Firebande laver futtelihut i folkeafstemningen

Firebandens nye skriftlige aftale kan virke desperat – men samtidig kan den give nej-fløjen tiltrængt medvind i forhold til folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Med en opsigtsvækkende alliance går Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU sammen om et fælles alternativ til at stemme ja ved den forestående folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet. Fra v. Christina Egelund (LA), Morten Messerschmidt (DF), Pernille Skipper (Ø) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen tvivl hersker der om, at den skriftlige aftale som Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU har indgået, og som Berlingske i dag kan offentliggøre, bliver helt central for debatten om retsforbeholdet frem mod folkeafstemningen den 3. december.

Aftalen er opsigtsvækkende af flere årsager.

For det første omfatter den umage koalition alt fra superliberalister til gamle kommunister og nationalister.

For det andet er de fire parter, der alle kæmper for et nej ved folkeafstemningen om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, nået til enighed på et meget overraskende punkt for at kunne stå så stærkt som muligt i en fælles kampagne mod ja-fløjen, der tæller V, K, S, R, SF og Alternativet.

Den nye utraditionelle og EU-kritiske »firebande« er således blevet enige om, at danskerne i tilfælde af et nej til december skal have mulighed for med en ny og hurtig folkeafstemning at stemme Danmark ind i Europol, medmindre det viser sig muligt at få en såkaldt parallelaftale med de øvrige EU-lande, der sikrer det samme.

Løftet om en folkeafstemning er ikke mindst overraskende, fordi både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU er imod Danmarks deltagelse i EUs politi­samarbejde for at bekæmpe grænse­overskridende kriminalitet, Europol, da de frygter for retssikkerheden.

Alligevel åbner de altså op for at lade danskerne få en folkeafstemning om deltagelse i Europol. Dette er udtryk for en ny realitetssans. De har tydeligvis indset, at hvis de ikke gjorde noget drastisk og kom med en eller anden form for imødekommelse i forhold til Danmarks deltagelse i Europol, så vil nej-fløjen næsten med garanti tabe folkeafstemningen 3. december.

For danskerne er store tilhængere af Europol-samarbejdet. De ser klare fordele ved et internationalt politisamarbejde for at bekæmpe alt fra menneskehandel til misbrug af børn.

En gallupmåling, som Berlingske bragte for to uger siden, understregede, hvor svær en opgave nej-fløjen er på ved den forstående folkeafstemning. For ikke blot viste den, at 58 procent vil sige ja og 22 procent nej, mens resten ikke har besluttet sig. Derudover afslørede den, at langt størstedelen af nej-partiernes egne vælgerne såmænd også vil stemme ja.

Firebandens nye skriftlige aftale kan virke desperat – men samtidig kan den give nej-fløjen medvind i folke­afstemningen om retsforbeholdet efter at have lignet en klar taber fra starten.

Overraskende vil det være, hvis ikke Kristian Thulesen Dahl offensivt bruger aftalen i sin tale på DFs landsmøde her i september. DFs Morten Messerschmidt, der har været en primus motor i at få strikket aftalen sammen, vil også føre kampagne på ryggen af nej-fløjens nye skriftlige aftale.

Selv om ja-partierne fortsat står stærkest, skal man ikke tage fejl af, at de alle frygter, hvad Messerschmidt – Danmarks store stemmersluger ved europaparlamentsvalget sidste år – og hans parti er i stand til at trække af stemmer i et land, hvor skepsis over for EU er udbredt.

Retorikken fra begge fløje i forbindelse med annonceringen af den nye aftale er også særdeles skarp, hvilket blot viser, hvor megen uforudsigelig futtelihut nej-fløjen nu sætter i folkeafstemningen i deres forsøg på at detonere ja-fløjens væsentligste argument – at Danmark kommer til at stå uden for Europol-samarbejdet i tilfælde af et nej til december.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, anklager nej-fløjen for at være »gået fuldstændig i panik« med deres nye aftale. Den radikale leder, Morten Østergaard, kalder nej-fløjens løfte om en mulig ny folkeafstemning om Europol-deltagelse for en »taktisk skinmanøvre«, som dækker over, at »man har en dårlig sag«.

Morten Messerschmidt anklager omvendt Lars Løkke Rasmussen for »demagogisk og forsimplet« tale og lover, at DF ikke vil »skåne nogen, heller ikke regeringen«.

Tre måneder før folkeafstemningen blæser kampagnen allerede derudad, og den står med det nye fællesudspil fra nej-fløjen til at blive lang og beskidt. Selv blandt »vennerne« i blå blok. For når Messer­schmidt siger, at ingen vil blive skånet, så vil ingen blive skånet.