende fra kommune til kommune, og at en del kommuner har forsømt at etablere nødvendige støtteordninger. Taberne er ikke alene de demente, men også de pårørende, som i de værste tilfælde drænes for kræfter, bliver syge og går ned. »Det slider 24 timer i døgnet, og derfor er det vigtigt, at kommunerne har tilbud, så de pårørende kan få støtte og blive aflastet,« siger Sophie Løhde til Berlingske.

Ud over at konstatere, at de to ministre gerne vil løfte en vigtig opgave, er det interessant at iagttage, at statsministeren og sundhedsministeren spiller så tæt sammen.

Det skyldes selvfølgelig, at udviklingen i sundhedssektoren følges tæt af de fleste danskere, som ser behandlingen og omsorgen for patienter som selve lakmusprøven på, om velværdsamfundet lever op til sine grundlæggende forpligtelser. Men det handler også om, at Løkke er den mest indsigtsfulde regeringschef, Danmark har haft, når det handler om at forstå sundhedssektoren.

Som indenrigs- og sundhedsminister slog han selv stregerne til fremtidens sygehusvæsen, og i dag ønsker han at følge området tæt. Det er heller ingen hemmelighed, at han i Sophie Løhde så et stort talent, som han tidligt ønskede at gøre til minister for området – og hun har ikke skuffet forventningerne.

Siden sin udnævnelse har Løhde nøje styret efter pejlemærkerne i regeringsgrundlaget fra sidste sommer og har allerede været med til at forhandle tunge økonomiaftaler på plads, gennemført en stor reorganisering af Sundhedsstyrelsen, offentliggjort handlingsplaner for særlige patientgrupper, herunder kræftsyge, og her i foråret har hun indgået aftaler om medicinpriser og reelt sluttet fred med landets regioner.

Senest har hun fået regionerne med på en aftale om otte nationale mål, som viser, hvor sundhedsvæsenet skal bevæge sig hen, bl.a. når det handler om at sikre bedre sammenhængende patientforløb, styrke indsatsen for kronikere, forbedre overlevelse og patientsikkerhed samt sikre hurtig udredning og behandling af patienter.

Som bekendt er papir taknemmeligt, og det er nemt at nedskrive fine mål – uden at de nødvendigvis opfyldes – men som led i aftalen med regionerne er det planen at indføre større metodefrihed, så de ansatte gradvist får arbejdsdage uden unødigt bureaukrati og uhensigtsmæssige registreringer. Det ligger også i aftalen, at man hvert år skal kunne se, hvor langt regionerne er kommet i forhold til at leve op til målene.

Undervejs er det stort set lykkedes for Sophie Løhde at undgå opgør og fejlhåndtering af sager – hvilket langt fra er en selvfølge, når en ny minister skal prøve kræfter med sundhedssektoren.

Faktisk kan der fremlægges lange lister over sundhedsministre, der har slået sig hårdt på en sektor, som hver dag producerer sager og dilemmaer, som kan sende en minister i tovene. Medierne overvåger desuden området tæt, og oven i hatten er sundhedsvæsenet domineret af stærke faggrupper med betydelig muskelkraft.

Historien har også vist, at det ikke nødvendigvis er de ministre, som på forhånd har haft mest forstand på området, der klarer sig bedst. Men når Løhde agerer overbevisende, er det ikke desto mindre fristende at henvise til hendes baggrund og specialviden: Med en mor som borgmester har hun i bogstaveligste forstand fået politik ind med modermælken, og hun blev selv medlem af amtsrådet i Frederiksborg Amt allerede i 2002, inden hun kom med i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune i 2006, og derpå røg ind i Folketinget i 2007.

Hele vejen igennem har hun haft fokus på sundhedspolitik. Dermed har hun erhvervet sig solid viden om udfordringerne for sundhedsvæsenet, og hun behøver ingenlunde at klamre sig til notater fra embedsmændene for at kunne begå sig.

Dertil kommer en mere overset egenskab: Sophie Løhde har et knivskarpt blik for politik, også når det gælder storpolitik. Resultatet er, at hun sammen med bl.a. Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby er med til at sikre, at Venstre råder over et ganske vist lille, men skarpt hold af kvinder, som har opnået erfaring og gennemslagskraft.

Samtidig udgør hun Løkkes spydspids på et felt, som er med til at definere, hvor vælgerne sætter deres kryds på valgdagen.