Hassan ligner ikke et politisk stjerneskud

Det siges, at pennen er stærkere end sværdet, og i den forstand er der en vis logik i Yahya Hassans skifte fra poet til politiker.

Foto: Linda Kastrup. Thomas Larsen, politisk redaktør og politisk kommentator på Berlingske.
Læs mere
Fold sammen

Skiftet annoncerede han på et velbesøgt pressemøde tirsdag eftermiddag med den måske mest ordrige tiltrædelseserklæring i den nyere politiske historie. Uden at fjerne blikket fra sit manus oplæste han gennem en stiv klokketime en kaskade af holdninger, som fremover skal udgøre det politiske grundlag for ham selv og Nationalpartiet.

Pressemødet blev transmitteret direkte. Og det var ikke en fordel for Hassan.

Set via skærmen fremstod hans performance næsten bizar, for ordstrømmen forekom nærmest ustoppelig og rablende. Lyttede man til indholdet, kunne der imidlertid trækkes linjer tilbage til den digtsamling, som skabte sensation ved udgivelsen, solgte i mere end 100.000 eksemplarer og gav Danmark et usminket indblik i livet i ghettoen.

Yahya Hassans lange tale illustrerede - hvis man gad at høre efter - at han kan fortsat evner at se og skrive skarpt. Hans røntgenblik gør ham i stand til at zoome ind på centrale samfundsproblemer, og han formår stadigvæk at bruge ord med effekt.

Men pressemødet afslørede samtidig ubarmhjertigt, hvorfor Hassan næppe bliver et nyt stjerneskud på Christiansborg. Ud fra en overfladisk analyse har han selvfølgelig en gennemslagskraft og en kendisfaktor, der gør ham til et scoop for Nationalpartiet. Siden lanceringen har partiet nemlig levet en anonym tilværelse uden at være i stand til at råbe medier og vælgere op. Med Hassans indtog har stifterne pludselig fået fat i en mand, som er mere kendt end partiet, og som alle medier har lyst til at følge tæt.

Set i det lys er der tale om en suveræn rekruttering, og hvilken politisk debutant - bortset fra netop Yahya Hassan - ville kunne regne med direkte transmission af sin jomfrutale? Svaret er ingen.

Men pressemødet viste også, hvad der bliver Hassans problem i rollen som politiker. Som digter har han kunnet nyde det privilegium, at han har kunnet provokere og skabe sig masser af fjender uden at skulle bekymre sig om at skabe løsninger eller tænke i kompromiser. Dette kunstneriske privilegium har han udnyttet til det yderste til at skyde mod alt og alle, og i sin tale fortsatte han et pænt stykke af vejen i det spor - med masser af udfald og angreb mod både højre og venstre side i dansk politik.

Problemet er, at alle disse verbale udfald matcher ret dårligt med Nationalpartiets erklærede målsætning om at ville bygge bro og skabe sammenhængskraft. Dét mål bliver svært at nå med Yahya Hassan, som i højere grad fremstår som en politisk street fighter end en fredelig forsoner.

Den kompromisløse stil - kombineret med en kriminel fortid og en ny voldsdom - vil gøre det svært for ham at få opbygget den nødvendige tillid hos vælgerne, ligesom stilen vil gøre det vanskeligt for ham at skabe en vælgerkoalition, som vil have lyst til at sende ham og Nationalpartiet ind på Christiansborg.

Det hører selvfølgelig med til vurderingen, at dansk politik er i opbrud, at mange vælgere er utilfredse med de etablerede partier, og at der vil være rig mulighed for at tiltrække proteststemmer ved valget. Det er ikke lang tid siden, at iagttagere og politikere på Christiansborg havde travlt med at hælde Uffe Elbæk ned af brættet, men Alternativet - som fortsat mangler politik på centrale områder - har i en stribe meningsmålinger formået at tiltrække overraskende mange vælgere, og det er ikke længere utænkeligt, at Uffe Elbæk & Co. vil kunne klatre over spærregrænsen og ende med at blive valgt ind i Folketinget.

Når det er sagt, er det dog højst tvivlsomt, om Hassan vil kunne redde Nationalpartiet, som skal op i omdrejninger med sin indsamling af underskrifter, hvis partiet overhovedet skal have en chance for at blive valgt.

Ingen vil kunne tage fra Yahya Hassan, at han i rollen som digter formåede at skrive sig ind i den danske offentlighed med et brag af en digtsamling. Men samme succes kommer han næppe til at opleve i rollen som politiker.