Hospitaler skal på operationsbordet

Danske Regioner ønsker en revolution i sundhedsvæsenet, som skal gøre mere for at holde folk raske og væk fra hospitalerne. Ellers bliver regningen for fremtidens sundhedsvæsen svær at betale.

Foto: Thomas Lekfeldt / Jakob Dall

I et rum kendt som »bunkeren« i Cleveland, USA, samles en læge, sygeplejersker og teknikere for at holde øje med 150 patienter, der ligger rundt om på forskellige klinikker uden specialister på nathold. Via computerskærme kan teamet i bunkeren følge alle patienterne, og de kan zoome ind på en hvilken som helst patient via et kamera i fodenden af sengen.

Sådan lyder indledningen til en reportage i The Economist, der handler om den transformation af sundhedssektorerne, som er i gang i en lang række vestlige lande.

Magasinet beskriver, hvordan de fleste hospitaler i dag er steder, hvor specialister med hjælp fra dyrt isenkram kan diagnosticere og behandle patienter, og hvor patienterne inde på stuerne bliver plejet af hospitalets eget personale.

Sådan bliver det ikke ved med at være, fastslår The Economist. Fremover vil højhastigheds-internet, ny overvågningsteknologi og evnen til at håndtere enorme mængder data ændre alt.

I magasinet fremmanes en vision, hvor fremtidens hospital minder om et flyvekontroltårn, hvor lægehold overvåger patienter tæt på og langt væk. Hospitalerne vil fortsat huse sofistikeret udstyr, og specialister vil stadig behandle patienter med komplicerede sygdomme og alvorlige skader. Men pointen er, at færre patienter vil komme ind, efterhånden som man bliver dygtigere til at koordinere plejen og forebygge sygdomme uden for hospitalernes mure.

Også herhjemme er fagfolk og politikere i gang med at udtænke planer for fremtidens sundhedsvæsen, og i de kommende år vil dette tema stå højt på dagsordenen hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening samt de store faglige organisationer for bl.a. læger og sygeplejersker.

Politikerne på Christiansborg vil følge godt med og deltage. For de ved, at danskerne er stærkt optagede af, om sundhedsvæsenet leverer, og de ved, at uden forandringer vil det blive svært at betale regningen for fremtidens sundhedsvæsen.

I forbindelse med Danske Regioners årsmøde 6. april fastslog formanden, Bent Hansen (S), at tiden er kommet til at sætte en ny kurs for det samlede sundhedsvæsen, og derfor fremlagde regionerne to vigtige udspil:

»Sundhed for alle« er et visionært bud på en ny vej for sundhedsvæsenet.

»Sundhed for livet« rummer forslag til at løfte folkesundheden, og regionerne har gjort det klart, at de ønsker en national handleplan og et samlet investeringsprogram for forebyggelse.

I forordet til »Sundhed for alle« fastslås det, at regionerne i de seneste ti år har haft fokus på at øge effektivitet og kvalitet på hospitalerne. Det har styrket specialiseringen samt øget kvalitet og produktivitet. Undervejs er der gjort op med ventelister, og i dag er regionerne ved at bygge nye hospitaler, som skal bane vej for yderligere fremskridt.

Men sagen er, at det ikke vil være nok. Der bliver flere ældre, flere vil rammes af kronisk sygdom, og flere vil have forskellige kroniske sygdomme på én gang. »Hvis vi skal dæmme op for presset, er vi nødt til at løse opgaverne på en anden måde,« lyder beskeden fra regionerne i »Sundhed for alle«.

Groft sagt skal fremtidens sundhedsvæsen kunne to ting på samme tid: Det skal blive bedre til at behandle og kurere sygdom. Men det skal især blive bedre til at forhindre sygdom og forværring af sygdom.

»Fremadrettet har vi ikke råd til kun at fokusere på sygdom og behandle, når behovet opstår. Vi er nødt til at fokusere på at holde befolkningen så rask som mulig,« hedder det i rapporten.

