Her er alle tiders danske folkeafstemninger - se, hvad vi har stemt om

Statsminister Helle Thorning-Schmidt varsler opgør med det danske retsforbehold. Og det vil kræve en folkeafstemning. Men hvor mange gange har det direkte demokrati egentligt været i spil i Danmark? Og hvad har vi stemt om?

1916: Salget af De Vestindiske Øer

Danmark og USA når i 1916 til enighed om betingelserne for et salg af De Vestindiske Øer. Det indebærer blandt andet, at USA anerkender Danmarks krav på Grønland. Efter en dansk folkeafstemning i 1916 bliver øerne solgt til USA for knap 100 millioner kroner (25 millioner dollars). Befolkningen på øerne bliver ikke selv spurgt. Øerne hedder i dag US Virgin Islands.

1920. Folkeafstemning om genforeningen med Nordslesvig. 75 procent stemte dansk, hvorefter Nordslesvig blev til Sønderjylland. Stemmeret havde alle personer over 20 år, født i afstemningsområdet eller bosat der siden 1. januar 1900. Her ses folk ankomme med skib til afstemningsstederne i Aabenraa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thorvald Larsen.

1920: Genforeningen

Den 9. juli 1920 genforenes de sønderjyske landsdele med Danmark, muliggjort efter efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. For at bestemme grænsen i overensstemmelse med befolkningens ønsker, bliver de berørte områder inddelt i to zoner. Zone 1 består af Nordslesvig, hvor afstemningen ender ud i dansk flertal på 74 pct. I zone 2, Sydslesvig, er der modsat et tysk flertal på 80 pct. Genforeningen vækker en del debat i Danmark, da visse kredse også ønsker genforening med dele af Sydslesvig.

1939: Et mislykket forsøg på grundlovsændring

I 1939 kommer et forslag til grundlovsændring til afstemning blandt folket. Forslaget skal afskaffe Landstinget og erstatte det med et Rigsting. Forslaget opnår over 90 procent ja-stemmer til afstemningen, men bliver alligevel ikke gennemført. Årsagen er, at ja-stemmerne kun udgør 44,5 procent af de stemmeberettigede danskere. Ifølge grundloven fra 1915, skulle ja-stemmerne udgøre mere end 45 procent for at være gyldige. Der mangler altså blot 11.762 stemmer (0,54 procent-point af de stemmeberettigede). Den lave valgdeltagelse gør det nu tydeligt for de politiske partier, at en grundlovsændring er svær at gennemføre.

Kong Frederik IX underskriver Danmarks nye grundlov, der giver kvindelig arvefølge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe.

1953: Ændring af grundloven

Den danske grundlov er ikke blevet ændret siden 1953, hvor den sidst var til folkeafstemning. Men ændringen i 1953 får stor betydning for udseendet af det danske politiske system. Ændringen afskaffer Landstinget, bekræfter parlamentarismen, og understreger muligheden for mistillidsvotum i Folketinget.
Alle partierne i Rigsdagen - med undtagelse af DKP - anbefaler et ja. Som i 1939 var afstemningen ramt af lav valgdeltagelse. Selvom hele 78,8 procent af de afgivne stemmer gik ind for ændringen, så svarer det kun til 45,8 procent af de stemmeberettigede. Det er dog lige akkurat nok til at grundlovsændringen gennemføres.

1953: Ny valgretsalder

Der er to folkeafstemninger den 28. maj 1953. Hvor den første udelukkende omhandler en forfatningsændring til grundloven, så handler den anden om en ændring af valgretsalderen. Her bliver en valgretsalder på 23 år vedtaget. Op til nu skulle man være 25 år for at kunne stemme til Folketinget og 35 år til Landstinget. Valgretsalderen placeres samtidigt i valgloven, så en fremtidig ændring kan gå udenom grundloven.

Her ses de konservatives leder Poul Sørensen i afstemningslokalet med sin kone, Nele Poul Sørensen, journalist og fra 1961 chefredaktør for Søndags-B.T. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Jacobsen.

1961:Valgretsalderen sænkes igen

I 1961 er valgretsalderen 23 år som følge af folkeafstemningen i 1953. For at harmonisere myndighedsalder og valgret beslutter et stort flertal i Folketinget at nedsætte valgretsalderen til 21 år. Forslaget kommer til folkeafstemning den 30. maj 1961. Kun 37,2 procent af den danske befolkning afgiver deres stemme, hvor flertallet af dem (20,3 procent) stemmer for at sætte valgretsalderen ned. Det svarer til 586.113 danskere.

