Frank Jensen kæmper indædt for sit liv – men udfaldet er usikkert
Frank Jensen undskylder og beklager over for de kvinder, han har krænket, men han har samtidig besluttet at kæmpe til det sidste for sit politiske liv. Det bliver stadig op ad bakke.

Frank Jensen undskylder og beklager over for de kvinder, han har krænket, men han har samtidig besluttet at kæmpe til det sidste for sit politiske liv. Det bliver stadig op ad bakke.

Med opbakning fra et flertal af partifællerne i København vil Frank Jensen (S) i den kommende tid kæmpe indædt for at redde sit politiske liv og forsøge at få en ny periode som overborgmester i København.
Så meget stod klart, da Frank Jensen sent søndag aften kom ud for at møde pressen efter et langvarigt krisemøde med sine partifæller på Københavns Rådhus.