Her er den danske vælger anno 2015

POLITIKOs undersøgelse af de danske vælgere anno 2015 er historien om et tilfreds og homogent folk, der drømmer om flere penge og mere sex, er utrygge ved globaliseringen og eget helbred, men stoler trygt på hinanden – med undtagelse af dem, vi skal stemme på om få dage.

Danskerne anno 2015 er generelt ganske tilfredse med deres fysiske og psykiske velbefinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt på dagen for valgudskrivelsen skulle skære danskernes valg ud i pap, gjorde hun det tørt og kontant: »Det handler om, hvem der skal være statsminister,« sagde hun.

Da Lars Løkke Rasmussen senere på et pressemøde skulle svare på samme spørgsmål, afslog han denne tete-a-tete og pegede væk fra Borgen: »Valget handler om at gøre verdens bedste land bedre,« sagde han.

Hvis POLITIKO i dag skal svare på samme spørgsmål, ville vi svare: »Dig«. Eller »os«. Med en udersøgelse, som vi kalder »Dit Danmark«, sætter POLITIKO i dag spot på den danske vælger anno 2015.

De seneste fire år i dansk politik – siden Helle Thorning-Schmidt kom til – har politik i høj grad handlet om arbejdsudbud, dynamiske effekter og vækst, mens en socialdemokratisk finansminister i krisens kølvand har omfavnet konkurrencestaten og skubbet »moder velfærdsstat« i baggrunden.

Undervejs er modtendenser vokset frem: Partiet Alternativet kan læses ind i den ramme. Og at psykologiprofessoren Svenn Brinkmann kan sælge stort med bogen »Stå fast«, der rummer en kritik af konkurrence­statens iboende instrumentalisering – at mennesker bliver midlet til målet og ikke målet i sig selv – peger også samme vej. Tal er blevet lig magt i moderne politik og procenten for vækst eller topskat bliver sat lig med et godt liv.

Samtidig måler og vejer flere organisationer konstant befolkningernes lykke. Rockwool Fonden præsenterede i går en undersøgelse om danskernes: Vi får det bedre, når indholdet i lønposen vokser, men der er også ting, som betyder mere for vores livsglæde end penge. Venner, sociale relationer og et godt parforhold, konkluderede seniorforsker Jens Bonke, der står bag analysen.

Man får svar, som man spørger

Andre undersøgelser har gennem årene peget på danskerne som verdens lykkeligste folk. Især OECDs »Better life Index« placerer os ofte i toppen – især fordi OECD måler på emner som »sammenhold«, »work/life-balance« og »selvoplevet tilfredshed« med livet generelt. I 2012 lå Danmark derimod på en 13. plads i FNs »Human Development Index«, der fokuserer mere på målbare økonomiske faktorer, f.eks. konkurrenceevne. Og længere ned på listen ryger vi, når man læser den britiske tænketanks New Economics Foundations »Happy Planet Index«, der i sin lykke-brøk som OECD inddrager befolkningernes egne forventninger til livet samt selvoplevet lykke – her topper danskerne altid – men også økologisk fodaftryk på verden. Her sætter vi rige nordboer trods vores vindmøller foden tungt ned i mudderet. Lykke kan måles på mange måder, og man får svar, som man spørger.

Den britiske avis The Observer bragte frem mod det britiske valg i april en stor undersøgelse af briternes kulturelle, sociale og politiske overbevisninger. POLITIKO gør nu det samme. I vores »Dit Danmark«-undersøgelse fokuserer vi som The Observer på både hårde og bløde emner, men vi indregner ikke klassiske økonomiske faktorer såsom arbejdsløshedsprocent eller indkomst. Danskerne får lov til selv at svare fra start til slut – og vi placerer ikke danskerne ind på et lykkebarometer. Drag selv dine konklusioner.

Individ og samfund

Danskerne er som briterne i en tid, hvor tal dominerer den politiske dagsorden og debat, paradoksalt eller måske helt naturligt også nervøse for netop tal: For antallet af indvandrere og kroner på bankbogen. Mest bemærkelsesværdigt er måske, hvor utrygge danskerne er ved globaliseringen. Kommer udlændinge til Danmark, skal de helst omfavne danske værdier, siger vi. Det har man naturligvis fanget på Christiansborg, hvor valget er ved at udvikle sig til endnu et udlændingevalg, som vi har set flere gange tidligere.