Det vil kræve en samlet indsats fra hele sundhedsvæsenet, og for regionerne vil det betyde, at de ikke blot skal drive hospitaler, men bidrage til at binde sundhedsvæsenet sammen for at kunne levere forebyggelse, udredning, pleje, rehabilitering og behandling på så højt niveau som muligt og så billigt som muligt.

Er det svært? Ja! Det er en kæmpe opgave at få det komplicerede maskineri til at spille sammen, og der vil skulle udvikles nye former for organisering, samarbejde, ledelse og økonomisk styring.

At der er noget at hente ved et tættere samspil, viser rapporten med konkrete eksempler.

I en region har man f.eks. flyttet en stor del af den specialiserede hjerterehabilitering til kommunerne. Hospitalet har det lægefaglige ansvar for træning, men den ikke-medicinske del af rehabiliteringen sker i kommunerne. Samarbejdet har ført til højere kvalitet og åbnet tilbuddet for flere borgere. Dermed forebygges flere tilfælde af f.eks. blodpropper i hjertet. Oven i hatten er det blevet billigere.

Rapporten fastslår, at der selvsagt allerede samarbejdes på tværs, men det noteres, at der er rum til forbedring, og at der er behov for mere forpligtende samarbejde.

I den forbindelse vil regionerne udvikle nye økonomiske incitamenter.

Hospitaler måles i dag på aktivitet – antallet af ydelser, de producerer – hvilket har øget produktiviteten og givet kortere ventetider og indlæggelser. Men hospitalet belønnes ikke, hvis det f.eks. er med til at sikre, at flere opgaver klares i borgerens hjem, i kommunen eller i almen praksis.

Regionerne ønsker metoder, som måler effekten af det samlede forløb – fra operation til genoptræning – for at sikre, at opgaver flytter hen, hvor de løses bedst, og hvor man får mest sundhed for pengene.

For at give borgerne bedre behandling – og holde udgifterne nede – skal mest muligt løses tæt på borgerens hjem.

Nøglen er ifølge regionerne et tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. I nogle tilfælde vil der desuden være behov for tættere samspil med de sociale myndigheder.

Nogle patienter bliver ikke raske af medicin og behandling. De er ikke i stand til at ændre på en destruktiv livsstil, eller de er så ensomme, at det øger risikoen for at blive syge. Ud over hjælp fra den praktiserende læge har de brug for social støtte.

Regionernes udspil lægger op til at ruste de praktiserende læger til at forebygge bedre og tage større ansvar for behandling af kroniske sygdomme. Skal det lykkes, skal hospitalerne bistå lægerne i almen praksis med specialisthjælp.

Regionerne forudser, at ny teknologi vil åbne for, at flere opgaver kan løses tæt på borgeren.

Beskeder via mobiltelefonen kan hjælpe en patient med at huske sin medicin, apps kan hjælpe diabetikeren med at overvåge sin sygdom, og patienter med akut leukæmi vil kunne undgå lange indlæggelser og klare kemoterapien hjemme, fordi en digital pumpe er programmeret til at give kemoterapi flere gange i døgnet. Tidligere var patienterne typisk indlagt en måned. Nu kan de være hjemme i op til tre dage, før de skal på hospitalet for at få en ny portion kemoterapi og et check.

Ny teknologi vil revolutionere sundhedsvæsenet, fastslår rapporten. Robotter vil kunne udføre fjernstyret kirurgi, intelligente maskiner vil kunne hjælpe med at diagnosticere, og personlig medicin vil kunne skræddersys til den enkeltes genetik.

I rapporten nævnes det, hvordan IBMs supercomputer, Watson, kan gennemtrawle op mod 20 millioner siders lægevidenskabelig forskning på ti minutter og kan være med at stille mere præcise diagnoser og anbefale behandlingsforløb. Det forudses, at maskinen i løbet af få år vil kunne frigøre speciallæger, sikre hurtigere diagnoser og bedre behandling.

