Først nu kan »Gramsepartiet« og Sofie Carsten Nielsen håbe på en ny start

Med en ny rapport om sexismen internt hos De Radikale bliver der rippet op i det forløb, som førte til Morten Østergaards dramatiske afgang. Men samtidig kan publiceringen af rapporten blive et vendepunkt for partiet.

Ny rapport ripper op i Morten Østergaards dramatiske afgang som leder af De Radikale, og det står klart, at partiet begik fejl på fejl, da han og Sofie Carsten Nielsen sidste år satte turbo på kampen mod sexisme. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ekstra Bladet siger ofte tingene uden omsvøb.

Da Kvinfos rapport om sexismen i Radikale Venstre blev offentliggjort onsdag eftermiddag, var avisen hurtigt klar med en nyhed med denne overskrift: »Gramsepartiet: 45 radikale raget på«.