1963: "Jordlovene"

Muligheden for at sende lovforslag til folkeafstemning er kun brugt én gang i historien. Det sker med "jordlovene" i 1963. Jens Otto Krag (S), som i efteråret 1962 overtog posten som statsminister, vil forhindre prisstigninger på jord og ønsker derfor at indføre nye jordlove.
Det gælder lovene om erhvervelse af landbrugsejendomme, statshusmandsloven, kommunernes forkøbsret og Naturfredningsloven. Det lykkes at få jordlovene igennem Folketinget, men Venstre og Det Konservative Folkeparti får lagt lovene ud til folkeafstemning. Det medfører at jordlovene bortfalder.

Danskerne skal i dag stemme om Amsterdam traktaten. Fold sammen
Læs mere
Foto: BJARKE ØRSTED.

1969: Nej til en valgretsalder på 18 år

Der går ikke mange år mellem diskussionerne om valgretsalderen i Danmark. Valgretsalderen kommer således endnu en gang til afstemning i 1969. Denne gang skal der stemmes om en sænkelse til 18 år, men forslaget møder stor modstand, hvor mere end 30 procent af de stemmeberettigede stemmer imod.

Fra partilederrunden efter at Folketingsvalget er overstået, resultatet ses på tavlerne. Socialdemokratiet danner en mindretalsregering med Jens Otto Krag som statsminister, VKR har tabt. Samtidig er der Folkeafstemning om en ændring af valgretsalderen fra 21 år til 20 år gennemført. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Lythhcke.

1971: Valgretsalderen sænkes yderligere

Der går kun to år før danskerne igen kaldes til stemmeboksene om valgretsalderen. Folketinget besluttede i 1969 at sænke myndighedsalderen til 20 år. Med argumentet om at myndighedsalder og valgretsalder skal følges ad, beslutter Folketinget at valgretsalderen bør sænkes til 20 år. Folkeafstemningen om valgretsalderen afholdes samtidigt med folketingsvalget i september 1971. 47,5 procent stemte ja mod 36,5 procent imod, og valgretsalderen sættes derfor ned.

1972: Danmark medlem af EF

I foråret 1971 bliver spørgsmålet om Danmarks optagelse i EF sendt til folkeafstemning. Afstemningen finder sted efter lang tids debat mellem tilhængere og modstandere. Ja-siden blev anført af statsminister Jens Otto Krag (S) og består af Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative samt store dele af erhvervslivet og fagbevægelsen. EF-modstanden repræsenteres af partierne på den yderste venstrefløj, Retsforbundet og ”Folkebevægelsen mod EF” samt en gruppe af de yngre socialdemokratiske MF’ere.
Til folkeafstemningen den 2. oktober 1972 er valgdeltagelsen høj. Hele 90,1 procent af de stemmeberettigede møder op, og 63,4 procent svarer ja til et dansk medlemskab af EF. Danmark bliver således medlem af EF den 1. januar 1973.

1978: Valgretsalder igen igen

I maj 1978 vedtager Folketinget at nedsætte valgretsalderen fra 20 år til 18 år. Den 19. september samme år afholdes en folkeafstemning om spørgsmålet. Et flertal af de stemmeberettige stemmer for at sænke valgretsalderen, men valget er forholdsvist tæt: 34,2 procent er for, mens 29,0 procent er imod.

1986: Etableringen af det indre marked

I januar 1986 bliver EF-landene enige om indholdet af en ny traktat: "Den Europæiske Fælles Akt" - bedre kendt som "EF-pakken". Et flertal uden om den borgerlige regering er imod Danmarks tilslutning til traktaten, hvis hovedformål er at etablere et indre marked for at gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Derfor udskrives der en vejledende folkeafstemning om spørgsmålet. Den 27. februar 1986 deltager 75,4 procent af de stemmeberettigede danskere ved folkeafstemningen. 56,2 procent stemmer ja til Danmarks tilslutning til EF-pakken, mens 43,8  procent stemmer nej. Derfor kan Danmark indgå traktaten, der træder i kraft den 1. juli 1987.

1992: Maastricht-traktaten

Den 2. juni stemmer danskerne nej til Maastricht-traktaten med en valgdeltagelse på 83,1 procent. Maastricht-traktaten skal oprette en europæisk union og symboliserer derfor en ny epoke i det europæiske samarbejde. Traktaten skal udvide EF-samarbejdet på en række områder blandt andet med etableringen af en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension samt en styrkelse af miljøbestemmelserne. Maastricht-traktaten kan dog kun gennemføres, hvis samtlige medlemslande godkender den, hvorfor det danske nej chokerer resten af Europa. Afgørelsen bliver da også været tæt, da 50,7 procent stem,er nej, mens 49,3 procent stemmer ja.