Med hjælp fra kunstig intelligens vil det blive muligt at lave hurtigere og bedre scanninger af f.eks. røntgenbilleder, ligesom kunstig intelligens vil kunne analysere enorme mængder af data og bidrage til hurtigere og billigere fremskridt inden for forskning og udvikling.

Artiklen fortsætter under billedet.

Arkivfoto: Akutmodtagelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als.

Avancerede operationsteknikker og personlig medicin kan gøre behandlingsforløbene kortere, så flere kommer hurtigere tilbage til hverdagen. Og ifølge regionerne vil ny teknologi også kunne give sundhedspersonalet tid til at koncentrere sig om ting, hvor der er behov for menneskelig kontakt.

For at undgå fejl og ressourcespild er det vigtigt systematisk at udvikle, afprøve og sortere i de nye teknologiske løsninger, så de rigtige metoder bliver taget i brug og giver mest valuta for pengene.

Tilbage står, at hospitalerne i fremtidens sundhedsvæsen skal være drivkraft bag innovation og levere smarte løsninger, som skal sikre, at færre får behov for at komme indenfor. På den måde kan hospitalerne fokusere på alle de patienter, som har så komplekse, intensive eller akutte behandlingsbehov, at det kræver en højt specialiseret indsats på et hospital.

Hospitalerne skal også være bedre til at hjælpe patienter, der lider af flere sygdomme på samme tid, og i rapporten fremhæves det, at det første medicinske fælles ambulatorium i Danmark åbnede i 2016. Her kan patienter med flere symptomer eller sygdomme komme til undersøgelse eller behandling for alle symptomer og sygdomme på en dag. Det fælles ambulatorium samler sygeplejersker og læger fra flere specialer på et sted, så patienter med flere sygdomme kan klare flere besøg på samme dag. Det sparer tid for patienten. Og ressourcer for sundhedsvæsenet.

Danske Regioner har også øje for de patienter, som har et stort forbrug af sundhedsydelser og har brug for ekstra støtte fra sundhedspersonalet, hvis de ikke skal have forværret deres tilstand og risikere for mange akutte indlæggelser.

Så vidt de gode intentioner. Bliver de til virkelighed?

Svaret er, at udviklingen næppe vil forløbe så rosenrødt, som rapporten lægger op til. Ser man på dagens sundhedsvæsen, kan man konstatere, at ny teknologi langtfra altid er en succes. Tænk blot på kritikken af IT-systemet, Sundhedsplatformen, som har skabt enorme frustrationer hos læger og sygeplejersker i Region Hovedstaden. Rundt om i sundhedsvæsenet klager mange ansatte over fortravlede arbejdsdage uden tid til patienterne. Og aktørerne i sektoren arbejder ikke godt nok sammen.

Men skærer man ind til benet, vil udviklingen gå den vej, som regionerne viser, for de fleste vil være enige i analysen: Uden omlægninger bliver det svært at løse opgaverne og betale regningen.

Timingen i regionernes udspil er god. De har overlevet politisk og står stærkt til næste afgørende skridt, og i regeringen, hos kommunerne og de faglige organisationer er alle enige om, at det er brug for tættere samspil på tværs.

Da der i foråret 2016 blev fastsat otte nationale mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet, var målet om sammenhængende patientforløb centralt, og da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte på regionernes årsmøde, nævnte han netop manglen på sammenhæng som et problem.

»Det er det moderne sundhedsvæsens allerstørste udfordring,« sagde han.

Fra talerstolen fastslog han, at styringen af sundhedssektoren vil blive en del af regeringens sammenhængsreform, som innovationsminister Sophie Løhde (V) skal stå i spidsen for.

Sundhedsvæsenet er lagt på operationsbordet, og alle håber, at det får det bedre efter operationen.