Penge betyder noget, men er også årsag til angst i livet. Og hver anden af os ville ønske, at vi havde flere af dem. Individualiseringen trives, mange er singler, og mange bor for sig selv, og hver tredje går ikke på arbejde. Tre af ti er ulykkelige i en eller anden grad. Fællesskabet, men også individualiteten står stærk i dagens Danmark.

Men det emne, der umiddelbart ligger danskerne mest på sinde, er sundhed. Mange danskere frygter for deres helbred – en frygt, der fylder mere end økonomi. En tvivler­måling i Berlingske viste også tidligere i valgkampen, at sundheden ligger øverst på tvivlernes dagsorden, men de danskere, det har besluttet, hvem de vil stemme på, har indvandring som vigtigste politiske emne her og nu. Når vi skal bedømme vores eget helbred, er vi ellers godt tilfredse med det. Især DFerne har det strålende psykisk, men kæmper en tand mere med fysikken. Enhedslistens vælgere har det samlet set sværest fysisk såvel som psykisk. De konservative vælgere strutter ifølge dem selv af fysisk og mental ungdom.

Og så til det forkætrede arbejde. Hvis du havde en time mere i døgnet, hvad ville du så bruge den på? Her kommer familien ind på en førsteplads og »mig selv« på en andenplads. Meget få ville bruge en ekstra time mere på at arbejde. Der røg de 12 minutter – igen.

En af danskernes største bekymringer er indvandring og globaliseringen generelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

#1: I Danmark er jeg født...

Det er blevet sagt, at danskerne er en stamme. Og det bekræfter POLITIKOs undersøgelse. Vi holder rigtig meget af vores land. Faktisk så meget, at under to procent ville ønske, at de var født i et andet land end smørhullet Danmark. Og ikke nok med det: Vi føler os hjemme i hele Danmark, land, by, nord, syd, øst, vest. Bor man i København, så identificerer man sig eksempelvis ikke mere med andre indbyggere i storbyer som Stockholm, Berlin eller Hamborg.
»I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,« synger vi på Rådhuspladsen og over de gule kornmarker.
Men Danmark er trods alt ikke en lukket klub. Udlændinge er velkomne og globaliseringen er grundlæggende godt for Danmark, mener mange. Fremmede kan man nok ikke undgå, ligesom EU og resten af verden. Men de skal opføre sig som os. Det udsagn, der scorer ubetinget højest af de ti, som POLITIKO satte op, er »udlændinge, der kommer til Danmark, bør omfavne danske værdier og traditioner«. Og hvis man kunne forbyde indvandrere at gå med tørklæder på offentlige institutioner, så mener mange, at det vil være en god idé.
Nok så vigtigt er det nemlig, at de fremmede ikke skal komme for tæt på. Stammefællesskabet åbner sig nok for nye impulser, men de færreste ønsker sig indvandrere som venner, og de ville blive kede af det, hvis en af deres nærmeste skulle finde på at gifte sig med en muslim. Og endelig: Udenlandske arbejdstagere? De tager job, som danskere ellers kunne have fået. Det er det næstmest populære udsagn.
Konklusion: Danmark ikke er noget indvandrerland, og lysten til, at det lille kongerige skal være mere mulitikulturelt, synes lille, til gengæld er kærligheden til fædrelandet uden ende. Skrevet af Bent Winther.

Mange danskere tror på, at der er mere mellem himmel og jord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

#2: Tro giver os livsforankring

I gamle dage troede danskere på indtil flere guder, så jærtegn, frygtede de underjordiske og levede et liv i evig tro eller overtro, og trods moderne tider er troen kommet for at blive blandt ikke så få danskere.
Tro, overtro, åndelighed eller spiritualitet – begreberne er mange – giver livsforklaring og livsforankring. Godt nok er Fanden, Vorherre med gråt skæg, nisserne og Djævelen stort set forvist fra danskernes åndelighed, men for mange er der stadig mere mellem himmel og jord, som det hedder. Noget, de ikke kan forklare rationelt. En følelse, en oplevelse af noget andet, noget større.
Den danske åndelighed er blevet beskrevet og bekræftet flere gange. Bl.a. her i Berlingske, der har bragt historier om alt fra, at hver fjerde danske tror på spøgelser, til at næsten hver anden dansker tror på en gud af en slags. Og så er der den gode, gamle, evangeliske, lutherske folkekirke. Det kan godt være, at mange danskere ikke kommer i den, men de kan heller ikke give slip på den. Næsten 78 procent af danskerne er medlem af den. Måske er det tradition, måske fordi de tror. På et eller andet.  Skrevet af Jens Ejsing.

