Kristendemokraterne jubler over plads på stemmesedlen – men der er fortsat lang vej til Christiansborg

Danmarks kristne parti har fået godkendt sine vælgererklæringer og er dermed opstillingsparate til næste Folketingsvalg. Ifølge Berlingskes politiske barometer må partiformand Stig Grenov dog fortsat kigge langt efter de positive meningsmålinger.

Kristendemokraterne med Stig Grenov i spidsen har fået godkendt partiets vælgererklæringer og er nu opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

20.000 vælgererklæringer er blevet underskrevet, indsamlet og godkendt, og Kristendemokraterne har nu sikret sig en plads stemmesedlen til næste folketingsvalg.

Det oplyste partiformand Stig Grenov torsdag i en pressemeddelse, hvori det blandt andet blev understreget, at han »ser frem til valget med optimisime«.

En positiv stemning, der dog ikke helt er at genfinde i de aktuelle meningsmålinger for partiet.

Ifølge Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af den seneste måneds politiske meningsmålinger, vil blot 0,6 procent af danskerne således sætte deres kryds ved Kristendemokraterne, hvis der var valg i dag. Dermed er Danmarks erklærede »familieparti« endnu et godt stykke fra den magiske spærregrænse på 2 procent, ligesom partiet i øvrigt har været det i en længere årrække.

Kilde: Berlingske Barometer, 03.11.2017. Fold sammen
Læs mere

Sidste gang Kristendemokraterne var repræsenteret i Folketinget var i perioden 2010 – 2011, hvor den tidligere konservative politiker Per Ørum Jørgensen meldte sig ind i partiet efter en periode som løsgænger. Men vi skal dog længere tilbage for at tale om en regulær kristendemokratisk »valgsejr« med tilhørende folketingsmandater til partiet.

Det skete senest ved valget i 2001, hvor partiets daværende formand Jann Sjursen fik skrabet 2,3 procent af danskernes stemmer sammen.

Fare for blåt stemmespild
Ifølge Berlingske Barometer er der fortsat dødt løb mellem blokkene i dansk politik. Mens 50,2 procent af vælgerne i dag ville sætte deres stemme ud for et parti i blå blok, følger oppositionen tæt efter med 49,8 procent af stemmerne.

Derfor kan Stig Grenov og Kristendemokraterne vise sig at blive et problem for Lars Løkke Rasmussens (V) muligheder som statsminister, også selvom partiet rent faktisk støtter en borgerlig regering.

Hvis ikke Kristendemokraterne kommer over de magiske to procent, risikerer partiet nemlig at »stjæle« livsnødvendige stemmer fra andre borgerlige partier. Stemmer, der givetvis ville kunne sikre Lars Løkke Rasmussen valgsejren i tilfældet af et fortsat tæt parløb mellem blokkene.

Folketinget tur-retur
Det var ved valget i 1971, at danskerne første gang havde mulighed for at sætte deres kryds ved Kristeligt Folkeparti, som partiet hed dengang. Partiet var blevet stiftet året før som en direkte modreaktion på bl.a. lovliggørelsen af pornografi i Danmark og VKR-regeringens liberalisering af abortlovgivningen, men der skulle endnu gå endnu to år, før det lykkedes partiet at komme over spærregrænsen. Det skete i 1973 ved det såkaldte »jordskredsvalg«, hvor vælgerne kvitterende ved at sende nykommerne i Folketinget med fire procent af stemmerne og syv mandater.

Kristendemokraterne sad herefter i Folketinget frem til 1994, hvor de faldt for spærregrænsen, men gjorde kort efter comeback i Folketinget fra 1998 – 2005.

Og spørger man Stig Grenov, er der altså ganske gode chancer for, at Kristendemokraterne igen vil være at finde på Christiansborg efter næste valg. Også selvom meningsmålingerne ikke har set alt for lyse ud de seneste år.

»Jeg tror, vi har rigtig gode chancer for at komme i Folketinget denne gang. Vi var skuffede efter det seneste valg, for vi følte, at folk forstod, at vi var et politisk parti, der har noget at byde på,« lød det blandt andet fra partiformanden, da de sidste vælgererklæringer var blevet indsamlet i oktober.

»Vi har nu en god tid foran os, hvor vi vil sætte turbo på for at forklare folk, at vi er Danmarks familieparti.«

Det næste folketingsvalg skal holdes senest den 17. juni 2019.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.