Forælder: »Kaos og mindre hjemmearbejde«

Erik Fjord Moesgaard er far til tre drenge, der prøver kræfter med skolereformen i den lokale folkeskole. Den første tid har været præget af forvirring, lange skoledage og mindre hjemmearbejde.

Erik Fjord Moesgaard er far til tre drenge i folkeskolen. Især lektielæsningen har ændret sig med den nye reform, fortæller han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Med tre drenge i henholdsvis 1., 5. og 9. klasse kan de første måneder med skolereformen næsten kun blive en pose blandede bolsjer. Et element af kaos har dog været gennemgående for en stor del af de mange nye aktiviteter og ændringer.

Det har været en ordentlig mundfuld at kapere som forælder. Der har været meget nyt at forholde sig til, og en stor del har det ikke været muligt at få forklaringer på – tilsyneladende fordi man på skolen heller ikke har været tilstrækkeligt forberedt på alt det nye.

Drengene tager heldigvis de fleste ændringer i stiv arm. De fortæller om mange nye og anderledes ting, hvor man nogle gange tænker: »Hold nu op …«, men samtidig har de en afslappet attitude over for de mange nye ting. Det virker i hvert fald ikke til at være en stressfaktor for dem. Vi taler jævnligt om det over aftensmaden, men i mindre og mindre grad. De tilpasser sig.

Det, der har fyldt mest indtil nu, har nok været hjemmearbejdet for Lukas i 5. klasse eller rettere: det manglende hjemmearbejde. Lukas er heldigvis en meget aktiv dreng og har tidligere haft svært ved at finde ro til lektierne, når han kom hjem. Dels fordi han ofte kom sent hjem, da mange af SFO-tilbuddene trak, dels fordi han ganske enkelt hellere ville bruge sin tid på andre aktiviteter.

Nu er lektielæsningen lagt i faste rammer i studietiden, og det har været noget af en gave for Lukas. Vi kan godt nok principielt fritage ham for studietiden, men han opfatter selv studietiden som obligatorisk og en del af skoletiden, hvor alle laver lektier. Han synes selv, at han har fået flere lektier, men mindre hjemmearbejde, da han i stedet knokler på i studietiden. Han er meget bevidst om, at der er større frihedsgrader efter skole- og studietid, hvis han har arbejdet koncentreret.

Skærpede krav

Det stiller så også skærpede krav til vores forældreopfølgning. Dels fordi vi har sværere ved at følge op på hans faglige niveau – der er sjældent brug for assistance til lektielæsningen, dels fordi vi nu har vænnet os til, at han stort set aldrig har hjemmearbejde. Når det så en sjælden gang sker, bliver vi ofte først opmærksomme på det i sidste øjeblik….

Rasmus i 9. klasse mener også, at han har fået flere lektier, men kun marginalt mindre hjemmearbejde. Heldigvis disponerer og planlægger han selv sin tid og sit hjemme­arbejde, så det er ikke det store, vi mærker til lektieændringerne for ham.

Markus i 1. klasse har stadig kun meget lidt hjemmearbejde, men har til gengæld svært ved at fastholde fokus på skoleopgaver hele dagen frem til kl. 14. Dette på trods af, at vi oplever, at lærere og pædagoger iværksætter mange tiltag for at fastholde ham og de andre børn. Det er en lang skoledag, når man går i 1. klasse.