Har du et spørgsmål om valget, så få svaret her

Politiko.dk samler alt, hvad der er værd at vide om det kommende valg: Hvornår skal det senest være udskrevet, kommentatorernes bedste bud, regler, grafer, politiske temaer og historiske tilbageblik.

Foto: Keld Navntoft

Politiko.dk præsenterer herunder den store guide til folketingsvalget.

Savner du svar på et spørgsmål, så skriv til os på Twitter, Facebook eller i tråden under denne artikel. Så vender vi tilbage med svar. Artiklen vil løbende blive opdateret, mens tiden tikker for Thorning. Den nedtælling kan du altid tjekke på vores lillesøstersite, erdervalg.dk.

Hvornår skal der senest være udskrevet valg?
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan slå op i grundloven for at finde ud af, hvornår valget senest skal være afholdt.

»Folketingets medlemmer vælges for fire år,« heddet det i paragraf 32, stk. 1.

Da valget sidste gang fandt sted den 15. september 2011, skal næste valg dermed senest være afholdt den 14. september 2015.

Men hvornår det senest skal være udskrevet, står mere åbent for fortolkning. Grundloven fastsætter ingen tidsgrænse, så Thorning må i stedet konsultere folketingsvalgloven, der fastsætter en stribe tidsfrister. F.eks. skal nye partier indlevere de nødvendige underskrifter senest 15 dage før valget for at kunne stille op, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) skal senest 10 dage før valgdagen bekendtgøre dag og tid i landets dagblade, ligesom det skal være muligt at brevstemme i op til 21 dage.

»Af rent praktiske hensyn vil der derfor normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg,« skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er ansvarlig for valghandlingen.

Med 20 dage som den kortest mulige valgkamp og 14. september som absolut sidste deadline skal Thorning med andre ord senest udskrive valg 25. august 2015.

RETTELSE: Økonomi- og Indenrigsministeriet har hidtil oplyst på sin hjemmeside, at 15. september 2015 var senest mulige valgdato. Men ministeriet oplyser nu, at fortolkningen af grundlovens fireårige grænse hører under Justitsministeriet. Og her mener man, at 14. september er så langt, som Thorning kan trække den. »Det er derfor Justitsministeriets oplysning, der gælder, og vi vil sørge for at tilrette den dato, der er oplyst på vores hjemmeside,« oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet til Politiko.dk.

Hvad tror kommentatorerne?
Politiko.dk har bedt syv kommentatorer lægge hovedet på blokken og give deres bedste bud på en valgdato. Læs deres begrundelser og forbehold ved at føre musen -  eller fingeren hvis du læser med fra telefon eller tablet - hen over ansigerne i kalenderen.

Svarene er indhentet i uge 11, og mange kommentatorer har siden da vurderet, at valget er rykket tættere på set i lyset af den røde medvind i meningsmålingerne lige nu.

Hvad tror I?
I starten af året søsatte Politiko.dk en konkurrence og spurgte læserne, hvornår de tror, at valget kommer. Omkring 2.400 svarede. 63 pct. tror på et tidligt valg - altså i månederne fra og med januar til og med maj.

Hvor mange kan stemme?
Det er faktisk svært at sige lige nu. Det afhænger af, hvornår valget kommer, og hvor mange som på valgdagen er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab, fast bopæl i riget og ikke er umyndiggjort på grund af psykisk sygdom eller mentalt handicap.

15 dage før valget udarbejder Økonomi- og Indenrigsministeriet de første valglister over stemmeberettigede, der skal have tilsendt et valgkort. Listerne opdateres, når der er syv dage til valget og igen på selve valgdagen.

Det nærmeste, vi kan komme et opdateret vælgertal, er at se på folkeafstemningen om den fælles patentdomstol 25. maj 2014, hvor der gjaldt samme regler som ved valg til Folketinget. Dengang kunne 4.124.723 danskere stemme.

Hvordan står partierne?
Tjek Berlingske Barometer, et vægtet gennemsnit af en række meningsmålinger, som dermed giver et mere sikkert bud på stillingen i dansk politik end de mange enkelte målinger, som man læser om i medierne.

Hvordan står blokkene?
Pilen peger op for rød blok, som dog stadigt er efter blå blok.

Få et endnu mere detaljeret indblik i blokkenes historik her.

Hvem rammer mest rigtigt?
Morten Dreyer spørger i debattråden under denne artikel, hvilket meningsmålingsinstitut der ramte bedst i forhold til valgresultatet. Netop det undersøgte professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.dk kort efter valget i 2011.

Her viste det sig, at Gallup med en fejlprocent på 2,4 pct. kom tættest på valgresultatet i konkurrencen mod institutter som Epinion, Megafon og Voxmeter. Også ved det seneste europaparlamentsvalg og kommunalvalg vandt Gallup, konstaterer Søren Risbjerg Thomsen i en anden artikel på Altinget.dk.

Berlingske Barometer viste sig ved valget i 2011 at være en smule mere præcist end Risbjergs eget gennemsnit. I begge modeller tager man en række målinger fra forskellige institutter og vejer dem op mod hinanden for at få et mere sikkert billede af stillingen i dansk politik.

Og det er jo altsammen meget godt, eftersom vi benytter os af både Gallup og Berlingske Barometer her på Politiko.dk.

Læs om metoden bag Berlingske Barometer her.

Hvad bliver hovedtemaerne i valgkampen?
1) Økonomi.
En af de store skillelinjer mellem rød og blå blok handler om væksten i i den offentlige sektor. Mens SR-regeringen går til valg på at bruge 0,6 pct. flere penge årligt på skoler, sygehuse og offentligt forbrug frem mod 2020, så ønsker Venstre nulvækst - eller et udgiftsstop som de foretrækker at kalde det. Liberal Alliance og de Konservative vil have minusvækst, mens Dansk Folkeparti vil bruge 0,8 pct. ekstra.

Alle tre ting - nulvækst, minusvækst og realvækst - kan selvssagt ikke lade sig gøre på samme tid, og det vil Socialdemokraterne rive Lars Løkke (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF) i næsen. Thornings tropper vil tale om det store antal offentligt ansatte, som vil blive fyret pga. det »eksperiment«, som de borgerlige partiformænd vil kaste Danmark ud i.

Løkke vil svare igen, at kommuner og regioner med et udgiftsstop vil få råd til det samme antal ansatte, men at han ikke kan garantere et bestemt antal, fordi det afhænger af, om en kommune f.eks. udliciterer rengøring og dermed får privatansatte til at løse en opgave, som offentligt ansatte hidtil tog sig af. Han vil tilføje, at Venstre hellere vil bruge penge på at lette skatter og afgifter frem for at gøre en af verdens største offentlige sektorer endnu større.

Senest har også det såkaldte hængekøjeproblem gjort sit indtog den politiske debat. Lars Løkke har advaret mod en »maveplasker« efter 2020, hvor der er udsigt til større underskud på de offentlige budgetter, mens R-formand Morten Østergaard (R) har foreslået at hæve pensionsalderen til 68 år allerede fra 2025 frem for 2030, som det er planen lige nu. Thorning har i Jyllands-Posten pure afvist ideen fra sin regeringsmakker.

2) Udlændinge. Siden valget i 2011 har indvandrer- og flygtningedebatten krabbet sig højt op på den politiske dagsorden. I valgkampen vil borgerlige stemmer tale dunder mod regeringens lempelser, mens Socialdemokraterne vil fremhæve, at de seneste stramninger af asylreglerne har virket og bremset flygtningestrømmen til Danmark. De Radikale vil formentlig ligge trykket lidt anderledes i den diskussion, hvor Dansk Folkeparti kan byde højest med stadigt strammere tiltag rettet mod udlændinge.

3) Dagpenge. Selvom spørgsmålet er parkeret i en kommission, der først udkommer med sine anbefalinger i september, så vil dagpengene alligevel komme til at fylde en del i valgkampen.

SF og Enhedslisten vil med gentagne krav om lempelser gå på jagt efter S-vælgere, der har forladt Thorning i skuffelse over regeringens dagpengepolitik. Socialdemokrater vil internt diskutere, om partiet skal melde mere klart ud end blot at henvise til en kommission, de Radikale vil højst sandsynligt afsværge forslag, der svækker de offentlige finanser, mens DF vil blive udfrittet om, hvorvidt de vil stå fast på deres dagpengekrav, såfrem blå blok vinder valget.

4) Beskæftigelse og ledighed. V-kampagnen om 454.215 kr. er et forvarsel om en valgkamp, hvor det store borgerlige parti vil turnere med et slogan om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Et budskab, som Løkkes frænder i blå blok også vil lufte højlydt. Rød blok vil kritisere sine politiske modstandere for at presse samfundets svageste ud i fattigdom.

Det hele vil koge i en debat, hvor det vil fyge frem og tilbage med tal og beregninger, der skal vise hhv. hvor lille og stor gevinsten er, hvis man får en lønseddel frem for en overførselsindkomst.

5) Sundhed. Emnet ligger højt på vælgernes liste over de vigtigste emner, og derfor vil partierne også kappes om at vinde debatten om kræftpakker, ventetider, patienter på gangene og brugerbetaling. Det så man senest i forbindelse med finansloven sidste år, hvor regeringen foreslog at bruge 5 mia. kr. over fire år på sundhedsvæsenet - heraf 500 mio. kr. i 2015 på et sundhedspolitisk udspil. Venstre doblede op og ville afsætte 1 mia. kr. til sundhedsvæsenet alene i 2015, hvilket de blev kritiseret for. »Det giver ingen mening kun at sætte penge af et år frem,« sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til Politiken.

Hvad mener vælgerne?
Beskæftigelse, sundhed og flygtninge- og indvandrerpolitik topper, når man spørger danskerne om de vigtigste emner i Danmark lige nu. Det sidste emne er i øvrigt blevet stadigt vigtigere for vælgerne de seneste år. I 2011 svarede blot 25 pct., at udlændingepolitik var vigtigt. Som man kan se herunder, var det tal vokset til 41 pct. i juli 2014.

Hvem foretrækker danskerne som statsminister?
Efter Lars Løkke i en lang periode var langt foran Helle Thorning-Schmidt målt på popularitet, så lignede det dødt løb, da Gallup senest målte styrkeforholdet mellem statsministerkandidaterne i december 2014. Senere målinger fra andre institutter indikerer, at Thorning er ved at lægge afstand til Løkke i den direkte duel mellem de to.

Hvorfor er der udskrevet valg?
Kun 10 gange siden 2. verdenskrig har der været udskrevet valg uden en speciel årsag. Senest da Anders Fogh Rasmussen i 2007 bebudede valg med den begrundelse, at der var behov for at rense luften.

»Der er vigtigte beslutninger at træffe i den kommende folketingssamling, og det vil være ødelæggende for det, hvis hele denne samling skal være præget af spekulationer om et kommende valg, og det kan have skadelige virkninger for det daglige arbejde i Folketinget,« sagde han fra Folketingets talerstol.

Thorning-regeringen bliver altså den 11. i rækken siden 1945, der har siddet næsten hele valgperioden ud.

Sætter Thorning ny rekord i venten?
Fra et folketingsvalg til det næste går i gennemsnit 962 dage.

Det punkt har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for længst passeret, men der er stadig et stykke op til V-formand Lars Løkkes næstenrekord i venten, viser en gennemgang af antallet af dage fra valg til valg siden 1945.

Kun Jens Otto Krag (S) trak i 1964 valgdagen længere mod grundlovens fireårige grænse, end Løkke gjorde i 2011, hvor onde tunger skænkede ham øgenavnet »den store tøver«, og hvor internettet ironiserede over, at der aldrig blev valg ever.

Hvor længe plejer valgkampe at vare?
Der er ingen regler for, hvor mange dage der maksimalt må gå, fra valget er udskrevet, til det er afholdt, men normalen i nyere tid er, at en valgkamp højest varer tre uger.

Savner du fortsat svar på et spørgsmål, så skriv til os på Twitter, Facebook eller i tråden under denne artikel.

Få overblikket: Modtag politisk morgenpost hver dag i din indbakke

- Oprindeligt publiceret 13. marts 2015.
- Opdateret med svar på spørgsmål om institutter 26. marts 2015
- Opdateret med rettelse af senest mulige valgdato 31. marts 2015
- Opdateret med afsnit om den økonomiske hængekøje og nye tal fra Berlingske Barometer 15. april 2015.