Fire republikanere du skal holde øje med

Republikanerne gør klar til præsidentvalget i 2016, og fire republikanere vil på hver deres måde forme partiets politik de kommende måneder.

Mitt Romney har igen meldt sig på banen og går efter at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat.
Læs mere
Fold sammen

WASHINGTON: Hans politiske modstandere ved det godt. New Jerseys guvernør, Chris Christies, største svaghed er, at han bliver hidsig. Ikke bare vred. Men hidsig på den mest hidsige måde. Og selvretfærdig. Hvis man som politisk modstander vil ramme ham, så sender man en kværulant ud til hans vælgermøder og presser ham med ubehagelige spørgsmål. Man har nemlig i den 52-årige guvernør en omvandrende bombe, der hver eneste gang eksploderer i et vredesudbrud. Hans modstandere elsker det, og Youtube flyder over med videoer med en rasende Christie. Dermed opnår de deres mål: At vise vælgerne en person, der alt for let mister fatningen.

Men Christie er også en af de mulige republikanske præsidentkandidater, som er dygtig, karismatisk og med politisk sans for at nå midten i amerikansk politik, hvilket han har bevist ved som republikaner at blive valgt til guvernør i en overvejende demokratisk stat. Christie skal i den kommende tid lære at beherske sit temperament, hvis ellers han vil gøre sig håb om blive Det Republikanske Partis bud på en præsidentkandidat i 2016, når USA skal vælge en ny leder til Det Hvide Hus.

Kampen internt i Det Republikanske Parti er allerede hård. Chris Christie er ikke den eneste, som alle holder øje med lige nu. En lang række erfarne politikere vil gøre alt, der står i deres magt for at vinde posten efter otte år med en demokratisk præsident.

Øjnene hviler på fire personer

Der er mindst 23 mulige kandidater i partiet på nuværende tidspunkt. Men interessen vil i første gang koncentrere sig om fire, som på hver deres måde sætter dagsordenen for partiets valgkamp, og som direkte eller indirekte vil påvirke, hvad det er for et republikansk parti, der i sidste ende vil være det, vælgerne skal stemme på.

Sandsynligvis vil midten i partiet vinde som altid. Og i midtersporet er der to personer, der tager opmærksomheden. Den 67-årige Mitt Romney, som to gange har stillet op som kandidat, og som i 2012 nåede så langt som til at blive partiets frontløber mod Barack Obama. Og så Floridas tidligere guvernør Jeb Bush, som vil forsøge at sætte sig i stolen ligesom sin bror og sin far – George W. Bush og George Herbert Walker Bush. De to mulige præsidentkandidater ligner hinanden så meget, at et fredsmøde i Utah skal bane vejen for en fælles forståelse. For valgkampen drejer sig ikke bare om at erobre midtbanen i partiet. Det drejer sig også om at rejse dollar nok til at klare den lange valgkamp. Og dér er der ikke med sikkerhed penge nok til både Romney og Bush.

Som outsider har man den republikanske senator Rand Paul. En politiker fra Kentucky, som for blot to år siden ikke ville blive spået mange chancer, men som nu vil blande sig i begyndelsen af valgkampen. Ingen vil udelukke ham i dag, selv om han indimellem har »bimse« synspunkter. Som da han sagde, at de høje cigaretskatter i New York var årsagen til, at en sort cigaret-gadehandler, Eric Garner, døde under en brutal anholdelse i Brooklyn. For hvis skattene ikke havde været så høje, så havde Garner aldrig kunnet sælge cigaretter ulovligt. Og så ville politiet heller ikke have haft en grund til at anholde ham. En typisk kommentar fra Rand Paul, som er imod skatter af enhver slags. Men også en type kommentar, som han nok ikke skal komme med for mange gange, hvis han for alvor vil være partiets præsidentkandidat.

Magtfuld outsider

Paul er libertarianer og en dygtig debattør. Han argumenterer lynende skarpt for traditionelle republikanske dyder. Han kan om nogen dirigere, hvad de konservative stater mener om midterkandidaterne. Selv om han stadig er en outsider, så er han en magtfuld én af slagsen. Og han er langt fremme med sine forberedelser – længere end de fleste af sine partifæller. Men Paul har også en lang række dagsordener fra sit tidligere liv som »rendyrket« libertarianer, som han vil blive konfronteret med. Blandt andet om USAs rolle i verden. Han er om ikke isolationist, så dog en person, der er meget skeptisk over for USAs militære rolle rundt om i verden.

Men det er heller ikke nok for en republikansk præsidentkandidat at erobre midterbanen – han skal også samtidig stå fast på traditionelle republikanske kerneværdier. Først og fremmest skal vedkommende kunne overbevise vælgerne om, at et republikansk flertal både i Kongressen og en præsident i Det Hvide Hus ikke er »skræmmende«, som Senatets nye republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, utrykte det til The Washington Post efter Midtvejsvalget i november, hvor vælgerne både gav republikanerne en stor sejr og dermed grebet om begge kamre i Kongressen, men også gav partiet skylden for, at der ikke gennemføres ret meget lovmæssigt.

»Jeg vil ikke have, at det for vælgerne bliver en skræmmende tanke i 2016 både med et republikansk flertal i Kongresen og en republikansk præsident. Jeg vil have, at det amerikanske folk har tillid til, at vi opfører os ansvarligt med et sådant flertal«, sagde Mitch McConnell.

Og sandheden er også, at Det republikanske Parti har været i en dyb krise. Til gengæld har de i modsætning til demokraterne en række kandidater, der står for en solid højre-centrum-politik, som mange vælgere kan identificere sig med. Konkurrencen kommer foreløbig kun et sted fra. Fra USAs tidligere førstedame og mulige demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton. Kun få kandidater kan foreløbig måle sig med hende. De fire er blandt dem, der har en chance.