Grænseværdier for kanel i kanelsnegle, farlige stoffer i regnfrakker, definitionen af tunge løft på lager, krav til brandsikkerhed i bygninger. Hver dag bestemmer EU over mange ting i din hverdag. Men langt det meste får politikerne i Folketinget aldrig noget kendskab til.

Ni ud af ti direktiver fra EU kommer slet ikke omkring de folkevalgte. Reglerne implementeres derimod administrativt af embedsmændene i ministerierne gennem såkaldte bekendtgørelser og undergår dermed­ aldrig en politisk behandling.

Tallet fremgår af et svar fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Europaudvalgets formand, Eva Kjer Hansen (V), og har vakt forundring for ikke at sige harme blandt Folketingets­ partier. De vil nu have kortlagt, hvor mange og hvilke af EUs direktiver, der implementeres uden om den lovgivende­ ­forsamling.

Eva Kjer Hansen og Europaudvalget er i gang med at lægge sidste hånd på et kommissorium for undersøgelsen, som kommer til at omfatte samtlige 165 EU-direktiver implementeret­ i 2014.

»Vi bliver nødt til at få undersøgt, hvad der ligger bag det meget høje tal. Det lader til, at vi politikere har givet ministrene meget vide bemyndigelser i de her sager,« siger Eva Kjer Hansen.

Den manglende parlamentariske kontrol står i skarp kontrast til en almindelig opfattelse af, at det er Folketinget og de danske politikere, der har det sidste ord, når det kommer til at omsætte lovgivning fra EU til danske regler. Af de 165 EU-direktiver implementeret i Danmark i 2014 fandt kun 9,1 procent af dem vej til Folketinget. 90 procent blev implementeret gennem ministerielle bekendtgørelser og én procent gennem cirkulærer. Derfor skal Europaudvalgets undersøgelse også klarlægge, om bemyndigelsen har været i orden i samtlige tilfælde, og dernæst om den demokratiske kontrol har været i orden.

Eva Kjer Hansen er rystet over, at Folketinget reelt er koblet af store dele af EU-lovgivningen­.

»Jeg har arbejdet med det her i mange år og er dybt overrasket over, hvor lidt vi ved om, hvordan EU-regler implementeres. Dybest set handler det om Folketingets rolle i vores politiske system,« siger Eva Kjer Hansen, som er tidligere minister og tidligere medlem af Europa-Parlamentet.

Professor på Institut for Statskundskab i København Dorte Sindbjerg Martinsen, som har beskæftiget sig intensivt med implementering af EU-lovgivning, siger, at omfanget af administrativt implementerede EU-direktiver dermed er vokset betydeligt siden 2004, hvor »Magtudredningen« offentliggjorde en lignende opgørelse. Den viste, at det dengang var 70 procent af EUs direktiver, der blev implementeret uden om Folketinget.

»Det er en demokratisk bekymrende udvikling, at man nu implementerer mere end 90 procent via bekendtgørelser og ikke via lov. Der er sket et skred de seneste ti år, og det betyder, at implementeringen af stadigt mere EU-lovgivning kører uden om parlamentarisk kontrol,« siger hun og tilføjer:

»Samtidig har vi en udvikling i retning af, at EU bevæger sig mere og mere ind på områder, som traditionelt har været indenrigs­politiske, og det kalder i sig selv på mere demokratisk debat og parlamentarisk kontrol.«

Plads til fortolkning

EU-lovgivning indføres i dansk lov gennem forordninger, som har direkte virkning i Danmark, gennem domme fra EU-Domstolen, som også har direkte retsvirkning på dansk grund, og så gennem direktiver. De sidste skal regering og Folketinget stå for implementeringen af.

I mange EU-direktiver er der tale om minimumsregler og plads til ikke ubetydelige nationale særpræg og fortolkninger. Et flertal af partierne i Folketingets Europa­udvalg mener, at det i større omfang bør være politikerne og ikke embedsmænd, der foretager disse fortolkninger. Og en bestemt fortolkning af et direktiv kan både falde ud som en fordel eller en ulempe for danskerne.

Så i takt med, at EU breder sig ind over områder som miljø, trafik, økonomi, arbejdsmarkeds-, erhvervs- og skattepolitik, så underkastes en stadigt mindre del den politiske behandling, som foregår i Folke­tinget. Bekendtgørelser og cirkulærer udstedes af ministerierne under en resortministers ansvar. Mens love i Folketinget skal igennem tre behandlinger i Folketinget, debatter i Folketingets stående udvalg, hvor der skal skrives en betænkning og tages hensyn til høringssvar. Det er altså en helt anden og mere grundig proces, men også en mere langsommelig og besværlig vej for embedsmændene og ministrene.

Dorte Sindbjerg Martinsen peger på, at Folketinget heller ikke tidligere har involveret sig så meget i de love, som implementerer EUs direktiver.

»Derfor har der heller ikke været nogen kritik af, at det er kørt uden om Folketinget gennem lang tid. Det har været regeringens mulighed for at bestemme, hvordan tingene skal være, og embedsmændene har fået en hurtigere og mere effektiv implementering, « siger professoren og tilføjer:

»Vi har en relativt stærk dansk model omkring det mandat, som ministeren skal have, før han eller hun skal ned til Bruxelles og forhandle, men i den efterfølgende proces har man ikke involveret sig, og forskning peger på, at der kan være rigtig meget politik i den ende af processen, der handler om implementering.«

Ingen klare retningslinjer

Der eksisterer ikke klare retningslinjer for, hvornår et EU-direktiv skal indføres i Danmark via lov, og hvornår det er tilstrækkeligt med en bekendtgørelse.