#3: Et tillidsfuldt folkefærd

Udenlandske undersøgelser har ved flere lejligheder vist, hvordan der er stor forskel verdens lande imellem i forhold til, i hvor høj grad vi stoler på folk, vi ikke decideret kender. Målt på den skala er danskerne et meget tillidsfuldt folkefærd: Et markant flertal tænker, at andre vil dem det godt. Ser vi nærmere på vores tillid til en række institutioner i samfundet, er der heller ikke meget nyt. Vi stoler på domstolene, politiet og kongehuset, mens vi har det sværere med politikerne og medierne. På vej ud af finanskrisen har danskerne heller ikke genopbygget tilliden til bankerne endnu.
Tallene skjuler store forskelle i forhold til partitilhørsforhold. Stemmer du til venstre og især på Enhedslisten, stoler du ikke på bankerne og kongehuset, mens du som især konservativ vælger nærer stor tiltro til begge. Politiet og domstolene splitter ikke i det store hele – dem stoler vi på på tværs af partiskel. Om tilliden til hinanden og vores institutioner er et resultat af det skattebetalte velfærdssystem, hvilket flere forskere gennem tiden har påpeget, vidner undersøgelsen ikke om.  Skrevet af Peter Burhøi.

Berlingske POLITIKOs printforside lørdag den 13. juni 2015. Fold sammen
Læs mere

#4: Pengelivet er blevet lidt lettere

Triste rudekuverter, sure rykkere og vilde overtræk på bankkontoen. Den slags problemer kæmper færre danskere med. Der er kommet mere luft i privatøkonomien hos de fleste herhjemme i løbet af det sidste år. Lønnen er da også er steget pænt mere end priserne. Men renten er også faldet stort, hvilket især er til gavn for de fleste med gæld. Dertil kommer, at prisen på benzin og anden energi nærmest er raslet ned, så det er blevet økonomisk mere overkommeligt at fyre boligen op og fylde den firhjulede med brændstof.
En del har også fået pæne gevinster fra de stigende priser på boliger og aktier, ligesom beskæftigelsen også er steget. Så samlet set har de fleste herhjemme fået det lidt bedre på det økonomiske område over det sidste år eller mere.
POLITIKOs undersøgelse viser da også, at 30,7 pct. af befolkningen selv vurderer, at deres privatøkonomi enten er blevet »meget bedre« eller »lidt bedre« over det sidste år, mens kun 15,3 procent vurderer, at den er blevet »meget dårligere« eller »lidt dårligere«.
Frygten for at blive ramt af arbejdsløshed er dog nogenlunde den samme som for et år siden hos de fleste, og det hænger nok sammen med, at Danmark har været gennem en umanerlig hård økonomisk krise, hvor over 180.000 danske job blev udraderet herhjemme, da stormen på arbejdsmarkedet var mest voldsom. Det har givet sat en skræk i livet på mange, som ikke sådan lige forsvinder med det samme igen. Af samme grund har mange danskerne gennem de senere år da også sparet sammen nærmest som aldrig før og ikke turdet slippe privatøkonomien løs med store og vilde indkøb. Mange har så også haft en stor gæld hængende om halsen, som strammer fra sidste opsving, hvor det private forbrug nærmest løb helt løbsk.
Men mest overraskende i undersøgelsen er nok, at hele 33,8 procent af befolkningen over 18 år efter eget udsagn slet ikke er nervøse for, om arbejdsløsheden går op eller ned. De er nemlig slet ikke aktive på arbejdsmarkedet, men på pension, i uddannelse, dagpenge, kontanthjælp eller anden form for offentlig forsørgelse. Samlet er der 1,1 millioner herhjemme mellem 18 og 66 år, som lever af enten SU eller anden overførselsindkomst. Lægges pensionister over 65 år til, kommer tallet op på 2,2 millioner, og dertil kommer så de 850.000 offentligt ansatte.  Skrevet af Lars Erik Skovgaard.

Dansker føler sig generelt i god fysisk form, og er faktisk endnu mere positive, når det også kommer til deres psykiske form. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen.

