Har populismen toppet – sandhed eller ønsketænkning?

Det er påfaldende, at der er størst begejstring for internationalt samarbejde ude i verden, mens entusiasmen i Europa er mindre.

Indtil videre har de fleste, som har forsøgt at aflyse oprøret fra vælgerne og erklære populismen for død, taget fejl. De levnede ikke Donald Trump en kinamands chance for at komme ind i Det Hvide Hus – hvor han måske også får lov til at sidde i lang tid trods alle spådommene om det modsatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Da World Economic Forum i weekenden udsendte en pressemeddelelse om en ny global meningsmåling, kunne man næsten mærke håbet blomstre før organisationens topmøde i den schweiziske bjergby Davos.

Her vil verdens ledere frem til lørdag forsøge at finde en vej frem på en klode, hvor især Vesten er præget af voldsom polarisering og dramatiske opbrud, som »populister« i høj grad får skylden for at have udløst.

Ifølge den nye måling fra World Economic Forum er verdens borgere imidlertid langt mere positive, globale og åbne end som så. De afviser populismen, og de er i stort tal tilhængere af internationalt samarbejde og åbenhed, lød budskabet.

I pressemeddelelsen blev det fastslået, at langt den største del af verdens befolkning støtter internationalt samarbejde, ligesom flertallet er åben over for immigration. Endelig afviser de fleste, at nationer får mest ud af at komme frem på bekostning af andre.

På den baggrund blev der spurgt, om det er ved at være tid til at sige, at populismen har toppet?

Det er et godt spørgsmål. Indtil videre har de fleste, som har forsøgt at aflyse oprøret fra vælgerne og erklære populismen for død, taget fejl. De levnede ikke Donald Trump en kinamands chance for at komme ind i Det Hvide Hus – hvor han måske også får lov til at sidde i lang tid trods alle spådommene om det modsatte. De tog også fejl, da de nægtede at tro, at briterne ville stemme for Brexit. Og de troede heller ikke deres øjne, da vælgerne blev ved med at smide gamle regeringsbærende partier på porten rundt om Europa.

Går man tættere på målingen fra World Economic Forum, afdækker den da også mønstre, som snarere bekræfter, at verden rummer store spændinger.

Det er påfaldende, at der er størst begejstring for internationalt samarbejde ude i verden, mens entusiasmen i Europa er mindre. Det er også sigende, at begejstringen for migranter er markant lavere i Europa end mange andre steder på kloden, hvor holdningen er, at migranterne er et gode.

Rundt om i verden er der også rigtig mange, der har stor tiltro til, at tech-selskaberne vil gøre verden til et bedre sted, mens især europæerne er langt mere forbeholdne.

Hvad siger det? Ja, måske er undersøgelsen i virkeligheden med til af afdække, at det er borgere i andre dele af verden end Vesten, som i de senere år for alvor har følt sig begunstigede af globalisering, åbenhed og ny teknologi.

Eksperter peger på, at globaliseringen samlet set har kreeret masser af velstand. Men såfremt den eksplosivt voksende asiatiske middelklasse vinder mest, begynder amerikanske arbejdere at protestere, idet de begynder at frygte for deres egen og deres børns fremtid. I næste omgang stemmer de på Donald Trump, der siger America First og går i kødet på Kina, som ofte har udnyttet spillereglerne i den internationale handel til det yderste.

På samme måde deler spørgsmålet om immigration verden. For hundreder af millioner af verdensborgere er det en drøm at komme til Vesten. I mange lande holder man heller ikke borgere tilbage, når de vil rejse, for migranterne sender så mange penge tilbage til hjemlandet, at det er en reel økonomisk faktor.

Ude i verden ser man migration som et gode, for migration er ensbetydende med drømmen om en bedre fremtid. Sådan ser mange europæere ikke på det, for i Europa har man set, at prisen for indvandring kan være høj, både økonomisk, socialt og kulturelt.

Dermed illustrerer meningsmålingen fra WEF reelt, at synsvinkler og perspektiver ændrer sig afhængigt af, hvor man befinder sig på kloden, og hvilke interesser man har. Den viser også, at mange i Vesten reagerer på og er nervøse for en udvikling, som er ved at flytte det økonomiske og politiske tyngdepunkt til nye magtcentre – først og fremmest til Asien med enorme Kina i front.

Vesten kan ikke holde de nye centre nede, men der kan gøres mere for at ruste de mange amerikanere og europæere til at kunne begå sig i den virkelighed, som formes af globalisering og ny teknologi.

Som det blev udtrykt af Jim Hagemann Snabe i søndagens udgave af Berlingske:

»Der er en stor gruppe mennesker, som føler sig presset på deres lønninger og frygter for deres job. Hvis ikke man forstår det, tager det seriøst og gør noget ved det, vil man ødelægge grundlaget for global vækst.«

Som formand for A.P. Møller – Mærsk og Siemens samt bestyrelsesmedlem i World Economic Forum kan Jim Hagemann Snabe se, hvad der er på spil. Hans frygt er, at protesterne mod globalisering og ny teknologi i værste fald vil kunne føre til flere konflikter og handelskrige på globalt plan. Det vil skade verdensøkonomien, hvilket i sidste ende vil ramme de mest udsatte, både i Vesten og i resten af verden.

Hans pointe flugter med en af de afgørende besvarelser i World Economic Forums nye meningsmåling. For den viser, at mange verdensborgere anno 2019 sidder tilbage med følelsen af, at de ikke har muligheder for at kunne udleve deres potentiale og komme frem i tilværelsen. De er ganske enkelt låst fast, hvis de er født uden for de privilegeredes rækker.

Når verdens beslutningstagere fra politik og erhvervsliv mødes i Davos, skal de forsøge at finde nye veje til en mere bæredygtig og inkluderende form for globalisering.

Lykkes de med den mission i de kommende år, kan World Economic Forum få ret i, at populismen vil toppe.

Hvis ikke, ja, så vil der formentlig være større sandsynlighed for, at der vil ske yderligere polarisering. Millioner af amerikanere vil fortsat bakke op om Donald Trump, der er klar til at udfordre kineserne og bygge mure ind til sit land.

I Europa vil der formentlig fortsat være stor søgning i retning af EU-skeptiske og indvandrerkritiske partier. Og midt i det hele vil det blive endnu sværere at håndtere udfordringen fra den teknologiske udvikling – kaldet den fjerde industrielle revolution – som kræver nye kompetencer hos rigtig mange mennesker.

I Europa kommer den første store styrkeprøve ved forårets valg til Europa Parlamentet, hvor mange eksperter og politikere håber på opbakning til EU, men hvor ingen endnu kender svaret fra de europæiske vælgere.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske korrspondent