Kaare Dybvad vil undersøge S-nederlag: »Jeg ved godt, at den analyse ligger lige for«

Socialdemokratiet er blevet beskyldt for at føre en »Morten Korch«-politik mod højtuddannede, mod storbyen, de unge, eliten og finkulturen. Er det årsagen til regeringspartiets massive tilbagegang i de store byer? Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek svarer.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek mangler data for at kunne svare på, hvorfor Socialdemokratiet er gået så markant tilbage i de store byer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er manden bag meget roste bøger som »Udkantsmyten« og »De lærdes tyranni«.

Og om nogen er han socialdemokraten, der har sat ideologi bag den socialdemokratiske strategi, som har båret Mette Frederiksen frem i de seneste fem år. Det handler om at satse på den middelklasse, som bor uden for de store byer, og satse på arbejderklassens klassiske dyder – almene boliger, erhvervsuddannelser, makrelmadder og håndboldkampe, vil nogle sige.

Kaare Dybvad Bek er indenrigs- og boligminister, og tirsdag led Socialdemokratiet et gedigent nederlag i de store byer. I København er Socialdemokratiet nede på 17,3 procent og solidt overhalet af Enhedslisten. Og både i Aarhus, Aalborg og Odense har partiet måttet notere en tilbagegang på omkring ti procentpoint.

I en leder i Politiken hedder det, at Socialdemokratiet er gået galt i provinsbyen, da partiet troede, »at misundelsens had til de glitrende storbyer er en samlende politisk kraft ude i det land, Mette Frederiksen har svøbt i arbejderromantik fra Morten Korchs tid«.

Og videre hedder det, at »chefideologen Kaare Dybvads kamp mod storbyeliten« nu for alvor har givet bagslag.

Er det dét, der er sket, Kaare Dybvad Bek? At jeres store fokus på middelklassen i provinsen er slået fejl? Den har være for meget antielite, antiunge, antiakademikere?

»Jeg har godt set den analyse og tænkte nok, at den lå lige i skuffen, men dem, der skriver det, må jo forklare, hvordan vi så samtidig kan gå frem på Frederiksberg. For det er jo en kommune, hvor det, du nævner, er kendetegnende for befolkningen. Det er vel den kommune i landet, hvor man har de længste uddannelser. Jeg tror, at det handler om mange forskellige lokale ting.«

Men det er måske bortset fra Frederiksberg ret massivt, at I er gået tilbage i de store byer?

»Det er klart, at der er en generel tendens, som vi bliver nødt til at kigge på, og som er, at vi er gået tilbage i en del bykommuner. Men tag eksempelvis Aalborg: Her gik vi sidste gang frem med 12,5 procent, og denne gang taber vi 11,5. Det er ikke dårligt at stå på 37 procent i en kommune med omkring 200.000 indbyggere.«

Men I bliver nødt til at kigge på det. Hvad betyder det?

»Når man får en tilbagegang, skal man da tænke over, hvad det skyldes. Jeg hører ikke til dem, det bare siger, at vi har kommunikeret dårligt. Men dem, der skriver de der analyser af, at vi har været imod byerne, bør gå ned og se på, at det er et varieret billede. Vi står jo stadig stærkt og vinder borgmesterposterne i alle de største byer.«

Har Socialdemokratiet et problem med de unge, som der er flest af i de største byer – især København?

»Nej, ved skolevalget var vi suverænt det største parti. Ved sidste folketingsvalg fik vi en fjerdedel af de studerendes stemmer. Jeg kan godt se, at det er interessant at bygge den fortælling op, men billedet er meget mere nuanceret.«

Så du mener, at jeres tilbagegang i de største byer skyldes nogle lokale forhold?

»Nej, jeg anerkender det, og vi skal selvfølgelig tage det alvorligt og se på, hvad der er generelle landsdækkende årsager, og hvad er det for faktorer, der gør, at man går tilbage i de enkelte byer. Det skal vi da arbejde med. Men det bliver nogle steder udlagt, som om det er et katastrofevalg for S, men vi ser ud til at få omkring 42 borgmesterposter, og vi er procentvist suverænt det største parti. Det er et hæderligt resultat.«

Vi må se på det

Men i København lander I helt nede på 17,3 procent, det ringeste resultat nogensinde, og S bliver det næststørste parti et godt stykke efter Enhedslisten. Det kan da ikke være hæderligt. Hvad går der galt?

»Det skal vi jo finde ud af nu, hvorfor folk ikke i samme omfang har haft lyst til at stemme på os. Jeg kan ikke sige præcis hvorfor, jeg har ikke set data for det. Hvad er det for grupper? Og hvad er det for spørgsmål, der optager dem? Vi må se på det. Det er klart, at vi skal tage det alvorligt.«

Tilbagegangen sker jo på trods af, at I virkelig har fokuseret på København i valgkampen med udspil om billigere boliger, penge til idrætsfaciliteter, hjælp til hjemløse og så videre?

»Men der er også mange kommuner i hovedstaden, hvor vi går frem: Hvidovre, Glostrup, Høje-Taastrup og Frederiksberg for eksempel. Billedet er broget.«

Line Barfod og Enhedslisten blev de store sejrherrer i København og overhalede for første gang nogensinde Socialdemokratiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Vi ved også, at især de unge i storbyerne er meget optaget af klimaet. Viser Socialdemokratiets tilbagegang, at de ikke stoler på jeres klimapolitik?

»I København tager Enhedslisten og SF jo de stemmer, som Alternativet fik sidst. Mens vi taber til højre. Om det skyldes klimapolitik, eller at vi ikke har været venstreorienteret nok, det ved jeg ikke.«

Kan det så skyldes den forkerte kandidat til overborgmesterposten? Sophie Hæstorp Andersen har ikke været så kendt?

»Nej, hun har leveret gode valg, mens hun var formand for Region Hovedstaden. Men vi må dykke ned i det og komme lidt tættere på. Jeg ved det ikke.«