De havde allesammen deres egne dagordener med i lommen, partiernes politiske ordførere. Velforberedte kæpheste, som skulle præge den traditionsrige lange afslutningsdebat i Folketinget inden sommerferien.
Pia Olsen Dyhr (SF) talte om rent drikkevand, Inger Støjberg (DD) om IS-kvinder, Morten Dahlin om at Venstre gør en forskel, og at det er derfor, han forlader sin lille datter derhjemme hver morgen.
Del: