Når den vestlige verdens aktuelt største krigshelt tirsdag taler til Folketinget, er det en begivenhed, som understreger Danmarks engagement i konflikten. Hans tale kan dog også ende med at presse og volde regeringen store problemer.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er blevet sammenlignet med en af Anden Verdenskrigs store sejrherrer, den britiske premierminister Winston Churchill. Zelenskyj er sikkerhedspolitikkens svar på Greta Thunberg og ofrer i disse timer, dage og uger sine landsmænd for hele Europas sikkerhed.