»Man stikker reelt en finger i vejret for at finde ud af, hvad vej vinden blæser. Og det er ikke acceptabelt,« siger Eva Kjer Hansen

I de spørgsmål, som hun har stillet til justitsminister Mette Frederiksen om sagen, peger regeringen på Justitsministeriets »Vejledning Om Lovkvalitet«, som den, der sætter rammerne for embedsmændenes vurdering. Heraf fremgår det, at overordnede og principielle retningslinjer bør fastlægges af Folketinget. På den anden side fremhæves det, at der ofte er væsentlige behov for at overlade fastsættelse af regler til administrationerne, fordi det sikrer en hurtig og smidig implementering­.

»Det er nogle gummiformuleringer, som reelt ikke kan bruges til at afgøre, hvad der skal i Folketinget,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun har store dele af Folketinget og Europaudvalget med sig i sit opgør med »embedsmandsstyret«. Europaordfører Mette Bock (LA) siger:

»Demokratiet bliver sat på standby, når 90 procent kører under radaren. Hele meningen med Europaudvalget er, at vi skal forsøge at bevare en form for overblik. Når så stor en andel gennemføres uden vores kontrol, så har vi ikke en chance,« siger hun.

Dansk Folkepartis europaordfører, Pia Adelsten, er enig:

»Det er et gevaldigt demokratisk problem. Vi skal da altid i Folketinget vide, hvad der bliver implementeret og hvornår, så det ikke bare er noget, der sker administrativt.«

Pia Adelsten synes, at det er »en dårlig undskyldning« at henholde sig til, at nogle sager er teknikaliteter og detaljer.

»Vi sidder jo i Folketinget af én eneste grund – for at lave love. Og hvis ikke EU-lovgivning er en del af det, så ved jeg ikke, hvad det er, og hvad vi skal sidde der for,« siger Pia Adelsten.

Overimplementering

Både landbruget og flere erhvervs­organsationer har ofte protesteret over, at Danmark ikke nøjes med at implementere EU-direktiverne, men lægger stramninger og nye regler oveni, som dermed ikke gælder i andre lande. Eksempelvis besluttede en virksomhed at slå sig ned i Landskrona i Sverige frem for i Danmark, fordi vi i Danmark havde overimplementeret regler for brand­sikkerhed, der gjorde byggeriet i Danmark langt dyrere. På samme måde er der i Danmark skrappere regler for udledning af ammoniak i landbruget. Og en virksomhed har flyttet sit lager til Tyskland, fordi den strammere danske definition af »tunge løft« betød investeringer i dyre maskiner. Og det er alt sammen med til at forværre danske virksomheders konkurrenceevne, mener erhvervsorganisationerne.

»Hvis vi overimplementerer, så er der jo ikke lighed konkurrencemæssigt,« siger Pia Adelsten.

De fire borgerlige partier har derfor fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, der pålægger regeringen at undersøge og gøre opmærksom på det, når der sker en overimplementering. Regeringen er imod forslaget, blandt andet fordi man hævder, at det vil skabe unødigt bureaukrati.

Den konservative Lars Barfod, som har skrevet under på beslutningsforslaget, er ligeledes optaget af at skabe en større gennemsigtighed både i, hvordan der bliver givet mandat i Europaudvalget, og i hvordan EU-direktiverne bliver implementeret.

»Vi bliver nødt til at styrke Folketingets rolle, men man skal huske, at vi har givet regeringen en lovhjemmel til at gennemføre nogle af de her ting administrativt,« siger han.

Enhedslistens Nikolaj Villumsen siger om de 90 procent:

»Det kortslutter folkestyret og betyder, at en enorm mængde lovgivning bliver gennemført uden, at der er nogen som helst demokratisk debat. Det er dybt problematisk­.«

Han giver ikke meget for regeringens forklaring om ikke at ville overbebyrde Folketinget med detaljer og teknikaliteret.

»Djævlen ligger jo oftest i detaljen, og mange af de her sager har jo stor indflydelse på almindelige mennesker og deres liv,« siger Nikolaj Villumsen.

90 pct. »lyder af meget«

Han deler derimod ikke nødvendigvis Venstres bekymring for, at Danmark overimplementerer EU-lovgivning.

»Det er godt, hvis Danmark går foran på forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse. Der er jeg ofte uenig med Venstre, men sådanne beslutninger skal da tages på baggrund af en oplyst demokratisk debat og ikke bag om ryggen på folkestyret og befolkningen,« siger han.

Næstformand i Europaudvalget, tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), er mindre bekymret for demokratiet.

»Men der er brug for, at vi ser implementeringen efter i sømmene og skaber større gennemsigtighed. Det er helt fair at se på, hvor grænserne skal gå for, hvordan vi implementerer tingene, og hvad Europaudvalget skal have indsigt i,« siger Morten Bødskov som dog understreger, at der skal være en en bagatelgrænse, men 90 procent »lyder af meget«. Bødskov giver ikke meget for Venstres bekymring for, at Danmark over­implementerer EU-lovgivning.

»Det handler mest om, at de mener, at landbruget skal have lov til at tage mindre hensyn til miljøet, og dyrene skal behandles dårligere. Og det er vi uenige i,« siger han.

I Dansk Erhverv er man dog ikke i tvivl om, at danske politikeres og embedsmænds hang til at implementere strengere regler i Danmark, koster arbejdspladser.

»Overimplementering er et kæmpe problem. Det er helt entydigt, men om det er politikerne eller embedsfolkene der overimplementerer, bliver det ikke nødvendigvis anderledes eller bedre af set fra vores stol,« siger Kasper Ernest, europapolitisk chef i Dansk Erhverv.

Størstedelen af de bekendtgørelser, der implementerer EU-lovgivning, sendes i dag i høring blandt andet hos Dansk Erhverv.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen er der ikke nogen forskningsmæssig dokumentation for, at Danmark generelt overimplementerer.­