Liberal Alliance rykker tættere på nedsmeltning

Med Simon Emil Ammitzbøll-Billes exit fra Liberal Alliance forværres partiets krise. Og på Christiansborg må LA-formand Alex Vanopslagh sidde tilbage med blandede følelser.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille meddelte tidligt tirsdag aften, at han forlader LA. Dermed forstærkes uroen om det kriseramte parti.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det vil være synd at sige, at den nye unge leder af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, har fået god rådgivning og loyal støtte fra den gamle garde i sin første tid som formand.

I weekenden trak partiets tidligere gruppeformand, Christina Egelund, stikket til LA med en bemærkning om, at Liberal Alliance ikke længere er et liberalt parti, men derimod et parti, der er drejet ind på en nationalkonservativ sti.