Gallup: To centrale ministre skraber bunden – en anden har taget den store rutsjetur
Skoleåret er slut, og ministrene har fået deres karakterer i form af Gallups måling for Berlingske. Den byder på markante op og nedture.

Skoleåret er slut, og ministrene har fået deres karakterer i form af Gallups måling for Berlingske. Den byder på markante op og nedture.

Det var ham, der modigt rejste til Langeland og tog skraldet. Han blev bombarderet med vrede spørgsmål og kommentarer, og de råbte »Langeland si'r neeej, Mattias Tesfaye«, efter at regeringen havde besluttet, at et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere og indvandrere på tålt ophold skulle ligge netop der.
De verbale tæv kunne være undgået. Et flertal i Folketinget vendte tommelfingeren nedad, og tilbage stod udlændinge- og integrationsminister MattiasTesfaye blå og gul med en lang næse og nogle dyre bygninger på det sydlige Langeland. Siden er der ikke sket noget i sagen.