1993: "Det nationale kompromis"

Efter det danske nej til Maastricht-aftalen i 1992 forhandler Folketingets partier - med undtagelse af Fremskridtspartiet - sig frem til en politisk aftale, ”det nationale kompromis”. Aftalen erklærer, at en række krav skal opfyldes, før Danmark kan tilslutte sig Maastricht-traktaten. Den danske regering forhandler med de 11 andre EF-lande om at få kravene med i traktatgrundlaget på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i december 1992. Resultatet bliver, at Danmark får indført fire forbehold med hensyn til unionsborgerskabet, en økonomisk monetær union, EU’s fælles forsvarspolitik og det retlige samarbejde.
Sammen med den oprindelige Maastricht-traktat bliver de fire forbehold sendt til dansk folkeafstemning den 18. maj 1993. Valgdeltagelsen ender på 86,5 procent, og 56, 7 procent stemmer ja, mens 43,3 procent stememer nej. Maastricht-traktaten med forbeholdene kan herefter træde i kraft den 1. november 1993. Forbeholdene kan kun fjernes ved en folkeafstemning.

1998: Amsterdam-traktaten

Den 28. maj 1998 skal danskerne igen til stemmeurnerne. Denne gang gælder det Amsterdam-traktaten. 76,2 procent af de stemmeberettigede stemmer om traktaten, der medfører en række væsentlige ændringer af EU-samarbejdet. Det drejer sig  blandt andet om flere flertalsafgørelser i Rådet og øget indflydelse til Europa-Parlamentet. Desuden er en af de væsentlige ændringer med Amsterdam-traktaten det såkaldte søjlespring inden for retspolitikken. 55,1 procent af danskerne danskere stemmer ja til traktaten, mens 44,9 procent stemmer nej. Amsterdam-traktaten træder i kraft den 1. maj 1999.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen efter valgresultatet, afstemningen om Euroen. Tv: Anders Fogh Rasmussen, Th: Holger K. Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: KELD NAVNTOFT.

2000: Nej tak til Euro'en

I marts 2000 ønsker den danske regering at få ophævet et af de fire forbehold, som Danmark får med Edinburgh-afgørelsen i 1993: forbeholdet mod den økonomiske monetære union. En ophævelse af dette forbehold kræver dog en folkeafstemning. Derfor  bliver der den 28. september 2000 afholdt folkeafstemning i Danmark for at afgøre, om euroforbeholdet skal ophæves, så Danmark kan deltage i den fælles valuta, euroen. Valgdeltagelsen ender på 87,6 procent, hvoraf 46,8 procent stemmer ja, mens 53,2 procent stemmer nej til ophævelse af euroforbeholdet. Derfor deltager Danmark fortsat ikke i den fælles europæiske valuta.

EP-VALG OG FOLKEAFSTEMNING I AALBORG.: Der var stor tilstrømning til valgstedet Svalegården i Aalborg-bydelen Hasseris ved middagstid søndag d. 7 juni 2009. Der skulle stemmes om valg til Europa-parlamentet og sættes kryds ud for enten Ja eller Nej til ændring af tronfølgeloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

2009: Prinsesser på tronen

I 2009 stemmer danskerne om lov om ændring af tronfølgeloven. 45, 1 procent af de stemmeberettigede danskere stemte ja til lovforslaget. Ændringen betyder, at det er regentens førstefødte, der arver tronen, uanset om det er en prins eller en prinsesse. På den måde sikres ligestilling i arvefølgen til den danske trone. Hidtil gav tronfølgeloven mænd fortrinsret til arvefølgen til den danske trone. Stemmeprocentem ligger på 58,5 procent.

Europa-Parlamentsvalget 2014. Danskerne skulle til folkeafstemning om patentdomstolen og sætte kryds til Europa-Parlamentsvalget søndag d. 25. maj 2014. Her det Lars Løkke Rasmussen der stemmer på Nyboder Skole i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

2014: Et klart ja til patentdomstolen

I maj skal danskerne så igen til stemmeboksene - og ikke kun for at stemme til Europa Parlament. Danskerne skal nemlig også til folkeafstemning om den fælles europæiske patentdomstol. Og det bliver et klart ja: 33,7 procent af vælgerne stemmer ja, mens 20,2 procent sætter deres kryds ud for nej. 1,9 procent stemmer blankt. Stemmeprocenten ender på 55,8 procent.