#5: Sund sjæl i et sundt legeme

Mens danskerne har stor tiltro til vores sundhedsystem, så har de også stor tro på egen krop og psyke, om man vil. Selv om sundhed primært her i valgkampen diskuteres på institutionelt niveau – flere eller færre kroner til dette eller hint – så er »personlig« sundhed i høj grad noget, der i dag optager mange danskere i mange aldre. tallene taler næsten for sig selv: Mange danskere er godt tilfredse med deres fysiske velbefindende og i en tid med udvidet brug af coaches og psykologer er vi faktisk endnu mere tilfredse med vores psykiske velbefindende. Skrevet af Peter Burhøi.

#6: Vi vil ha’ mere tid og sex

Hvordan har du det, når du ser sig selv i spejlet om morgenen med forpjusket hår? Er du lykkelig? Ni ud af ti danskere er »meget« lykkelige eller »overvejende« lykkelige eller »hverken/eller«, når de pjasker koldt vand i ansigtet ved håndvasken.
Men går man til dem, danskerne, er der selvfølgelig noget, de mangler, og det er penge. Op mod halvdelen af danskerne ønsker sig flere kroner. Vi er imidlertid ikke entydigt pengegriske, for guldet er skarpt efterfulgt af tid, som mere end hver tredje dansker ville ønske, de havde mere af.
Når det er sagt, så er det åbenbart ofte brusebadet – og ikke partneren, der får danskernes blod til at strømme, for mere end hver fjerde dansker ville ønske, de fik mere sex. Et ønske, der her op til folketingsvalget er stærkere end længslen efter at være mere sammen med vores børn. Skarpt forfulgt af ensomhed, for hver femte dansker ønsker sig flere venner.
Og hvem er så de mest lykkelige? Det er såmænd de konservative vælgere, hvor otte ud af ti er »meget« eller »overvejende« lykkelige. De ældre er også godt med; tre ud af fire danskere over 60 år er meget lykkelige eller overvejende lykkelige. Og op til dette folketingsvalg er blå blok marginalt lykkeligere end rød blok – men rød blok har siden valget for fire år siden halet ind på blå blok, hvor knap tre ud af fire i 2011 var lykkelige. Vi ved om få dage, om fornemmelsen af lykke er udslagsgivende. Skrevet af Louise Stigsgaard Nissen.

Danskerne er generelt meget trygge ved sygehusvæsenet, ligesom de gerne ser, at der bliver afsat penge penge til også den bedste og dyreste medicin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

#7: Vi elsker vores sundhedsvæsen

Det kan godt være, at danskerne – og medierne – går og brokker sig over den massive overbelægning på de medicinske afdelinger, de lange ventetider på at komme igennem til 1813-akuttelefonen og uduelige læger, som opererer og stiller diagnoser på må og få og bringer patienternes liv og førlighed i fare.
Men i realiteten elsker vi vores sundhedsvæsen, og når det kommer til stykket, har vi en nærmest grænseløs tillid til, at lægerne, sygeplejerskerne og de andre selvopofrende og kompetente medarbejdere i hvide kitler nok skal træde til og helbrede os, når vi går hen og bliver syge.
90 pct. af danskerne erklærer sig »enig« eller »overvejende enig« i, at de har tillid til sundhedsvæsenet.
Det står noget i kontrast til den opmærksomhed, som sundhedsområdet har fået fra medier og politikere i valgkampen, og som primært er rettet mod de fejl og mangler, man mener at kunne påvise, og som trænger til at blive rettet op.
Men helt overraskende er det nu ikke, at tilliden er så stor. Det bekræfter nemlig blot de tilbagemeldinger, som syge danskere er kommet med igen og igen gennem årene, når de er blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de er med deres behandling. Hér er det altid langt over 90 pct., som erklærer, at de har et godt eller ligefrem rigtigt godt indtryk af indsatsen. Et voldsomt højt tal også i et internationalt perspektiv og i forhold til vores nabolande, der ikke har en nær så høj andel af tilfredse patienter.
Påfaldende er det således også, at en ret stor andel af danskerne er skeptiske i forhold til at lade privathospitalerne komme til at fylde mere, end de gør i dag. Det er formentlig også den modvilje, som Socialdemokraterne har taget bestik af, da de forleden kastede sig ud i et voldsomt angreb på Lars Løkke Rasmussens planer om at give syge endnu hurtigere adgang til behandling på privathospitaler – selv om SR-regeringen selv ved at indføre udredningsretten har medvirket til, at patienttallet hos de private aktører i øjeblikket stiger kraftigt. Det skal desuden noteres, at et flertal af danskerne mener, at danskere skal have ny dyr medicin, hvis den alene forlænger livet med få måneder. Et løfte, som begge statsministerkandidater da også er fremkommet med under valgkampen. Skrevet af Flemming Steen Pedersen.

