Lektiecaféen var et hit, men så blev den ændret

Der sker virkelig noget i skolen i dette skoleår. Hos familien Moesgaard har lektiecaféen været et hit. Men så blev den også ændret.

Erik Fjord Moesgaard er skuffet over, at Hvalsø Skole har ændret på letiecaféen. Fold sammen
Læs mere

Nu står juleferien for døren, og vi er efterhånden kommet godt i gang med skolereformen. Indtrykkene er blandede, og der er stadig mange nye ting, man skal vænne sig til. Det overordnede indtryk er dog fortsat positivt, og jeg er sikker på, at reformen nok skal ende med at lande fornuftigt i hvert fald set med forældreøjne.

Fra skoleårets begyndelse var det tydeligt, at reformen ikke var lige godt forberedt i alle faser. I begyndelsen herskede til tider kaotiske tilstande, og ikke alle løsninger virkede lige gennemtænkte. Siden er kaoselementet reduceret betragteligt, og der er i højere grad kommet ro på dagligdagen.

Der kommer stadig fortællinger fra drengene, hvor man undres. Når vi spørger ind til baggrunden for de forskellige ændringer, har der imidlertid ofte ikke fulgt forklaringer med, eller også har drengene ikke forholdt sig hertil. Og i grunden er det nok meget betegnende for dette halvår; der sker utroligt meget nyt, men det meste absorberes hos børnene. Der kommer en smule brok i ny og næ, men for det meste accepterer de forandringerne og tilpasser sig de nye forhold.

Ærgerligt med lektiecafeen

I enkelte tilfælde bliver det dog lidt for meget. En af de rigtig gode ting ved skole­reformen har på Hvalsø Skole været studietiden, hvor lektielæsningen kunne klares i faste rammer med den fornødne støtte. Ovenikøbet indrettet på en måde, så der var tilgængelige faglærere i de mest relevante fag og fordelt på tre gange pr. uge. Alt i alt en rigtig god ordning, som de involverede har været tilfredse med eller endog begejstrede for!

Ordningen har især været god for Lukas i 5. klasse. Både fordi han stort set fik ordnet lektierne med det samme, og fordi der var kvalificeret hjælp, når han havde brug for det. Taget i betragtning, hvor meget blæst der i øvrigt har været om reformens konsekvenser, har jeg som forælder uvægerligt tænkt: »Fedt, der var noget, som alle kunne bruge. Lad os i hvert fald holde fast i dén ordning.«

I forbindelse med efterårsferien kommer så en meddelelse fra skoleledelsen under overskriften »Forandringens vinde blæser – bygger vi læhegn eller vindmøller?«, hvor et af hovedbudskaberne er, at studietids­ordningen ændres, selv om lærere og elever har været tilfredse med ordningen. Der skal nu afprøves en ordning med én ugentlig blok til fordybelse i større opgaver. Spændende tanke – bortset fra, at de større opgaver er blevet reduceret kraftigt, da lærerne angiveligt ikke længere har den fornødne tid til rådighed til rettearbejdet. Resultatet er, at studietiden nu er blevet udvandet og i mange tilfælde meningsløs, da der ikke længere er relevante lektier at forholde sig til. Kommentaren kom da også hurtigt:

»SKAL jeg deltage i studietiden…?«

Man fristes til at ændre overskriften til »Forandringens vinde blæser, men nogle gange kan man måske selv regulere lidt på vindstyrken.«