Kroejeren i Bagenkop på Sydlangeland siger, at han nu vil lukke sin kro. Han kan ikke stå inde for gæsternes sikkerhed.
Sommerhusejere sætter deres huse til salg til nedsatte priser, og vreden har på et døgn bredt sig til hele Langeland efter meddelelsen om, at et udrejsecenter til anslået 130 udviste kriminelle udlændinge ifølge regeringen skal placeres på øen. SF, som er en del af regeringens flertal ser dog ud til muligvis at kunne sætte en stopper for planerne. Og nu har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye indkaldt til forhandlinger om placeringen.