Frankrig er ramt – herhjemme famler danske politikere sig frem i opgøret med islamister

Både politikere og medier har svært ved at finde deres ben i opgøret med den islamistiske ideologi, der har vist sit hæslige ansigt frem i Frankrig, og som også findes herhjemme.

Den franske præsident Emmanuel Macron vil bekæmpe islamisterne i landet, men det er svært – og det samme gør sig gældende i Danmark. Eric Gaillard/AFP/Ritzau Scanpix

»Det, vi er vidne til i Frankrig og Europa, er en direkte og åben krig mod islam.«

Sådan lød budskabet fra imamen Monzer Abdullah fredag eftermiddag, hvor han anførte, at krigen var blevet forstærket med publiceringen af karikaturtegningerne i det franske satiremagasin Charlie Hebdo.
Undervejs gjorde han udfald mod ytringsfriheden i Vesten.