#8: Til højre eller til venstre?

Når vi skal definere vores eget politiske ståsted, så ligger vi til venstre eller til højre i det politiske spektrum – men når vi ser på vores medborgere, så mener vi, at de klumper sig sammen på midten. Går du lidt længere ned i tallene, springer der en række pointer frem. Venstre-vælgere og især LA-vælgere placerer sig selv længere til højre i det politiske spektrum end Dansk Folkepartis vælgere. Knap 78 pct. af de Radikales vælgere placerer sig selv »på midten«, og knap 21 pct. placerer sig »til venstre« – heri ligger sikkert en del af forklaringen på de seneste radikale formænds klare præference for et samarbejde med Socialdemokraterne, men belyser også, at to partier, Alternativet og LA, er opstået og brudt ud af partiets højrefløj. Partiets vælgere er lige nu relativt få og meget homogene.
Tager man Det Konservative Folkeparti, så viser tallene, at hele 79,1 pct. af partiets vælgere mener, at de ligger »til højre«. Ikke på midten, ikke langt til højre.
Ser vi på vores vurdering af andre, så præger vores eget ståsted naturligvis vores syn. Herfra hvor vi står, kan vi se os omkring: Generelt vurderer vi, at vores nabo svømmer rundt på midten et sted. Og mens Enhedslisten har de vælgere, der i højest grad vurderer, at der er mange højreorienterede i vores land, ja, så mener LAs vælgere det præcis modsatte. Skrevet af Peter Burhøi.

Danskerne vil generelt gerne bruge mere tid på familien, hvis de havde en timne mere i døgnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

#9: Balance mellem familie og arbejde

Danskerne arbejder for at leve – bestemt ikke omvendt. Hvis døgnet havde en time mere, ville blot én ud af 1.000 således bruge den på at arbejde. Vi kan til gengæld konstatere, at dansken er glad for sin familie, som hver tredje ville bruge døgnets 25. time på. Vi er også glade for os selv – flere end hver fjerde ville bruge døgnets ekstra time: på sig selv! Mens hver tiende ganske enkelt ville sove denne time væk.
Men tilbage til arbejdet. 66 procent mener ikke, de arbejder for meget. Og tre ud af fire danskere føler, de har en fin balance mellem arbejdsliv og familieliv. En konklusion, der kan overraske med det seneste års mange historier om pressede børnefamilier. Det hindrer imidlertid ikke, at hver fjerde dansker er stresset. Hele 40 procent af de danskere, der vil stemme på Enhedslisten, oplever stress. Hos SF-vælgerne gælder det 38 procent.
Zoomer man ind på aldersgrupper og partifarve, tegner der sig også et mere travlt billede: mere end hver tredje dansker mellem 36 og 59 år oplever, at de arbejder for meget. Mere end hver tredje dansker, som stemmer konservativt, føler, at de lægger for mange timer på arbejdsmarkedet.  Skrevet af Louise Stigsgaard Nissen.

#10: Danmark i dag og i morgen

De emner, som danskerne er mest bekymret for, sniger sig tæt op på de emner, som flere målinger har vist, de også mener, er de vigtigste emner i den nuværende valgkamp. »Sundhed« topper, og på tredjepladsen kommer det lidt bredere »velfærden«, og på pladsen herefter kommer »indvandring«. Det ved politikerne, og derfor handler den nuværende valgkamp om de her emner: Folketingsvalget 2015 ser netop ud til at blive et velfærds- vs. indvandrervalg. Mere overraskende er det, at klima/miljø og terror ligger så højt på listen over danskernes bekymringer. Begge emner er stort set fraværende i valgkampen, men ingen af dem har ej heller politiske quick fix-svar.
Når vi derimod skal hejse os højt op i tårnet og se tilbage på fortiden og frem mod fremtiden, er danskerne delt. De gode gamle dage synes at appellere til halvdelen, mens det ukendte land appellerer til lige så mange. Og hvis du tror, at man kan dele synet på fremtiden op på partifarve, så tager du faktisk...ikke fejl. 67 af 100 DF-vælgere har hang til fortiden – det gælder knap 24 af 100 hos de Radikale, der har de vælgere, der ser mest positivt på fremtiden. Skrevet af Peter Burhøi.